0 Vare(r)
0,00 DKK

Isolering

Hvis du gerne vil have et godt indeklima, med en passende temperatur uden træk eller fugt, og hvor du samtidig kan spare betydeligt på varmeregningen, skal du sørge for, at isoleringen er i orden. Det kan være isolering af et eller flere mindre afgrænsede områder, et tag, et gulv, vægge mm. Bare ét projekt med isolering vil spare dig penge, og din investering vil hurtigt være tjent hjem igen - og så kan du nyde en fremtid med konstant besparelse på varmeforbruget og et behageligt indeklima.

Alle vores produkter er gennemtestet og af topkvalitet fra Rockwool, Knauf og Thermisol. Vi lægger vægt på, at produkterne er brugervenlige, så det bliver nemt for dig at skulle foretage arbejdet.  Nedenfor finder du de forskellige typer, vi har i sortiment:
  • Flexi A-Batts (til isolering af lette loft-, tag- og vægkonstruktioner)
  • A-Murbatts (til isolering af murede ydervægge)
  • Terrænbatts (primært til isolering af 1-lags varmeisolering til boligbyggeri og erhverv)
  • A-Fundamentsbatts (til isolering af indvendig kant og fundament)
  • Vintermåtte (isolering som frostsikring)
  • Loftgranulat (til isolering af tagrum og loftkonstruktioner, typisk med snæver plads)
  • Lamelmåtte (til varme- og kondensisolering af rør, beholdere, ventilationskanaler og plane flader)
  • Fugestrimmel (til isolering af fuger mellem elementer, fx omkring vinduer og døre)
  • Hulrumsfyld (til isolering af hulmure og etageadskillelser, blæses ind udefra og generer således ikke indenfor)
  • A-rullebats (til isolering af alle bygningskategorier, tag, loft, ydervægge, skillevægge gulve, kældre, etageadskillelser)

Kan dit hus holde varmen?

Bor du i et hus af ældre dato, så er der med garanti mærkbare besparelser at hente ved at isolere loft, tag, vægge, gulve og rør. Bare et af tiltagene kan gøre en mærkbar forskel på din varmeregning og for miljøet. Her får du tips til at komme i gang med arbejdet.

Isolering af loft

Tjek isoleringen på loftet. 
Tag først et kig op på loftet. Hvordan ser isoleringen ud der? Er isoleringen slidt, sjusket og måske kun 100 mm tyk, så er det tiden at skifte den eller få lagt et nyt lag ovenpå. Isoleringen bør være mindst 300 mm tyk. Det er forholdsvis let selv at isolere et loft. Du kan enten lægge måtter ud i mål eller i ruller. Måtterne er lettest at transportere op på loftet, men rullerne giver den tætteste isolering, da de minimerer antallet af samlinger. Før du lægger isoleringen på, skal du huske at tjekke, om alle dampspærre er intakte og tætte.

Besøg vores webshop og se vores store 
udvalg af isolering

Isolering af tag

Fosser pengene ud af dit tag?
Er dit hus af ældre dato, så har det formentlig ingen eller kun en ringe isolering af taget. En eventuel gammel isolering kan med tiden blive dårlig. Det betyder, at der fosser dyrebare varmepenge ud af dit tag. Med en ny tyk isolering, kan du samtidig fremtidssikre dit hus. Står du foran at skulle udskifte tag, så skal isoleringen nemlig opfylde samme krav som på nye huse. Vælg så tyk en isolering som mulig. Gamle tage har typisk kun 75-100 mm isolering. I dag er standard 4-500 mm.

Giver dit gulv kolde fødder?

Et koldt gulv med træk og fugt er ikke bare skidt for fødderne og indeklimaet, det er også årsag til et stort varmetab, som koster dyrt. I mange huse kan det godt lade sig gøre at isolere gulvet nedefra, uden at der bliver for lavt til loftet. Det kræver dog, at du brækker det gamle gulv op og lægger et nyt. Til gengæld får du så både udsigt til besparelser på varmeregningen og til et nyt flot gulv.

Slipper varmen ud af væggene?

En tommelfingerregel siger, at fladerne på husets indervægge ikke må blive koldere end 16-17°C i opvarmede rum. Bliver de koldere, så slipper varmen direkte ud af din bolig gennem væggene. Det kan blandt andet give fornemmelsen af træk. Den optimale måde at løse dette problem på er ved at isolere væggene udefra – for eksempel med facadebatts. Det sikrer mod kuldebroer, fugt og skimmel – samtidig med at du bremser varmetabet. Tag en fagmand med på råd. En ydervæg af mursten kan alternativt isoleres indefra med en forsatsvæg af gips.

Isolering af vandrør

Kan vandet holde varmen?
Ligger dine varme vandrør i kolde omgivelser? Så er det på med arbejdshandskerne, hvis du hurtigt vil spare penge. Du kan enkelt stoppe spildet af varme og vand ved at isolere rørene med rørskåle. Når du har fundet frem til, hvor dine vandrør ligger – det kan for eksempel være i kælderen, under taget eller i skunken – så kan de isolerende rørskåle enkelt tapes eller limes fast om rørene. Investeringen er tjent hjem på nogle måneder, hvis du gør arbejdet selv.

Isoleringstyper

Flexi A-Batts

Til isolering af lette væg-, loft- og tagkonstruktioner, herunder skunk og skråvægskonstruktioner, lette skillevægge, etageadskillelser og krybekælderdæk.

A-Murbatts

Anvendes i murede ydervægge, f.eks. teglstensvægge og kombinationsvægge med letbeton eller letklinkerbeton bagvægge, skalmurede betonvægge m.m.

Terrænbatts Bolig/Erhverv

Anvendes primært som 1-lags varmeisolering i terrændækkonstruktioner til boligbyggeri og erhverv.

A-Fundamentsbatts

Anvendes til kant- og fundamentsisolering på den indvendige side af fundamenter. 
A-Fundamentsbatts må ikke anvendes til at støbe på.

Vintermåtte

Anvendes til frostsikring af terræn, bygningskonstruktioner m.m.

Loftgranulat

Anvendes i større tagrum og i loftkonstruktioner, hvor der er snævre pladsforhold. Loftgranulatet giver sammen med en ny udlægningsteknik en hurtig og økonomisk løsning.

Lamelmåtte

Anvendes til varme- og kondensisolering af rør, beholdere, udvendigt på ventilationskanaler og plane flader.

Fugestrimmel

Anvendes til stopning af fuger omkring vinduer og døre, mellem elementer og i øvrigt, hvor træ og murværk mødes. Fugestrimmel anvendes til alle bygningskategorier.

Hulrumsfyld

Anvendes til indblæsning i hulmure og etageadskillelser samt visse built-up tage. I huse med hule mure blæses hulrumsfyld sædvanligvis ind udefra og uden gener for beboerne.

A-rullebatts

Anvendes til isolering af alle bygningskategorier, tagkonstruktioner, lofter, ydervægge, skillevægge, gulve, krybekældre og etageadskillelser.