Isolering

Fra isoleringsbatts til isoleringsplader

I Bygma finder du mange forskellige produkter til isolering af dit hus, hvad end det drejer sig om gulv-, væg- eller tagisolering.

Fra kvalitetsmærker som Knauf, Isover og Rockwool tilbyder vi både isoleringsplader og batts, der gør det lettere at holde på varmen og nedbringe varmeregning.

Fra Sundolitt og Jackon finder du flamingoisolering, der først og fremmest anvendes som gulvisolering for at beskytte mod indtrængende kulde nedefra.

Korrekt isolering er godt for både indeklima, energiforbrug og støj, ligesom komforten af boligen øges ved at undgå træk og kulde. Dertil kommer gevinsten ved at du undgår kondens i boligen, der sætter sig som mug eller skimmelsvamp.

Endeligt reducerer du udgifterne ved det naturlige tab af energi, der sker i alle boliger, når varmen og kulde trænger gennem vægge og lofter.

Gulvisolering fra Knauf

Effektiv isolering af din bolig

Når du vælger isolering til boligen, skal du være opmærksom på, at materialerne har forskellig isoleringsevne alt efter typen.

100 mm af et isoleringsmateriale har altså IKKE samme isoleringsevne og kvalitet, uanset hvad det er lavet af. Hvert enkelt produkt hos Bygma har angivelser for isoleringensevnen.

Test og vurdering af isoleringsevnen

Isoleringsevnen angives i lambda-værdi - også kaldet varmeledningsevnen. Dette tal udtrykker, hvor godt et materiale isolerer. Jo mindre materialets lambda-værdi er, desto mere effektiv er isoleringen.

Mange af de populære materialet er blevet testet af  varmeisoleringskontrollen, der er en frivillig kontrolordning for isoleringsmaterialer.

Flamingo og mineraluld er blandt de bedste materiale

Materialet du vælger til isolering, afhænger meget af hvor du skal isolere, og hvor let projektet skal være. F.eks. kan det være udfordringen selv at isolere under et eksisterende gulv, mens det er relativ let at efterisolere med rulleisolering eller formstykker på loftet.

De bedste og mest udbredte materialer til isolering er glasuld, mineraluld, flamingoplader eller kugler samt lecanødder. 

En quickguide til forskellige typer isolering

Traditionelle isoleringsbatts fra Knauf og Rockwool er ubrændbar, fugt- og vandafvisende mineral- eller glasuld, der tilpasses boligens lofter og vægge.

Formstykker af glasuld eller mineraluld er en af de isoleringsmaterialer, der er lettest at installere, når du opsætter nyeskillevægge, der kræver isolering. Isover formstykkerne er fremstillet til at passe let og tæt ind i skelettet til gipsvæggene for at tilbyde optimal isoleringsevne.

Flamingoplader er et udbredt, let og praktisk materiale, der under konstruktion af terrændækket i moderne boliger. Ved renovering af eksisterende boligere kan flamingokugler i stedet pustes ind under gulve eller i murenes hulrum.

Lecanødder er også udbredt som varmeisolerende lag enten ved nybyggeri eller renovering. Ligesom flamingo består Lecanødder af mange små lufthuller. og de små kugler jævner sig let ud.

Kan du selv isolere din bolig?

Isolering kan sagtens udføres på egen hånd, det afhænger dog i høj grad af hvor og hvad du skal isolere i boligen.

Som udgangspunkt anbefaler vi altid, at du kontakter et professionelt isoleringsfirma eller som minimum søger råd i dit lokale Bygma Byggecenter.

Pas på skimmelsvimp og radon

Især efterisolering kan være vanskelig fordi du skal tage højde for dampspærre og ventilation. Isolering betyder også af træværket påvirkes når fugtniveau og temperaturer ændrer sig.

Skimmelsvamp og kuldebroer er to store faldgruber, du skal holde øje med, når du vælger at give dig i kast med isoleringen på egen hånd.

Ulempen ved at isolere er at rummets og væggens evne til at slippe af med fugt ændres, hvorfor du også skal tænke på udluftning, når du begynder at isolere.

Radon og radonsug til boligen

Når du isolerer dit hus, kan det også have en anden ulempe: Stigende radonniveau. Derfor er det vigtigt at du holder øje med radonniveauet i boligen.

Radon er en naturlig gasart, der siver op i huset gennem jordens undergrund. Når man isolerer huset stiger niveauet af radon fordi den naturlige gennemtræning af luft reduceres. Dvs. forholdet mellem gasart og frisk luft ændres.

Opsøg en professionel for at få installeret radonsug og få den rette vejledning i radonsikring af din bolig. Ofte er en effektiv og kontrolleret ventilation af boligen afgørende for at med til at mindske radonniveauet.

Isolering af loft, vægge og gulve

Isolering af loft, gulve og vægge

Loftisolering er en af de vigtigste former for isolering. Fordi varme stiger opad er det vigtigt at husets øverste del er velisoleret.

En god efterisolering af loftet kan i nogle tilfælde reducere varmetabet med 25-40 procent, som er det typiske varmetab gennem loft og tag. Her gør bl.a. Isover formstykker arbejdet lettere.

Loftisolering er derfor også et godt sted at spare mange penge på varmeregning, ligesom det bidrager markant til at forbedre indeklimaet.

Som tommelfingerregel kan du regne med at reducere 1/3 af boligens samlede energiforbrug, hvis din boligs nuværende isolering er mere end 10 år gammel.

Læs i øvrigt vores energisparetips, hvor isolering kun er en af flere tiltag, der kan reducere el- og varmeregningen.

Skal husets dampspærre udskiftes ved isolering?

Husk at kontrollere om boligens dampspærre skal udskiftes, når du isolerer. En dampspærre er en plastikmembran, der sikre at fugt og varm luft ikke når frem til bygningens vægge og tag.

Som hovedregel siges det, at du skal have en dampspærre i dit hus, hvis isolering er mere end 200 mm i væg, loft og tag.
Du skal kun montere én dampspærre i boligen. Dampspærren må ikke monteres længere inde i konstruktionen end 1/3 af den samlede isoleringstykkelse. Er du i tvivl, anbefaler vi at du tager kontakt til en fagmand.

Isolering af gulve

Ligesom med lofter er isolering af gulve en utrolig effektiv løsning til boligen. Her får du både et sundere indeklima men du sænker også boligens energiforbrug.

Ulempen ved gulvisolering er, at det oftest kun sker når du lægger nyt gulv eller få en professionel til at indblæse isoleringsmateriale under gulvbrædderne. 

Isoleringsplader til kælderloft

Hvis du skal isolere dine gulve uden kælder, og dermed ikke kan isolere med loftplader i kælderen, så kan du i stedet få indblæst isoleringsmateriale under gulvbrædderne. Dette er en effektiv fremgangsmåde, da du er fri for at brække gulvet op.

En anden mulighed hvis du skal lægge gulv uden kælder, er at få fjernet gulvet og få lagt isoleringsplader mellem terræn og gulv og derefter reetablere gulvbrædderne.

Er du i tvivl, anbefaler vi at du tager kontakt til en fagmand.

Inspiration og varer til isolering af bolig

Dampspærre fra Bygma

Damspærre supplerer isoleringen

Se udvalget af dampspærrefolie og tilbehørsprodukter til effektiv dampspærre i boligen.

Byggeplader fra krydsfiner til OSB plader

Byggeplader hos Bygma

Se hele udvalget i gipsplader, OSB, krydsfinér og MDF velegnet til alt fra loftsplader til nye skabe.

DUKA One til sundere indeklima

Sundere indeklima med ventilation

DUKA ventilation gør det lettere at sikre sundt indeklima, hvor varmen genvandens.