Guide: Hurtigt havehegn med Frøslev systemhegn

Frøslev Systemhegn byder på et hav af anvendelsesmuligheder. Primært er det brugt som havehegn, men du kan for eksempel også bygge skraldespandsskjuler, postkassestativ, højbed eller en sandkasse.

Systemet gør det nemt selv at klare byggeprojektet, da alle elementerne passer sammen uden for meget tilpasning. Du kan nemt udvide systemet med låger eller foretage tilpasninger af højde eller bredde.

Se hele udvalg af Frøslev Systemhegn her

Før du går i gang med dit hegn

Det vil være en fordel at være to personer til monteringen af Frøslev Træ Systemhegn. Før du går i gang med at montere, skal du finde værktøjet frem. Du får brug for pælebor, spade, skruemaskine, vaterpas, sav, vinkel, tommestok, blyant, murersnor og en hammer. Se vores store udvalg af værktøj og maskiner her.

Sådan gør du

1. Den første stolpe

Start med at finde ud af, hvor den første stolpe skal være. Herefter borer eller graver du det første hul. Det skal være 90 cm dybt, for at stolpen kan stå stabilt og frostsikkert. For ekstra styrke, kan du vælge at støbe stolpen fast med Bygma stolpebeton. Vælger du ikke at støbe, stampes jorden blot hårdt omkring stolpen. Sørg hele tiden for, at stolpen står i vater, mens der fyldes jord i hullet og stampes omkring stolpen. 

2. Resten af stolperne

Når den første stolpe er sat, placeres en pind i flugt med hegnet. Der bindes en snor fra første stolpe hen til pinden, hvilket sikrer, at stolperne sættes på en lige række. Nu kan du montere den næste stolpe. Brug en hegnsprofil til at finde den rigtige afstand. Bank stolpen lidt ned i jorden, så du kan se, hvor du skal bore dit næste hul. Når hullet er boret, monteres en profil med en midlertidig skrue forneden og foroven. Husk at holde 2-3 mm afstand fra profilen og ud til stolpen. Fortsæt med stolperne på samme måde, indtil alle stolperne er på plads med profiler i bund og top til at holde det hele sammen. 

3. Profilerne monteres nederst

Nu skal den første profil skrues fast. Start i bunden i den ene ende af hegnet. Der skal være minimum 4 cm fra bunden af profilen til jorden. Brug udendørs skruer 4 x 50 mm. Husk at bruge vaterpas til at sikre, at profilen bliver monteret lige. Når du skal have monteret den nederste profil i næste fag, bruger du din vinkel til at afmærke samme højde på modsatte side. Og sådan fortsætter du, indtil du har monteret den nederste profil i alle fag.

4. Monter profilerne

Nu skal du montere halvdelen af profilerne i alle fagene. Den nederste og øverste profil skal have 2 skruer i hver ende, resten kan nøjes med 1. Er profilerne tørre, holdes der et par milimeter afstand, så træet kan udvide sig, når det bliver vådt. Er det i forvejen vådt, skal de monteres tæt. Husk at tjekke flugten på profilerne undervejs. Du kan nemlig justere med et par milimeter løbende, så de hele tiden flugter. Du kan nu løsne de øverste profiler og sætte dem ned på plads. Læg resten af profilerne til den ønskede hegnshøjde. Alle profilerne skrues fast, undtagen den øverste.

5. Afkort stolperne

Når alle profilerne er på plads, skal stolperne afkortes i den korrekte højde. Først markerer du på stolperne, hvor profilernes top går til. Derefter tager du de øverste profiler af. Stolperne skal skæres 15 mm under toppen af profilen. Brug vinklen til at tegne en streg hele vejen rundt om stolpen eller benyt en skærekasse. Monter de øverste profiler igen. Husk 2 skruer i hver ende. 

6. Nu kan du montere topprofilen

Nu kan du montere din topprofil. De fleste synes, det er pænest, hvis profilen stikker 1-2 cm ud over enderne. Topprofilen skal monteres med 2 skruer i hver stolpe. Husk at bore for, for at undgå at træet flækker.  

 

Inspiration til byggeprojekter med FT Systemhegn

Klik på billederne for at komme til byggevejledninger. 

Byggevejledning til højbed Byggevejledning til dobbelt skraldespandsskjuler med vinge Byggevejledning til enkelt skraldespandsskjuler Byggevejledning til postkassestativ

 

Produkter i Frøslev Træ Systemhegn serien

Dette får du også brug for

 

Efterbehandling af hegnet

Imprægneret træ skal stå ubehandlet i cirka 6 måneder. Monterer du dit hegn i forårsmånederne, vil det derfor være en fordel, at behandle hegnet med træbeskyttelse i efterårsmånederne. Se vores store udvalg af træbeskyttelse her.