IBF Belægningssten

Oplev holdbarhed og æstetik i særklasse

IBF fliser og belægningssten pryder mange danske terrasser og indkørsler. Her sætter danske boligejere særligt pris på flisernes flotte belægning, hvor 2-lags beton med grov underside og fint toplag sikrer, at alle underlag forbliver flotte i mange år. 

Særligt IBFs bondesten, herregårdssten, Holmegaardsten og soldaterfliser er populært blandt boligejere til terrassen, indkørsel og gangarealer. Derfor finder du altid et stort udvalg af de mest populære IBF fliser hos Bygma.

Uanset om du skal bruge sten til højbede og kanter, populære havefliser eller terrassefliser, finder du både gode tilbud på fliser, stort udvalg af farver og størrelser, så du let kommer i gang med indkørsel, terrasse og gangstier.

Obs: Søger du efter IBF tagsten? Dem finder du her.

produkterFiltrer visning
Slet alle filter

+ Vis alle

    Lægge IBF fliser i indkørsel

    Hvad skal du være opmærksom på?

    IBF fliser kendetegner et beton-produkt, der kombinerer holdbarhed, funktionalitet og æstetik. Derfor er IBF fliser også velkendt hos private, der ønsker høj kvalitet samt i byggebranchen, hvor produkterne skal overholde meget høje standarder.

    Fliser i bedste kvalitet er dog ikke en garanti for, at du får en indkørsel eller terrasse, der holder i 30 eller 50 år. Overvejer du at lægge havefliser, terrassefliser eller fliser i indkørslen, er der flere ting du skal være opmærksom på.

    Syv emner at tænke på inden du køber fliser

    I din lokale Bygma kan du altid søge råd og vejledning i forbindelse med lægning af fliser. Her har vi samlet syv korte punkter, som du bør tænke over, inden du kaster dig ud i selv at lægge fliser.

    Underlaget har enorm betydning når du lægger fliser. Vær grundig, når du fjerner beplantning, jord og andre forhindringer, så underlaget bliver helt stabilt, jævnt og veldrænet. Et forkert underlag kan både betyde, at fliserne knækker under belastning - især i indkørslen - men også for at underlaget ikke synker eller hæver sig over tid.

    Dræn og hældning er meget vigtig, for at undgå at nedbør samler sig forkerte steder i forhold bolig og have. Regn med et fald på ca. 1 - 2 cm per meter flise, for at sikre at vandet trækker væk fra boligen eller hen mod nærmeste linjedræn.

    Valget af flisetype afhænger af hvor du skal lægge fliser. Indkørslen kræver fliser af en særlig tykkelse (typisk 7 cm eller mere) og styrke for at modstå belastning fra køretøjer. Derimod er en knap så tyk men flottere flise at foretrække, hvis du lægger an til en ny terrasse.

    Der er forskellige lægningsmetoder afhængig af den type fliser du vælger. Nogle sten agner sig til at blive lagt på stabilgrus eller direkte på beton, mens andre kræver et jævnt toplag af sand (sandpude). Er du i tvivl om hvordan du lægger netop de sten du har valgt, kan du søge vejledning i din lokale Bygma.

    Vælg den rette fugebredde, som tager højde for den enkelte sten og hvordan fliserne bevæger sig. Både naturen og trafikken har stor betydning, og bruger du forkert fugebredde vil du også opleve ujævnheder og skader på fliserne på relativ kort tid. Som udgangspunkt er fugebredde mellem 3 og 5 mm at foretrække, men søg gerne råd og vejledning i din lokale Bygma, når du handler en specifik flise.

    Den rette afslutning hæver udseendet, derfor kan du med stor fordel bruge flotte kantsten eller en særlig kantafslutning. Udover at kantstenen tilføjer en kontrast og flot afgrænsning på terrassen, gangstien og indkørslen, begrænser du også belægningens evne til at flytte sig over tid.

    Vedligehold af IBF fliser er relativt let. IBF fliser af 2-lags beton har en meget glat overflade, så du får en flot terrasse eller indkørsel, men samtidig også begrænser hvor meget snavs og grus du skal feje væk. Brug ikke højtryksrenser på udendørs fliser. Højtryksrensning af beton fliser beton nedbryder det fine toplag. Brug i stedet flise rens og følge anvisninger på produktet nøje.

    IBF beton terrassefliser

    Valg af IBF fliser - fordele og ulemper

    Generelt har belægningssten mange fordele, herunder deres holdbarhed. evne til at modstå slid og belastning, samt de mange måder du kan kombinere forskellige fliser på.

    Uanset om du vælger et flot mønster, eller foretrækker enkle belægninger med store sten, er det en god idé at kontakte din lokale Bygma og få professionel vejledning, hvis det er første gang du arbejder med IBF belægningssten.

    De forskellige typer belægningssten

    På Bygma.dk fører vi et stort udvalg af IBF belægningssten. Nogle af de mest populære typer inkluderer herregårdssten, 40x40 fliser og 50x50 fliser lavet af beton, der både er lette og relativt billige til belægning af terrasse og indkørsen.

    Ideer til valg af terrassefliser

    Der er mange forskellige typer af belægningssten, der kan anvendes til en terrasse, og valget afhænger først og fremmest af dine personlige præferencer og behov. 

    40x40 fliser og 50x50 fliser dækker hurtigt et stort areal og kan afsluttes med en flot kantsten. Kanstenene kan også anvendes til at bryde mønsteret mellem de store fliser.

    Til et mere moderne udseende, kan du vælge betonsten eller fliser som fx Herregårdssten (også kendt som Holmegaardsten) i blandet gråmix eller rødmix er en elegant og utrolig holdbar løsning.

    Der ligger en del arbejde, hvis hele belægningen skal laves i mindre sten som Herregårdssten. Derfor er det bedst at overveje, at kombinere de elegante Herregårdssten og hjertingssten med traditionelle havefliser.

    40x40 fliser og 50x50 fliser til indkørslen.

    Netop med indkørslen er det utrolig vigtigt at underlaget er helt jævnt. Ujævnheder har direkte indflydelse på den belastning som stenene kan udsættes for. Er der samtidig hældning på indkørslen, eller drejer den, anbefaler vi du søger professionel vejledning inden du kaster dig ud i at lægge sten i indkørslen.

    Til en flot og jævnt indkørsel, kan du bruge relativt store sten, som fx soldatersten og store havefliser med tilstrækkelig tykkelse, når du laver indkørsel. 40x40 fliser og 50 x 50 fliser giver en visuel rolig og praktisk overflade. Antallet af fugerne reduceres og det er lettere at holde det rette fald på fliserne, så du holder indkørslen korrekt drænet.

    Med 20x40 fliser kan du også etableret et relativt let mønster i indkørslen, om end det tager kræver en større indsats 

    Sten til bede og mure

    Belægningssten er også utrolig velegnede til bede. Især multikantsten med skarpe sider eller super 8 plantesten er meget udbredte.

    Med mursystemet Nordic-Wall er det dog lettere at bygge fx en støttemur, læ-mur, blomsterkumme, havebænk, et bord, højbed eller udekøkken.

    Der er mange muligheder, hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsesmuligheder med det smarte Nordic-Wall. Byg en stabil mur uden brug af lim eller beton, da Nordic-Wall har et specielt låsesystem.

    Læs mere om Nordic-Wall mursystem.

    Mere til dig, der kigger på IBF fliser

    Brolæggerværktøj og retteskinner fra Bygma

    Retteskinner og jordstampere

    Skal du lægge fliser og sten i indkørsel og til terrasse er retteskinner, jordstampere og snorholdere uundværlige.

    Store fliser og terrasse

    Guide til belægning med fliser

    Gør du arbejdet korrekt, kan flotte og robuste flisebelægninger holde 20 til 30 år.

    Udvalg af havehegn i træ hos Bygma

    Alt til dit hegn

    Hos Bygma finder du et stort udvalg i stolper, stolpehatte, hegnsbrædder og systemhegn.