Grunder Indendørs

Let og flot overflade med grunder

Maling med grunder er det uundværlige forarbejde til træmaling, vægmaling eller loftmaling, når du sikre dig en ensartet og flot overflade – uanset om du maler nye eller tidligere malede flader. Hos Bygma finder du et stort udvalg af grunder til indendørs brug, der forbedrer vedhæftningen og forsegler underlaget, der gør det lettere at male vægge, lofter og træværk.

Både forankringsgrunder og spærregrunder er lette at påføre og reducerer risikoen for, at du kan se skjolder, mærker og gammel maling efter, du har malet. Til almindelige og rene vægge er forankringsgrunder tilstrækkelig inden tapetsering og maling, mens du skal benytte spærregrunder på problematiske overflader med skjolder fra sod, nikotin eller andre skader.

Udover forankringsgrunder til vægmaling, kan du også købe metalgrunder og trægrunder hos Bygma. Kombineret med rengøring og slibning sørger metal- og trægrunder for en beskyttende overflade på fodpaneler, karme, skabslåger og lister.

produkter

+ Vis alle

    Valg af grunder til loft og vægge

    Når du skal male indendørs vægge, er valget af den rette grunder afgørende for et flot og langtidsholdbart resultat. Grunder fungerer som det vigtige bindeled mellem underlaget og den efterfølgende maling, og sikrer, at malingen hæfter optimalt, dækker jævnt og ikke bliver påvirket af skjolder eller gennemslag fra væggen.

    Forankringsgrunder og spærregrunder

    Når du skal male, findes der forskellige typer grunder, som hver især har deres særlige egenskaber afhængigt af, hvor og hvad du skal male.

    De to mest brugte grundere til loft og vægge er henholdsvis forankringsgrunder og spærregrunder, men der findes også specialgrundere som pudsgrunder og mellemmaling til overflader og malearbejder, der stiller bestemte krav.

    Når du skal vælge mellem forankringsgrunder og spærregrunder, er det som udgangspunkt væggens tilstand, der er afgørende.

    Forankringsgrunder til nye eller nyspartlede vægge

    Forankringsgrunderen er den mest købte og kendes også under kælenavnet blåvand. Du bruger den primært på nye, ubehandlede eller nyrenoverede vægge og lofter, som kan være særligt sugende overflader, hvis de er af beton, gips eller nyspartlet.

    Skal du male en nyspartlet eller nyslebet væg, eller male direkte på gipsplader, er en god grunder det fugtbremsende lag, der er afgørende for, at vægmaling og loftmaling lægger sig som et lag ovenpå væggen frem for at trænge ind i væggen.

    Forankringsgrunder trænger ind i væggen eller loftets materialer og binder partiklerne tæt sammen, så underlaget bliver tæt og ikke suger fugten ud af malingen. Forankringsgrunder gør det markant lettere for dig at male væggen, fordi malingen ikke udtørrer hurtigt under arbejdet. Du mærker det ved, at malerrulle og pensel glider lettere hen over overfladen, og dermed får du også lettere en glat, dækkende finish på væg eller loft.

    Benytter du en professionel maling som Yunik maling, kan du ofte nøjes med at male en eller to gange for at opnå et fuldt dækkende lag, hvis væggen er grundet korrekt.

    Få det bedste ud af nyspartlede vægge

    For at få det bedste resultat, når du grunder vægge og lofter, skal du starte med at gøre overfladen grundigt ren. Fjern støv, snavs og eventuelle løse partikler, og rengør herefter med grundrens, der sørger for, at eventuelle fedtstoffer og olier ikke forhindrer grunderen i at trænge ordentligt ind i materialet.

    Når du har rengjort overfladerne, påfører du grunderen med en malerrulle eller en bred pensel, så du dækker hele overfladen grundigt.

    Grunderen skal tørre helt, før du begynder med vægmaling eller loftmaling. Hvis væggen er meget sugende, bør du give den forankringsgrunder to gange, så du får den bedste oplevelse, når du skal male. Du kan tydeligt fornemme, om underlaget stadig er sugende, eller om grunderen har tætnet væggens materiale.

    Spærregrunder dækker skjolder, skader og kraftige farver

    Skal du male vægge og lofter, hvor overfladerne har synlige skjolder fra sod, gammel vandskade eller fra nikotin, hjælper en spærregrunder med at indkapsle skjolderne og forhindre, at de trænger igennem væg- og loftmaling.

    Farvestofferne og kemien i sod, nikotin eller et kraftigt farvet tapet kan trænge igennem normal vægmaling og være svære at slippe af med når du renoverer. Spærregrunderen blokerer både lugte og farver i underlaget, så de ikke trænger igennem. Samtidig efterlader den en robust, hvid overflade, som meget nemmere får en ensartet og flot farve, når du efterfølgende maler med vægmaling eller loftmaling.

    Rengøring er enormt vigtig før du bruger spærregrunder

    Også inden påføring af spærregrunder er det vigtigt, at du vasker vægge og lofter ned med grundrens, før du begynder arbejdet. Særligt fordi du formentlig skal male en misfarvet overflade, skal du være grundig, da nikotin, sod og vandskader har stor indvirkning på, hvordan materialet hæfter.

    Benyt spærregrunderen sammen med pensel og rulle, så du maler i et jævnt lag, og vær særlig opmærksom, når du maler over skjolder, pletter og områder med tidligere vandskader.

    Efter arbejdet er det vigtigt, at spærregrunderen tørrer helt. Kontroller altid varebeskrivelsen, så du har en cirka indikator for, hvornår du kan male på grunderens hvide flade, og vær opmærksom på, at spærregrunder typisk er længere tid om at tørre end forankringsgrunder og maling generelt.

    Indendørs grunder til metal og træ

    Når du skal male indendørs træværk, metal, plast eller andre særligt glatte overflader, er det vigtigt, at du forbereder og grunder overfladen for at få en holdbar og stærk emalje, der ikke krakelerer eller skaller af. Tilgangen til grundmaling afhænger af materialet. Der findes grundmaling til både træ og metal, ligesom du kan købe hæftegrunder og mellemmaling til overflader, hvor maling har svært ved at hæfte.

    Grundmaling til træ

    Når du maler indendørs træ, som fodpaneler, døre, karme eller skabslåger, er trægrunder det første vigtige skridt.

    Ligesom med forankringsgrunder til vægge trænger trægrunder ind i træets porer, binder løse fibre og forsegler overfladen, så du får en jævn og ensartet overflade, hvor knaster og nuancer i træet ikke påvirker din træmaling.

    Især på nyt eller ubehandlet træ er grunder afgørende – dels for at beskytte træet mod fugt, men også for at danne en jævn overflade.

    Selvom du maler høvlet og slebet træværk, kan du opnå en ekstra flot og stærk overflade, hvis du let sliber hele træet, efter grunderen er helt tør.

    Metalgrunder – også kendt som metalprimer

    Metalgrunder – også kendt som metalprimer – beskytter overflader af jern og metal mod rust og korrosion, mens den danner et bindende underlag, som sikrer, at din metalmaling kan hæfte ordentligt og danne en flot emalje.

    Hvis du ikke sliber, rengør og grunder rør, radiatorer og beslag, vil du opleve, at metalmaling krakelerer, bliver sårbar og skaller af, og i værste fald kan der samles fugt under malingen, der baner vej for rust.

    Præcis som ved grundmaling af træ skal du også slibe og rengøre metalliske overflader, inden du påfører metalgrunder.

    Her skal du overveje hæftegrunder eller mellemmaling

    Mellemmaling og hæftegrunder er specialprodukter, du kan bruge, når du arbejder med materialer, der generelt er kendt for at være svære at male på, eller hvis du vil sikre dig ekstra god vedhæftning.

    Mellemmaling er i nogle situationer med til at give en ekstra jævn overflade, når du har grundet nyslebne overflader i forbindelse med renovering af eksisterende træværk. Har du slebet og grundet møbler og skabslåger, kan du dække små ujævnheder, synlige knaster eller farver med mellemmaling, før du går i gang med træmalingen.

    Skal du male på meget glatte og vanskelige materialer som gummirør, plast, laminat eller fliser, er det svært at slibe og grunde på normal vis. Her skal du benytte hæftegrunder for at give malingen en bedre chance for at binde til de glatte overflader.

    Andre produkter til arbejdet med grunder

    Afdækningstape og plastik

    Effektiv afdækning

    Beskyt inventaret og få en flottere finish med afdækningstape, plastik og pap i bedste kvalitet.

    Maling påvirker rummets lys og stemning

    Guide til indendørs maling

    Belysning, vinduer, indretning og maling påvirker rummets størrelse og stemning.

    Gipsplader til skillevaegge hos Bygma

    Gipsplader til lofter og vægge

    Se udvalget af gipsplader med gode tekniske og bæredygtige egenskaber til vægge og lofter.