Træmaling

- flot finish med den rette kvalitet

Yunik træmaling kan betegnes som indendørs-pendanten til udendørs træbeskyttelse. Den giver indendørs træværk beskyttelse og er særdeles velegnet til maling af døre, vinduer, karme, møbler, trælofter, lister og fodpaneler.

Træmaling kendes også som emaljemaling, da den lakholdige blanding efterlader en slidstærk, rengøringsvenlig og hård overflade (også kaldet emalje).

Netop fordi emaljemalingen bruges i forbindelse med overflader, der udsættes for stød, slid og hyppig rengøring, er det vigtigt at være grundig med det forberedende arbejde samt vælge de rette farver, den rette glans og i en god kvalitet.

Se også udvalget af metalmaling

Til metaloverflader anbefaler vi du benytter vores udvalg af Hammerite metalmaling, der er bedre egnet til fx radiatorer, vvs-installationer, beslag og andre indendørs metaloverflader. På siden finder du et stort udvalg af bl.a. Hammerite produkter, der er egnet til udendørs metal såsom metalhegn og hegnslåger:

Yunik træmaling og emaljemaling

produkterFiltrer visning
Slet alle filter

+ Vis alle

    Hvid træmaling til dørkarme

    Sådan maler du med træmaling

    Fordi emaljemaling forventes at danne en stærk overflade på indendørs træ såsom døre og lister, der udsættes for stød, kræver malerarbejdet en grundig indsats.

    Der er en smule forskel på arbejdsprocessen, afhængig af om du er ved at renovere gammelt og tidligere malet træ, eller om du sætter helt nyt træværk op. Fælles for dem er dog slibning, rengøring, primer og evt. slibe med finere korn inden påføring af træmaling.

    Slib træet før du grunder og maler

    Har du tidligere malet træværk, som trænger til et flot og nyt look, skal du sørge for at slibe overfladen med korn 80 - 100. Nyt træ kan du med fordel nøjes med at slibe med korn 180 - 220 afhængig af træets art og hvor det monteres.

    Når du sliber træet sikrer du, at både primer, mellemmaling og afsluttende træmaling binder optimalt og hærder jævnt til den vigtige hårde emalje/overflade.

    Sliber du ikke træet og springer primer og mellemaling over, risikerer du at træmalingen skaller af.

    Sørg for rent og tørt træ

    Efter slibning bør du vaske støv og skidt af træet.

    Dernæst er en af de vigtigste forholdsregler, at sikre at træværket ikke indeholder for meget fugt.

    Indeholder træet for meget fugt når du maler - som f.eks. træelementer omkring et vindue, eller indersiden af din hoveddør - risikerer du at træværket rådner eller at der dannes bobler og malingen skaller af.

    Brug af primer og forsegler

    Både nyt træ eller tidligere malet træ, der er slebet, har gavn af enten primer, spærregrunder eller forsegler. Valget afhænger dog af træets tilstand. Nikotin- og sodmærker kan med fordel få en spærregrunder ligesom knaster bør gives knastlak eller forsegler.

    Grunderen er dels medvirkende til at beskytte træet mod råd og skimmel, men sørger også for at efterfølgende maling både hæfter godt og danner en hård overflade.

    Mellemmaling har flere funktioner

    Mellemmaling tjener flere formål, men oftest danner den et underlag, der sikrer at den efterfølgende træmaling får en flot og jævn overflade. I nogle tilfælde kan du vælge at få tonet din mellemmaling for at spare på den efterfølgende emaljemaling.

    Skal du eksempelvis male med glans 50 eller 80, anbefales det, at du først bruger mellemmaling og dernæst sliber mellemmalingens overflade med korn 200 når den er tørret ordentlig.

    Denne fremgangsmåder giver træmalingen et bedre hæftende underlag og gør det lettere at opnå den flotte glansfulde finish som glans 50 og 80 efterlader.

    Benyt silk tip pensler og valser specifikt til træmaling.

    Især med glans 30 og opefter har du ønsket om en flot jævn overflade uden striber. Derfor anbefaler vi altid at du benytter de korrekte pensler og ruller, der sikrer at træmalingen får en elegant overflade.

    I Bygmas udvalg af pensler finder du Yunik og Stiwex pensler med silk tip, der gør det lettere at opnå præcis den flotte overflade, så længe du benytter lange og få strøg.

    Træmaling til møbler, låger og døre

    Valg af træmaling og glans

    Emaljemaling kendetegnes primært ved dens høje indhold af lak. Det er bl.a. derfor at træmaling IKKE er egnet til maling af vægge - malingen er produceret specifikt til at hæfte på overflader som træ eller metal.

    Mens træmalingen ikke kan benyttes til vægge, kan den benyttes til trælofter. Der kræver dog en grundig nedvaskning og efterfølgende maling med grunder, spærregrunder og evt. knastlak.

    Valg af glans inden for træmaling

    "Glans" er primært en indikator for mængden af lak i den pågældende træmaling.

    Glans 10 efterlader en halvmat overflade, som i starten af 2020'erne igen blev populært til bl.a. indendørs døre og køkkenlåger. Den halvmatte overflade efterlader en mere tør og mættet farveudstråling, hvor du slipper for fedtede fingre, men som i stedet er lidt mere sårbar overfor ujævnheder og mærker i træet.

    Indendørs maling omkring glans 30 er den mest udbredte halvglatte emalje, som kendetegner fodpaneler, lister, låger og døre i mange private hjem. Finishen bliver stærk og modstandsdygtig samt nem at gøre ren – og så er den nem at male med.

    Vil du tæt på en højglans, er træmaling med glans 80 et godt udgangspunkt.

    At opnå højglans kræver særdeles grundigt arbejde, lige fra slibning af overfladerne og mellemaling til den afsluttende påføring af maling. Her kan særligt lakpensler, lakruller og polering hjælpe dig, men det kræver både meget glatte overflader, erfaring og ihærdighed at opnå den flotte glans 80 finish.

    Anbefalinger af træmaling til møbler

    Møbler som kommoder, borde og stole kræver først og fremmest en grundig slibning og primer (grunder) inden du benytter træmaling.

    Med ordentlig forberedelse hærder emaljen og bliver mere stødsikker, ligesom du undgår at malingen skaller af. Slutteligt sikrer det grundige arbejde, at træmalingens farver får den flotte dybde.

    Yuniks træmaling i glans 20+ og 35 er begge velegnede til møbler. Med korrekt forberedende arbejde efterlader den en stærk emalje og efterlader ikke striber, fordi den flyder let sammen.

    Anbefaling af træmaling til døre og vinduer

    Yunik Pro vinduesmaling er velegnet til vindueselementer både på inder- og ydersiden. Du kan dog også benytte Yunik træmaling glans 35 til træelementerne. Men kun indendørs omkring vinduerne, aldrig udendørs.

    Yunik træmaling glans 35 er også god til dørene indendørs. Bruger du den samme maling til elementerne omkring vinduer, får du et flot ensartet udseende i hele hjemmet.

    Ved at købe alt malingen samtidig og male alle overflader inden for samme periode, begrænser du risikoen for små forskelle i malingens produktion og evt. toning.

    Anbefalinger til fodpaneler og lister

    Til øvrigt træværk i hjemmet, såsom fodpaneler og lister er det først og fremmest din personlige smag , der afgør om du skal vælge Yuniks træmaling i glans 10 eller glans 80.

    Tænk dog altid på, at både glans 10 og glans 80 stiller særlige krav til rengøring og vedligehold, ligesom de på hver deres måde er sårbare.

    Med glans 10 bliver stød mærker hurtigere synlige end med glans 35, mens fingeraftryk og støv hurtigt bliver synlig på den flotte blanke finish som glans 80 efterlader.

    Af samme årsag starter anbefalingerne til fodpaneler og lister oftest ved en glans 35.

    Varer og inspiration til træmaling

    Pensel med hvid maling

    Udvalg af pensler

    Uanset om du skal bruge en tung anstryger eller en fin lakpensel, har Bygma det du skal  bruge.

    Afdækningstape og plastik

    Afdækningstape, plastik og pap

    Beskyt inventaret og få et mere præcist resultatet med afdækningstape, plastik og pap i bedste kvalitet.

    Maling påvirker rummets lys og stemning

    Guide til indendørs maling

    Belysning, vinduer, indretning og maling påvirker rummets størrelse og stemning.

    Yunik maling

    Læs om paletter, få farvevejledning og læs flere detaljer om maling på Yuniks hjemmeside.

    Hammerite maling

    Find vejledninger og uddybende specifikationer på den bedste Hammerite metaling på deres hjemmeside.

    Pinotex træbeskyttelse

    Få vejledning i optimal træbeskyttelse uanset om det er til træterrassen eller plankeværket.