Lyngsøe Rainwear, som har hjemme i Herning, har arbejdet med vind-, vandtæt og åndbart tøj siden 1999. Nu kan Lyngsøe også tilbyde regntøj af brugte plastflasker. Flaskerne bliver knust og omdannet til de lange, fine fibre, der danner grundlag for jakken. Der går ca. 12 halvanden liters flasker til en jakke.
Lyngsøe forfølger det miljømæssige aspekt hele vejen rundt, så lynlås, knapper, snor og indpakning er også lavet af genbrugsmaterialer. Virksomheden involverer sig også i, hvordan de ansattes forhold er på fabrikkerne i Asien og den øvrige verden: Lever fabrikkerne op til de krav, som Lyngsøe stiller til miljø, arbejdsmiljø osv. Lyngsøe Rainwear tilbyder et stort sortiment af regntøj og produkterne sælges i dag i mere end 30 lande.