Trykimprægneret træ

Høj kvalitet, lave priser og lang holdbarhed

Hos Bygma finder du både et stort udvalg af trykimprægneret træ og adgang til stor erfaring med træsorter og byggeprojekter. I trælasten finder du alt i beklædningsbrædder, stolper, terrassebrædder, lægter og reglar, hvor vi også tilbyder hurtig levering din adresse.

Trykimprægneret træ er populært, fordi det er utrolig modstandsdygtigt over for belastninger fra jord, vand, vind og vejr. Imprægneringen gør træet velegnet til brug på udsatte steder, hvor især fugten og temperaturudsving gør, at du ellers skal bruge dyrere træsorter, stål, aluminium eller fibercement for at sikre holdbarhed.

produkterFiltrer visning
Slet alle filter

+ Vis alle

    Trykimprægneret træ til terrassen

    Hvad er trykimprægneret træ?

    Trykimprægneret træ er blandt de materialer, som Bygma online leverer til skarpe priser og hvor du let bestiller mange størrelser. Fordi træ er et organisk materiale, påvirkes det let af bl.a. fugt, varme - ikke mindst fra træets egen naturlige indhold af fugt. Træet er ubehandlet træ, der i en tryktank behandles, så det er mere modstandsdygtigt overfor råd, svamp og skadedyr.

    Fordi træet er behandlet i tryktank, får du indledningsvis ikke behov for andre træbeskyttelsesmidler men kan gå i gang med byggearbejdet lige efter levering.

    Mange træprodukter fra Bygma online har også fået træbeskyttelse, og derfor er holdbarheden særligt lang. Den holdbarhed får du på vores populære produkter, da vi stræber efter kun at sælge de bedste trykimprægnerede brædder.

    Processen bag trykimprægnering

    Når træ bliver trykimprægneret, føres træet ind i store tanke, der ved hjælp af vakuum trækker al fugt og luft ud af træet. Når al fugt og luft er udtrukket, fyldes tanken med en imprægneringsvæske, og der presses kemiske stoffer ind i træet under tryk.

    De aktive kemiske stoffer er for eksempel kobber, krom, bor og tin samt en lang række organiske stoffer. Formålet er at beskytte træet mod skadelig svamp, bakterier og insektangreb.

    Imprægneret træ er velegnet til mange projekter, men det anbefales, at du primært bruger træet udendørs på grund af de kemiske stoffer.

    Maling af trykimprægneret træ

    Eftersom trykimprægneret træ i forvejen er behandlet grundigt, behøver det ikke overfladebehandling i samme grad som andre træmaterialer. Ønsker du alligevel af male trykimprægneret træ, anbefaler vi du taler med en af vores dygtige medarbejdere i dit lokale Bygma Byggecenter for vejledning til lige netopden type træ du har valgt.

    Som udgangspunkt er der dog nogle grundregler. Fordi træet har ligget under tryk og naturligt indeholder fugt, skal det være helt tørt før du maler det - ellers rådner træet. Vi anbefaler at træets fugtighed er under 15% før du maler det.

    NTR-mærket træ skal nedtørres til højst 25% fugtighed inden det må sælges. Træets fugtighed kan du måle med en fugtmåler.

    Trykimprægneret træ og regler for byggeaffald

    Det er en god idé at sætte sig ind i reglerne med farligt affald, når du skal af med trykimprægneret træ.

    Fordi det har været igennem en kemisk proces, er træet betegnet som farligt affald. Derfor skal det smides i bestemte containere på genbrugspladsen.
    Langt de fleste affaldsselskaber sender faktisk trykimprægneret træ til Tyskland, hvor det bliver brændt og omdannet til energi på forbrændingsanlæg. Du kan læse mere om imprægneret træ og farligt affald hos Miljøstyrelsen.

    Trykimprægnerede sternbrædder fra Bygma

    NTR-mærkning af træ

    Når du handler hos Bygma.dk eller i vores byggecentre, er du altid i sikre hænder. Vi sælger trykimprægneret træ mærket af Nordisk Træbeskyttelses Råd (NTR), som sikrer en lang holdbarhed på dit træ.

    Udover den høje kvalitet, som NTR sikrer, er træet også imprægneret med midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Du kan derfor også bruge det med god samvittighed, da det er til mindst mulig fare for mennesker og de dyr, der befinder sig i din have.

    Kvalitet og holdbarhed til professionel træbeklædning

    Professionel træbeklædning, uanset om det er som forskallingsbrædder, sternplader, reglar eller lægter, kræver træ, der har en lang holdbarhed udendørs.

    Derfor stiller vi høje krav til kvalitet, så du er sikret en holdbarhed på mellem 20 og 30 år, så du trygt kan bruge træet i ambitiøse og professionelle udendørs projekter.

    Hvis du samtidig vælger trykimprægneret træ, der er NTR mærket, bør du være sikker på at få korrekt trykimprægneret træ med lang holdbarhed.

    Der anvendes forskellige NTR-mærkninger, som angiver, hvor modstandsdygtigt det trykimprægnerede træ er. Mærkerne tildeles efter, hvor længe og under hvilket tryk træet har opholdt sig i imprægnerings tanken, samt hvilken imprægneringsmetode, der har været anvendt i processen.

    NTR AB til facadebeklædning, terrassebrædder og hegn
    Træet er anvendeligt til eksempelvis facadebeklædning, terrassebrædder og hegn, hvor regnvand kan løbe af, og materialet ikke har kontakt med jord.

    NTR A til stolper med jordkontakt
    Træet kan anvendes til konstruktioner med direkte jordkontakt som for eksempel lodrette stolper til carporte, hegn og plankeværk.

    NTR M til badebroer og kajanlæg
    Træet kan holde til konstant kontakt med eksempelvis havvand og er således velegnet til eksempelvis badebroer og kajanlæg.

    NTR Gran til hegn og facader, ligesom NTR AB
    Trykimprægneret træ er primært fyrretræ, men der er også en særlig imprægnering for gran. NTR Gran-mærket træ kan for eksempel bruges til hegn og facader. Anvendeligheden svarer til NTR AB-mærket træ. Træet holder altså ikke til direkte jordkontakt.

    Alternativer til brunimprægneret eller klassisk trykimprægneret træ

    Især med tanke på miljøet er det ikke altid en fordel at benytte trykimprægneret træ.

    En lang række naturlige træsorter har rigtig gode naturlige egenskaber, der beskytter dem mod vind og vejr. Bl.a. lærk, douglas, rødgran og eg er derfor gode alternativer til udendørs brug, uden at være blevet trykimprægneret.

    Her anbefaler vi dog altid, at du spørger vores kundeservice om råd og vejledning. De naturlige træsorter har forskellige brugsklasser afhængig af dit projekt.

    Udover at valg af træsort har indflydelse på holdbarhed, kan du med fordel også overfladebehandle dit træ.

    En god træolie og træbeskyttelse yder en effektiv beskyttelse når det gælder terrassebrædder, tagkonstruktionen i din carport eller dit hegn - men ikke til stolper der skal i jord, her anbefaler vi kun trykimprægneret træ.

    Mere til køb af trykimprægneret træ

    Bangkirai terassebrædder på trappe

    Alle typer terrassebrædder

    Skal du bygge terrasse fører vi et stort udvalg i terrassebrædder af højeste kvalitet.

    Frøslev træ systemhegn til hus og have

    Guide: Frøslev træ systemhegn

    Spring en masse trin over og benyt Frøslev træ systemhegn i stedet for at købe trykimprægneret træ.

    Træbeskyttelse til terrassemøbler

    Guide til Pinotex træbeskyttelse

    Sådan vælger du træbeskyttelse og behandler træværket.