Er dit hus tæt?
Ekstra høje varmeregninger, fugtskader og i værste fald skimmelsvamp kan være konsekvenserne, når et hus viser sig at være gennemhullet af utætheder.
Selv mange nybyggede parcelhuse taber en tredjedel af varmen på grund af utætheder. Hvis du er husejer kan der derfor være mange penge at spare, hvis utæthederne opdages og tætnes. For slet ikke at tale om de fugtskader og angreb af skimmelsvamp, du kan bremse. Både i nye og ældre huse og ved renovering og tilbygning er der penge at spare ved at sørge for at dit hus er tæt.
Vi tjekker dit hus med trykprøvning og termografering Q-tjek tilbyder en trykprøvning af dit hus, hvor vi måler, om det er tæt, og om det lever op til myndighedernes tæthedskrav til nye huse. Vi tilbyder også en termografisk undersøgelse, hvor vi gennemfotograferer dit hus med et varmefølsomt kamera, så vi kan kortlægge, hvor der slipper mest varme ud. Vi kan således give dig et helt klart billede af, hvor du skal sætte ind for at tætne dit hus og nedsætte CO2-udslip og varmetab.

