Krydsfinerplader

Til det perfekte og robuste byggeprojekt

I Bygmas udvalg af krydsfinerplader finder du alt du skal bruge, uanset om du skal beklæde vægge, lave møbler eller etablere underlægning til et nyt gulv.

Krydsfiner udmærker sig især ved en meget høj styrke og brudsikkerhed, samt den meget flotte overflade af finer i forskellige træsorter.

Hos Bygma kan du finde og købe finerpladerne med overflader i forskellige træsorter lige fra den udbredte 12mm krydsfinerplade til vandfast krydsfiner.

Samtidig fås pladerne også med og uden fer og not (TG2), forskellige mål samt en certificering til gulv, loft og tag, der sikrer at pladen er tiltrække robust til bærende konstruktioner.

produkterFiltrer visning
Slet alle filter

+ Vis alle

    Krydsfinerplader til tage og tagkonstruktion - billede fra UPM

    Hvad er krydsfiner og hvor bruges det?

    Krydsfiner er ganske enkelt tynde lag af træfiner, der er limet sammen, så det tilsammen danner en hård og stærk plade.

    Krydsfiner er et stærkt materiale, da lagene er sammensat så træ årerne ligger på kryds og tværs.

    Standarder og typer af krydsfiner

    Derfor er pladerne også stærkere end andre lignende produkter. Antallet af lag, og dermed pladens tykkelse varierer. Du kan få krydsfinerplader i forskellig bredder og længder, så de passer til dine gør-det-selv projekter

    Inden for byggeri er der standarder for krydsfinerpladers kvalitet. Standarderne sikrer at de forskellige pladetyper og materialeegenskaber overholder et fast sæt af retningslinjer afhængig af hvad pladen kan og må anvendes til.

    Krydsfiner har produktstandarden DS/EN 636, som har tre dele svarende til tre forskellige kvaliteter og anvendelsesområder. Du skal især vurdere fugtpåvirkningen som byggeriet udsættes for. T

    DS 413 definerer de tre klasser du skal forholde dig til. 

    • G/I - klasse 1 til tørre omgivelser, som f.eks. møbler og vægge.
    • G/II -klasse 2 til korte perioder med fugt (fritidshuse, garager m.m.)
    • G/III - klasse 3 til høj fugtpåvirkning, f.eks. til undertag og tagkonstruktioner umiddelbart før tagpap.

    Fordelene ved krydsfiner

    I forbindelse med vægge og tage er det også udbredt at benytte OSB-plader. Krydsfiner har mange tilsvarende fordele, herunder:

    • Holdbare: Krydsfinerplader er kendt for deres styrke og brudsikkerhed, hvilket gør dem anvendelig i mange situation hvor en mere sårbar spånplade ikke er velegnet.
    • Lette: Krydsfinerplader er relativt lette, nemme at håndtere og derfor lette at installere på taget. Det reducerer også den samlede vægt af taget.
    • Modstandsdygtige mod fugt: Gængse krydsfinerplader har en vis modstandsdygtighed mod fugt og der findes tilmed særlige vandfaste krydsfiner, der særligt egne til fugtige omgivelser.
    • Lette at tilpasse: Passer vores standard mål ikke, er krydsfinerplader lette at tilpasse med rundsav.
    • Miljøvenligt materiale: Krydsfiner er et særdeles miljøvenligt materiale, hvor især UPM Plywoods WISA krydsfiner plader i vores udvalg har opnået en 100% PEFC certificering, der understreger at det er et grønt og bæredygtigt valg.

    Forskellige typer krydsfiner

    Udover klassificeringen findes der forskellige typer af krydsfinér, der typisk opdeles i traditionel krydsfiner, støbekrydsfiner og vandfast krydsfiner.

    • Klassiske 12 mm krydsfinér plader samt 15 mm og 18 mm plader med TG2 (fer og not) er dem du benytter til tagkonstruktion, gulvlægning og opsætning af lofter.
    • Støbekrydsfineren anvendes ofte i forbindelse med forskalning til støbe opgaver. De er særligt anvendelig til bundplader i bl.a. trailere og biler eller i andre situationer, hvor overfladen skal være mere modstandsdygtig for fugt og slid end almindelig krydsfiner.
    • Den vandfaste krydsfiner betyder ikke, at de kan udsættes direkte for vand, men blot særligt egnet til situationer hvor pladerne udsættes for fugt

    Er du i tvivl ved valget af krydsfiner, og skal du bruge vejledning, anbefaler vi du besøger dit lokale Bygma byggecenter.

    Forskellige farver og nuancer af krydsfiner byggeplader - Billede fra UPM

    Vær opmærksom på vandfast krydsfiner

    Vandfast krydsfiner betyder ikke, at du kan bruge pladerne til brusekabiner eller facadebeklædning uden efterbehandling med f.eks. lak.

    Produktionen og hvordan du efterbehandler træet er forskellig fra situation til situation og er anderledes end ved de traditionelle klasse 1 plader.

    Hvad er vandfast krydsfiner egentlig og hvor bruger du det?

    Ved sammensætning af pladerne benyttes lim, og det er den der hovedsageligt afgør om pladen er vandfast.

    Er du i tvivl om netop din plade er vandfast, skal du kigge efter mærket 'WBP', som betyder "water- and boil-proof". Med denne forkortelse er du sikret at limen er vand- og koge sikker og derfor også vandfast til byggeri.

    Vandfast krydsfiner er god i situationer, hvor du er sikker på, at pladerne udsættes for fugt. Det er typisk i sommerhuse, carporte, redskabsskure eller fritidshuse, som du efterlader uopvarmet i længere perioder.

    WBP krydsfinér er også anvendelig som facadebeklædning eller i vådrum.

    Husk at pladerne skal efterbehandles før de kan udsættes for fugt.

    Vandfaste krydsfinerplader efterbehandles med enten lak, olie eller maling, for at gøre den mere modstandsdygtige overfor fugt.

    Indendørs kan du overveje tapet, filt, lak og vægmaling.

    Udendørs bør du behandle overfladen med en god vejrbestandig træbeskyttelse.

    Krydsfiner er nem at skære til

    En af de største fordele ved at vælge krydsfiner over andre former for byggeplader er at den er utrolig let at skære til. Læg pladerne på bukke og benyt en rundsav eller stiksav til at udføre tilpasninger.

    Der er flere forskellige teknikker til at undgå grimme flossede kanter.

    Det nemmeste og mest oplagte er at vælge savklinger af høj kvalitet med det rette antal tænder. Du kan dog også trække en strimmel af malertape på pladerne før du skærer - det reducerer mængden af splinter og floser.

    Husk sikkerheden

    Da støv og savsmuld fra krydsfineren bl.a. indeholder lim, kan den være direkte sundhedsskadeligt at indånde, ligesom små splinter let sætter sig i øjnene.

    Sørg derfor altid at bruge sikkerhedsbriller, åndedrætsværn og handsker, og sørg for at skære krydsfinerpladerne i et godt ventileret område.

    Se Bygmas udvalg af sikkerhedsudstyr og beklædning.

    Inspiration under køb af krydsfiner

    Byggeplader fra krydsfiner til OSB plader

    Byggeplader hos Bygma

    Se hele udvalget i gipsplader, OSB, krydsfinér og MDF velegnet til alt fra loftsplader til nye skabe.

    OSB er både elegant og prisbillig

    OSB plader som alternativ

    Med en grov struktur er OSB plader elegante og fleksible. Uanset om du bygger møbler eller vægge er de et alsidigt alternativ til krydsfiner.

    Rulle med flot mønstret tapet

    Tapet, glasvæv og glasfilt

    Find tapet, glasvæv og glasfilt til indrentingen, uanset om du skal beklæde nye gipsvægge, betonvægge eller give krydsfinerplader en flot finish.