Brændsel - Sådan får du mest brændværdi og effektiv opvarmning

Når du vælger brændsel, er der flere spørgsmål at tage i betragtning i forhold til økonomien, miljøet, energiudnyttelse og opvarmning.

  • Benytter du brændeovn, pejs, pilleovn eller pillefyr?
  • Er brændeovnen din primære varmekilde, så forbrænding, opvarmning og energiuddnytelse er afgørende?
  • Eller bruger du blot brændeovnen til at skabe hygge og stemning?
  • Foretrækker du brænde, kul, briketter eller tærpiller?
  • Hvor vigtigt er det for dig, at energien du får er bæredygtig og miljørigti

Bygma guider dig gennem vigtige emner relateret til valg af effektiv og miljørigtig brænde til pejs og brænde ovn samt pillefyr.

Du kan også bestille hele brændetårne, brænde, briketter, kul og træpiller samt tilbehør online fra kategorien brændsel.

Du kan også bestille brænde og træpiller online fra kategorien brændsel.

Brændsel der ligger ved moderne brændeovn

Brænde - brændværdien er forskellig mellem træsorter

Du kan bruge alle typer træ som brænde i din brændeovn, men jo tungere træsort du vælger, jo højere er brandværdien, hvis fugtighedsværdien i træet er den samme.

  • Tunge træsorter som bøg, ask og eg er effektiv brænde, der afgiver meget varme, men er svære at tænde op med.
  • Lette træsorter som birk, fyr og gran er bedre til at tænde op med til den indledende opvarmning af hjemmet.

Hvis brændeovnen er din primære varmekilde, kan det godt betale sig både økonomisk og tidsmæssigt at fyre med tunge træsorter, som giver den bedste forbrænding.

Fyrer du i pejs eller brændeovn for hyggens skyld i nogle timer, kan du med fordel vælge en lettere træsort, som oftest er den billigste type brænde.

Træstub, brændestabel og økse til at kløve træ med

Korrekt brændsel og fyring øger brændværdien

Til en almindelig brændeovn, skal brændestykkernes længde skal helst være 5-10 cm mindre end brændkammeret, og de skal kløves til en diameter/kantmål på ca. 10 cm.

Anvend maksimalt 2-3 stykker træ pr. påfyring og sørg for, at der umiddelbart efter påfyringen etableres flammer.

Undgå at fyre om natten (typisk med spjældet meget reduceret), da dette medfører, at træet ulmer væk, frem for at brænde korrekt og bidrage ordentligt til opvarmning.

Træpiller - Vær opmærksom på brændværdi og pillestyrke

Brændværdien af træpiller til pillefyret og pilleovnen er lidt mere kompliceret end med almindelig brænde, men der er tre vigtige egenskaber

  • Effektiv brændværdi, der fortæller hvor meget energi du får ud af pillerne
  • Vandindhold, så pillerne ikke mister brandværdi fordi de er fugtige, eller smuldrer fordi de er for tørre.
  • Askesmeltepunkt, der skal ligge over 1300 grader, så du undgår slaggedannelse

Hos Bygma fører vi hvert år træpiller af bedste kvalitet, der overholder ovenstående kriterier. Dermed undgår du de udfordringer, som billige træpiller udsætter dit pillefyr for.

Kontakt din lokale Bygma, for at høre mere om træpiller eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få besked når der er tilbud på træpiller og andet brændsel.

Standarder for træpiller sikrer brandværdi

Standarder for træpiller

Da pillefyret for alvor blev populær i 90'erne, forblev standarder i træpiller en mangel pga. efterspørgsel.

I dag er ISO-standard (DS/EN ISO 17225) den fremherskende standard, der er med til at sikre både produktion og afbrændingen*.

Standarderne er især med til at sætte fokus på en høj og effektiv brændværdi og regulerer kravene til at holde svovl- og askeindhold lavt.

*Kilde: Energistyrelsen, 2020

levering_bygmaHusk, du får fri fragt på brændetårne og briketter - leveret til brofast vej i Danmark.

Forskellige brændværdier fra forskellige typer træ

Forskellige træarter tilbyder forskellige brændværdier. Selvom træ som udgangspunkt varmer lige meget per kg. tørstof, indeholder forskellige træsorter forskellige mængder tørstof.

Her er en oversigt over de mest kendte typer træ og hvor mange kilo tørstof de indeholder per kubikmeter.

Obs: Tallene for kg. tørstof pr. m3 er vejledende. 

Tunge træsorter

# Træsort Tæthed (kg. tørstof pr. m3)
1 Avnbøg 640
2 Bøg 580
3 Eg 570
4 Ask 570

Lette træsorter

# Træsort Tæthed (kg. tørstof pr. m3)
1 Skovfyr 440
2 Lind 420
3 Gran 370
4 Poppel 370

Tips til fældning og brændekløvning

Hvis du selv fælder og kløver dit brænde, kommer der her et par råd, der kan forkorte brændets tørringstid:

  • Det er en stor fordel at få brændet under halvtag, så hurtigt som muligt efter fældning og kløvning.
  • Gran er den træsort, der tørrer hurtigst. Granbrænde, der er skovet før midsommer, kan nå helt ned på 15 % vandindhold inden fyringssæsonen begynder i oktober. Bøg, eg og ahorn når derimod først ned på 15 % vandindhold ved midsommer det efterfølgende år.
  • Det er vigtigt, at der kommer tilstrækkelig med luft omkring brændet i brændestablen, da luften er med til at tørre træet.
  • Godt kløvet brænde har flest mulige lige flader uden bark. Jo flere sider på brændestykkerne, der er fri for bark, jo mere fugt fordamper der.
  • Tør ikke brænde i din carport eller kælder, hvor det hverken får ordentlig lys eller luft. Det vil give en meget lang tørretid og er usundt for indeklimaet.

Brænde eller træbriketter?

Hvis du vil fyre miljøbevidst i din brændeovn, skal du vælge almindeligt brænde fremfor træbriketter. Det giver den reneste forbrænding, hvis du fyrer med tørt brænde. Går du derimod mere op i økonomien, er det billigere at fyre med træbriketter.

Se udvalget af brændsel

Se også vores store udvalg af brændeovne.

Ny brændeovn?