Haveredskaber

Holdbart og slidstærkt til dit havearbejde

Hos Bygma finder du alt inden for haveredskaber, der både er til dig, der er husejer og kræsen om dine redskaber til havearbejdet, eller til dig der er professionel anlægsgartner. Uanset om du har brug for nye spader, koste, skovle eller en trillebør, kan du forvente at finde kvalitet hos Bygma. Skafter, greb og støbte dele i stål, aluminium eller glasfiber tåler den høje belastning både til professionelt arbejde med høj brudstyrke samt til indsatsen hjemme i haven.

Se også udvalget af haveredskaber i din lokale Bygma

På Bygma.dk finder du et udvalg af de haveredskaber, som vi kan levere over hele landet. I dit lokale Bygma kan du derfor finde et mere specialiseret udvalg og lokale tilbud på prisvenlige haveredskaber. Find din lokale Bygma her.

Hvis du søger hækkeklippere, græsslåmaskiner, motorsave eller grensave til beskæring, skal du kigge under havemaskiner her.

produkter

+ Vis alle

Redskabsskure til opbevaring af haveredskaber

Køb og valg af haveredskaber

Når det kommer til at skabe og vedligeholde en smuk og funktionel have, er det afgørende at vælge de rette haveredskaber. Uanset om du er passioneret haveejer eller professionel gartner, stiller arbejdet i haven store krav til både udstyr og materialer.

Hos Bygma finder du et bredt udvalg af haveredskaber, der dækker alle behov – fra klassiske håndredskaber til specialværktøj og robuste løsninger til krævende opgaver.

Spader og skovle – grundlaget for alt havearbejde

Spader og skovle er fundamentale redskaber i enhver have, da de gør det muligt at udføre en lang række opgaver, som danner grundlaget for sund vækst og flotte bede. Spader bruges primært til at grave, vende og løsne jord, hvilket er nødvendigt, når du skal anlægge nye bede, plante buske eller træer og forbedre jordens struktur.

Skovle er ideelle til at flytte løs jord, sand, kompost eller grus, og de gør det lettere at fordele materialer eller rydde op efter havearbejde. Der findes mange varianter, såsom plantespader til præcisionsarbejde, drænspader med smalle blade til gravearbejde i dybden og brede skovle til større mængder materiale.

Valget af spade eller skovl afhænger af opgaven og jordtypen, men begge er uundværlige for at skabe og vedligeholde en frodig have.

River, kultivator, hakke- og skuffejern – redskaber til jordbearbejdning og ukrudtsbekæmpelse

River, kultivatorer, hakkejern og skuffejern er essentielle, når det gælder om at forberede jorden og holde ukrudtet nede. En rive bruges til at jævne jord, fjerne sten og fordele kompost eller gødning, så planterne får de bedste vækstbetingelser.

Kultivatorer, der ofte har flere tænder, løsner jorden og forbedrer dens struktur, hvilket gør det lettere for rødderne at trænge ned og optage næring. Hakkejern og skuffejern er designet til at fjerne ukrudt og løsne jordoverfladen omkring planterne uden at skade deres rødder.

Der findes både håndholdte og større varianter, og nogle modeller er særligt velegnede til bestemte jordtyper eller opgaver. Disse redskaber gør det muligt at holde haven velplejet og fri for uønsket vækst.

Koste – til rene og indbydende havearealer

Koste er et simpelt, men uundværligt redskab, når det handler om at holde stier, terrasser og indkørsler fri for blade, grus og andet affald. En god kost gør det nemt at holde haven ryddelig og indbydende året rundt.

Der findes mange forskellige typer koste, fra grove udendørskoste med stive børster til finere koste, der egner sig til glatte overflader som fliser og terrasser. Nogle koste har teleskopskaft, så de kan tilpasses brugerens højde eller nå ind under buske og havemøbler.

Der findes også specialkoste til sne eller til at fjerne mos fra fliser. Uanset hvilken type du vælger, er en kost et uundværligt haveredskab, der gør det let at holde haven pæn og sikker.

Beskæringsværktøj – for sunde og velplejede planter

Beskæringsværktøj fås i mange varianter, og det rette valg afhænger af plantens type og størrelse. . Valget har stod betydning for hvor let og effektiv du holder træer, buske og hække sunde og velformede.

Beskæresakse bruges til at klippe mindre grene og udføre præcisionsarbejde, mens grensakse med lange arme giver ekstra kraft til tykkere grene. Hækkesakse, både manuelle og elektriske, gør det let at forme og vedligeholde hække, så de fremstår tætte og flotte.

Til større grene eller dødt træ kan en elektrisk grensav eller kædesav være nødvendig, ligesom du også kan overveje beskærer save på stang, så du kan beskære højt oppe uden brug af stige

Økser og kiler – kraftfulde redskaber til træarbejde

Økser og kiler er praktisk i forbindelse med at du fælder træer, kløves brænde eller deles større stammer og rødder. En traditionel økse har et tungt hoved og et langt skaft, hvilket giver stor kraft ved hugning.

Kløveøkser er designet til at splitte træ effektivt, mens fælledsøkser er optimeret til at fælde træer. Kiler bruges sammen med en hammer eller mukkert til at dele store stykker træ, hvor øksen ikke slår til.

Moderne økser fås i mange størrelser og materialer, og ergonomiske håndtag gør arbejdet lettere og mere sikkert. Uanset om du skal kløve brænde til pejsen eller fjerne gamle træstubbe, er økser og kiler uundværlige redskaber i haven.

Ukrudtsfjernere – effektiv bekæmpelse af uønsket vækst

Ukrudtsfjernere er specialiserede redskaber, der gør det nemt at fjerne uønskede planter fra bede, græsplæner og flisegange. De findes i mange varianter, fra simple håndjern og ukrudtsknive til avancerede stående modeller med lange skafter, der gør det muligt at arbejde uden at bøje sig.

Haveredskabernes kvalitet og materialer

Kvaliteten af haveredskaber afhænger i høj grad af de materialer, de er fremstillet af. Redskaber med skafter af ask eller eg er populære for deres styrke og fleksibilitet, mens håndtag i komposit eller fiberglas ofte er lettere og mere ergonomiske.

Bladene på spader, skovle og sakse bør være fremstillet af hærdet stål for at sikre lang levetid og modstandsdygtighed over for rust og slitage.

Kvalitetsredskaber har ofte solide samlinger og komfortable greb, der mindsker risikoen for vabler og træthed. Investering i gode materialer betaler sig, da redskaberne holder længere og yder bedre, hvilket gør havearbejdet både lettere og mere effektivt.

Forskellen på haveredskaber til privat og professionel brug

Haveredskaber til privat brug er typisk designet til lettere opgaver og mindre haver. De er ofte billigere, lettere og nemmere at håndtere, men kan have kortere levetid ved intensiv brug.

Professionelle haveredskaber er derimod udviklet til hyppig og krævende brug samt fremstillet af stærkere materialer, har forstærkede samlinger og ergonomiske detaljer, der gør dem mere komfortable ved langvarigt arbejde.

Professionelle haveredskaber er ofte tungere og dyrere, men de giver større effektivitet og holdbarhed, hvilket er afgørende for anlægsgartnere og andre fagfolk.

Situationer hvor det giver mening at skifte til havemaskine

Når havearbejdet bliver omfattende, eller opgaverne kræver stor fysisk indsats, kan det være en fordel at skifte fra manuelle haveredskaber til havemaskiner.

Eksempler er større græsplæner, hvor en plæneklipper eller havetraktor sparer tid og kræfter, eller ved jordbearbejdning, hvor en motoriseret fræser gør arbejdet hurtigere og mere grundigt. Også ved hækkeklipning eller beskæring af mange træer kan elektriske eller benzindrevne maskiner øge effektiviteten markant.

Overgangen til havemaskiner giver især mening, når tidsforbruget og belastningen ved manuelt arbejde overstiger fordelene, eller når der ønskes et mere professionelt resultat.

Alt i skovle, spader, river og grensaks til havearbejde

Opbevaring og vedligehold af haveredskaber

Når du køber gode haveredskaber og værdsætter, at de letter havearbejdet, er det også værd at passe godt på dem. Husk at fjerne blad- og grenrester fra gren- og beskærersakse samt jord og grus fra pælebor, skovle og spader. Dernæst bør du regelmæssigt tjekke, om bladene og kanterne trænger til at blive skærpet.

Vi har samlet et par gode tips til dig, så du bedre vedligeholder dine haveredskaber, lige fra ophængning til slib og smøring af beskærersaks og grensakse.

Korrekt opbevaring af haveredskaber

Du kan forlænge levetiden for dine haveredskaber ved at opbevare dem korrekt, fx i et redskabsskur. Hvis du samtidig hænger haveredskaberne op på redskabskroge eller redskabsophæng, er hvert enkelt haveredskab bedre beskyttet, og du får både overblik over dine haveredskaber og ekstra gulvplads til fx plæneklipperen eller kompostkværnen.

De små haveredskaber

De små haveredskaber, som fx beskærersaks, mælkebøttefjerner og planteske, kan du hænge op på søm eller opbevare i en værktøjskasse.

Bygma tilbyder også stålreoler, hvor du kan placere værktøjskassen med de små haveredskaber eller opbevare de mindre haveredskaber. Skab overblik med et effektivt opbevaringssystem, så du hurtigt kan finde de haveredskaber, du skal bruge.

Redskabsskure hos Bygma

Mangler du plads til dine haveredskaber, eller har du ikke allerede et redskabsskur, kan vi levere komplette løsninger til dig. Hos Bygma finder du et stort udvalg af redskabsskure, havehuse og cykelskure fremstillet i træ samt enkelte modeller i metal eller plastik.

Skurene i træ varierer fra små, praktiske brændeskure til store, rummelige redskabsskure fra Plus, samt gode tilbud fra Vitavia, som er kendt for deres drivhuse, og NSH.

Afhængigt af hvilken model du vælger, kan der være plads til alt fra cykler og plæneklippere til ophæng til dine haveredskaber og hylder til haveværktøjet.

Tips til vedligehold af beskæringsværktøj

Når beskærersakse, grensakse og andet beskæringsværktøj bliver sløvt, øges risikoen for overbelastning, og de kan derved gå i stykker. Det er derfor essentielt at holde bladene på dine haveredskaber skarpe.

Rengøring af bladene: Fjern snavs, harpiks og saft med en klud fugtet i en blanding af vand og lidt opvaskemiddel. Lad bladene tørre.
Fastgørelse: For effektiv skærpning skal saksen være stabil. Fastgør den i en skruestik eller hold den med én hånd, mens du skærper med den anden.

Brug en skærpesten: Diamant- eller karborundumsten anbefales. Hold stenen i en vinkel på ca. 10-15 grader i forhold til bladet, og skub stenen langs skærekanten flere gange.

Fokus på skærekanten: Skærp kun skærekanten – undgå bladets bagside.
Afslut med en finere sten: Efter en grov skærpesten kan en finere sten benyttes for en ekstra skarp kant.

Test skarpheden: Prøv forsigtigt kanten med en finger (vær forsigtig) eller prøv at klippe i papir.

Smøring: Det er tilrådeligt at smøre bladene efter skærpning.

Skovle og spader

Det er ligeså vigtigt at rengøre skovle, spader og river som beskæringsværktøj. Ved at fjerne blade, grus og snavs reduceres risikoen for rust på jern- og stålværktøjer pga. syren fra planter og fugtighed.

Sørg for at tjekke grebene regelmæssigt. Selvom skruer eller bolte ofte er stramt fastgjort, kan de blive løse over tid.

Skærpning af skovle og spader er ikke så kritisk som for beskæringsværktøj, men kan overvejes for at lette visse haveopgaver.

Som tidligere nævnt bør haveredskaber opbevares tørt efter rengøring for at sikre en god start på havearbejdet.

Emner relateret til haveredskaber

Udvalg af havemaskiner fra Byma

Udvalg af havemaskiner

Hos Bygma kan du købe alt fra batteridrevet robotplæneklipper til effektive højtryksrensere under havemaskiner

Redskabsskure og havehuse

Redskabsskure og brændely

Bygma har dit næste redsskabsskur og havehus, uanset om det er til cykler, brænde eller det lille værksted.

El-værktøj fra blandt andet Ryobi, DeWalt og Makita

El-værktøj

Se udvalget af professionelt og semiprofessionelt el-værktøj fra DeWalt, Makita og Ryobi.