MDF plader

- kvalitetsplader til de bedste resultater

MDF er en forkortelse for Medium Density Fibreboard. Hos Bygma kan du købe denne populære byggeplade, der er maskinfremstillet og formstabil til mange forskellige byggeprojekter, hvor du har brug for en hård og jævn træplade.

Hos Bygma kan du købe MDF-plader, der almindeligvis bruges til fremstilling af møbler, låger, sider og hylder til klædeskabe på grund af den fine overflade og relativt høje styrke.

Træpladerne minder om spånplader, men har markant højere densitet og brudstyrke, da træfibrene er sammenpressede med lim under højtryk. MDF-plader er prisbillige, når træfiberplader som krydsfinér, OSB og melamin ikke er et krav.

Pladerne er typisk fremstillet af nåletræ, fås i forskellige tykkelser, og hos Bygma tilbyder vi hurtig levering lige til døren.

produkterFiltrer visning
Slet alle filter

+ Vis alle

    MDF plader fra Bygma

    Tunge men fleksible træplader

    MDF er meget udbredt i forskellige produkter og byggeprojekter i kraft af både styrke, lave priser og ensartet overflade.

    En af grundende til, at de er mere udbredte i produkter og byggeprojekter er, at MDF er lettere at tilpasse og skære i, hvor egenskaberne minder mere om massivt træ end fx spånplader eller OSB-plader.

    Anvendelsesklasser i MDF

    Til private er udvalget af MDF typisk målrettet møbler, klædeskabe og andre mindre hobbyprojekter, men er også egnet til gulve, skillevægge m.m. selvom der er andre byggeplader der er bedre egnede end MDF til disse formål.

    Pladerne er opdelt i forskellige anvendelsesklasser:

    • Anvendelsesklasse 1 må anvendes i tørre omgivelser og tåler ikke direkte fugt og vejrforhold
    • Anvendelsesklasse 2 må anvendes i områder med kortvarig og begrænset fugt, som fx. hobbyrum, skur, garager m.m.
    • Anvendelsesklasse 3 må anvendes i konstruktioner der periodevis stor påvirkning af fugt. (også kaldet vandfast MDF)

    Når du køber pladerne, er det derfor vigtigt, at du orienterer dig om pladens anvendelsesklasse i forhold til dit projekt.

    Lette at skære til og tage i brug

    Hvor spånplader og OSB kan være drilske at skære i, minder MDF betydeligt mere om ordinært massivt træ. Da fibrene er udsat for højt tryk under fremstilling, bliver pladerne mere faste og derfor mere robust at arbejde med, når du skal skære dem til.

    Pladerne kan du skære i med de fleste almindelige typer save, blot du er opmærksom på klingen. Fordi MDF-pladerne er hårdere og tungere end andre plader, slider de mere på savklinger og fræsejern.

    Fordi et fiberboard er fremstillet af træfibre, opstår der meget fint støv, når du skærer i pladerne. Derfor skal du altid huske at bruge støvmaske mens du beskærer pladerne.

    Se udvalget indenfor tøj og sikkerhed

    Maling af MDF-plader

    MDF-plader i anvendelsesklasse 1 er ikke vandfaste og tåler derfor ikke fugtpåvirkning. Derfor må de som udgangspunkt heller ikke males på vanlig vis, som var det en OSB-plade. Fugten i vandbaseret grunder og maling vil uundgåeligt trænge ind i overfladen og pladen vil skille ad.

    Udfordringen med fugt kan du arbejde uden om, ved at forsegle MDF-pladen med en oliebaseret grunder eller et lag finér. Men inden du gør det, er det værd at overveje, om MDF overhovedet er det rigtige valg af plade, hvis du oprigtig ønsker at male overfladen.

    Har du brug for vejledning i forbindelse med valget af byggeplade, anbefaler vi, at du kontakter din lokale Bygma.

    Forskellige typer MDF plader

    Typer af MDF og brugssituationer

    MDF-plader fås ikke kun i forskellige tykkelser eller leveret i forskellige mål. Pladetyperne tager ofte udgangspunkt i de forskellige anvendelsesklasser, og henvender sig til dine forskellige behov.

    Vi har samlet en kort guide til de forskellige typer plader, så du lettere træffer det rette valg af byggeplade.

    Almindelig MDF - Til hobbyprojekter, udsmykning (paneler og lister) møbler, udsmykninger og bord. Almindelig MDF tåler ikke vedvarende fugt og er ikke brandsikker.

    Farvet MDF - For at du ikke skal male, kan du også få MDF plader i sort og hvid.

    Brandhæmmende MDF - Almindelig MDF plader er ikke brandsikre og må ikke anvendes til vægge og lofter. De fås dog i en brandhæmmende udgave, der er egnet til indvendig beklædning, skillevægge og lofter.

    Fugtbestandig/vandfast MDF - Fugtbestandig (MR) MDF, anvendelsesklasse 2 og 3, modsat almindelig MDF også velegnet til brug i badeværelser, bryggers og andre fugtige omgivelser. Fugtbestandige plader kendetegnes ofte ved en karakteristisk grøn farve, men findes også i gennemfarvet sort eller brun.

    Overfladebehandlet MDF - Da almindelige plader ofte anvendes til skabe, låger og møbler, men ikke er velegnede til maling, kan du også købe overfladebehandlet MDF. Her leveres pladen enten med en overflade i finér eller melamin, for at etablere en flot finish.

    Helt andre typer byggeplader

    Pga. de lave priser og en ensartet overflade, er MDF utrolig populært. Men der er rigtig mange situationer, hvor du bør overveje andre typer byggeplader fra Bygmas udvalg.

    Gulve: Overvej OSB type 3 når du skal lægge gulv inden laminat eller vinyl.

    Tag: eller OSB type 3, der er certificeret til tagkonstruktioner.

    Lofter: Profilbrædder, akustikplader og gipsplader er dette valg til lofterne.

    Skillevægge: Oven på gipsen kan du vælge at anvende OSB som flot finish og alternativ til traditionel tapetsering.

    Bordplader: Især i køkken og badeværelser er MDF for sårbar overfor fugt. Her skal du bruge laminat eller massivt træ.

    Se hele udvalget af træplader og byggeplader hos Bygma.

    Inspiration ved køb af MDF plader

    Byggeplader fra krydsfiner til OSB plader

    Byggeplader hos Bygma

    Se hele udvalget i gipsplader, OSB, krydsfinér og MDF velegnet til alt fra loftsplader til nye skabe.

    OSB er både elegant og prisbillig

    OSB plader som alternativ

    Med en grov struktur er OSB plader elegante og fleksible. Uanset om du bygger møbler eller vægge er de et alsidigt alternativ til krydsfiner.

    Gipsplader til skillevaegge hos Bygma

    Gipsplader til lofter og vægge

    Se udvalget af gipsplader med gode tekniske og bæredygtige egenskaber til vægge og lofter.