Håndtering af regnvand med Wavin regnvandskassetter

Beskyt og bevar grundvandet

Wavins regnvandskassetter anvendes som fyld i faskiner til afledning af regnvand fra tage. Regnvandet ledes direkte fra tagrenden gennem en tagnedløbsbrønd eller en sandfangsbrønd til kassetterne, hvorfra regnvandet nedsiver gennem jorden til grundvandet. Faskiner kan endvidere anvendes til nedsivning af regnvand fra befæstede arealer, hvor regnvandet ledes gennem en sandfangsbrønd, inden det ledes videre til kassetterne.

Hvorfor håndtere regnvandet lokalt?

Der findes meget at vinde for miljøet, hvis regnvandet håndteres lokalt, da man på denne måde bibeholder den naturlige vandbalance.

Wavin regnvandskassetter

Valget af Wavin regnvandskassetter giver mange fordele fx:

  • Nem montering
  • Faskinerne bliver mindre end traditionelle stenfaskiner
  • Kræver mindre gravearbejde
  • Kassetterne er miljørigtige
  • Kassetterne er økonomiske

Wavins regnvandskassetter er produceret af PP genbrugsplast, og hver kassette kan indeholde 192 liter vand.

Kassetten måler højde x bredde x længde: 0,4 x 0,5 x 1,0 m.

Kassetterne kan installeres i både befæstede og ubefæstede arealer.

Hver kassette kan ved parcelhuse afvande 29 m2 tagareal.

Geotekstilen leveres til 2, 3 eller 4 stk. kassetter.


Dimensionering af Wavin regnvandskassetter

Wavin regnvandskassetter dimensioneres i henhold til DS 432/440.
Til udregning er anvendt følgende:
Dimensionsgivende regnintensitet l/s pr. m2 = 0,011 l/s
Afløbskoefficient for tagflader og tætte terrænbelægninger = 1,0
Varighed regnskyl = 10 min
29 m2 x 0,011 x 1 x 600 = 191,4 l

Afstandskrav

Til andre bygninger min.: 2,0 m
Til beboelse eller bygning m/kælder min.: 5,0 m
Til skel min.: 2,0 m
Jorddækning min.: 0,8 m

Sådan monterer du Wavin Aquacell regnvandskassette



1. Kassetterne kan installeres parallelt eller i serie. Der kan max. stables seks lag kassetter.



2. Skær tilslutningshullet i regnvandskassetten fri.



3. Tilslutningsalternativ: Reduktion 110/160 monteres i kassetten. 160 mm glatte rør passer direkte i kassetten.



4. Kassetterne skal altid installeres på den brede led (0,5 x 1,0 meter). Kassetterne kan krydsstables. Clips og stabelpinde skal benyttes.



5. Tilslut regnvandskassetten til regnvandsrøret.




6. Pak regnvandskassetten ind i geotekstil og dæk til med jord.

Se udvalget af Wavin produkter her