Træbeklædning

Beklædningsbrædder i imprægneret træ og superwood

I Bygmas udvalg af facebeklædning kan du finde træbeklædning, der omfatter både profilbrædder og klinkbeklædning – som er særligt velegnet som facadebeklædning på sommerhuse, fritidshuse, redskabsskure og carporte.

Træbeklædning giver bygninger et smukt og tidløst udtryk, samtidig med at den beskytter mod vind og vejr. I online udvalget kan du finde de mest populære profiler og længder, så du kan skabe præcis det udseende, du ønsker – uanset om det er til en klassisk eller moderne facade. Har du behov for andre længder eller profiler, skal du kontakte din lokale Bygma.

For at sikre lang holdbarhed anbefaler vi, at ubehandlet træbeklædning m får træbeskyttelse og vedligeholdelse regelmæssigt. På den måde får du en flot og robust løsning, der holder i mange år og bevarer sit naturlige udtryk.

produkter

+ Vis alle

    Træbeklædning til gavle og facader

    Facadebeklædning i træ er et af de mest anvendte valg til både gavle og facader, når der ønskes et naturligt, fleksibelt og gennemprøvet facademateriale.

    Til udvendig facadebeklædning vælges ofte trykimprægneret træ eller Superwood, fordi materialerne kombinerer træets klassiske udtryk med forbedret holdbarhed, men hos Bygma kan du også købe facadebeklædning i fibercement eller bambus.

    Facadebeklædning af træ til byggeri og renovering

    Ved facadebeklædning af træ er en af de største fordele den store frihed i profiler og montage. Træ egner sig både til klinkbeklædning, profilbrædder til facade, lodret facadebeklædning og vandret facadebeklædning, hvilket gør det nemt at tilpasse udtrykket til både helårshuse, sommerhuse og udbygninger.

    Udover udtrykket, er træ også let at tilpasse i længder og detaljer, hvilket er en klar fordel i forhold til faste formater som fibercementplanker og fibercementplader.

    Trykimprægneret træ er en robust og økonomisk løsning til beklædning af facader, især på gavle og udsatte flader. Imprægneringen beskytter mod råd og svamp, og materialet tåler direkte vejrbelastning.

    Sammenlignet med fibercement er trykimprægneret træ lettere at bearbejde og mere tilgivende når du monterer det. Til gengæld kræver træ løbende vedligehold med træolie eller træbeskyttelse..

    Superwood træbeklædning har forbedret formstabilitet og levetid

    Her adskiller Superwood sig ved at tilbyde en træbaseret løsning med markant længere levetid og forbedret formstabilitet.

    Superwood giver samme fleksibilitet som traditionelle facadebrædder, men med mindre bevægelse og længere intervaller mellem vedligehold sammenlignet med almindeligt konstruktionstræ og trykimprægnert træ.

    I forhold til bambusplanker er Superwood mere udbredt, lettere at integrere i klassiske facadeløsninger og mindre systembundet.

    Samlet set er træbeklædning til facade et oplagt valg, når der ønskes et levende facadeudtryk, stor valgfrihed i profiler og en løsning, der nemt kan tilpasses både konstruktion og arkitektur – særligt ved valg af trykimprægneret træ eller Superwood.

    Forskellige profiler til udendørs træbeklædning

    Træbeklædning findes i mange varianter, der hver især har unikke egenskaber og udtryk. Her får du et overblik over de mest populære typer – fra klassisk klinkbeklædning til moderne profilbrædder – og hvad der kendetegner dem, så du kan vælge den rette løsning til dit byggeprojekt.

    Klinkbeklædning - klassisk til facader og hegn

    Klinkbeklædning er en traditionel og populær løsning til facader og hegn, hvor brædderne monteres med overlap, så regnvand effektivt ledes væk fra bygningen.

    Klinkbeklædning er klassisk i dansk og nordisk træbyggeri og er særligt velegnet til sommerhuse, fritidshuse og udendørs konstruktioner.

    Når du benytter klinkbeklædning, får du god holdbarhed og en facade med evne til at beskytte mod vind og vejr, samtidig med at den skaber et harmonisk og tidløst udseende.

    Profilbrædder med fer og not

    Profilbrædder med fer og not er en anden type træbeklædning, hvor brædderne har en not (rille) på den ene side og en fer (tunge) på den anden.

    Opbygningen med fer og not gør det nemt at samle brædderne tæt og sikkert, så du får en ensartet og stabil overflade.

    Fer og not-systemet gør det også lettere for dig, at sikre at facadebeklædningen sidder helt tæt og er modstandsdygtig over for vind og fugt, og du kan derfor bruge profilbrædder med fer og not til både lodrette og vandrette facader på huse og skure.

    Profilbrædder med grøft (skyggespor)

    Profilbrædder med grøft, også kaldet skyggespor, er kendetegnet ved en lille fordybning mellem brædderne, der skaber en elegant skyggevirkning på facaden.

    Træbeklædning med grøft giver dine facader et mere moderne og stilrent udtryk end den traditionelle klinkbeklædning, fordi de markerede linjer (skyggespor) fremhæver boligens og facadens arkitektur.

    Skyggesporene bidrager til et levende og dynamisk facadeudtryk, hvor brædderne kan anvendes både lodret og vandret, hvilket giver stor designfrihed til både nye og eksisterende bygninger.

    Blokhusbrædder til et gedigent bjælke-look

    Blokhusbrædder er inspireret af klassiske bjælkehytter og er beregnet til at bidrage med et mere robust og rustikt udtryk end det, du får med klinkbeklædning eller skyggespor.

    Blokhusbrædderne har en særlig profil, der får dit byggeri til at se ud, som om det er fremstillet af massive bjælker, så du får en tungere, hyggelig og indbydende atmosfære.

    Blokhusbrædder er særligt populære til sommerhuse, fritidshuse og udhuse, især hvis du foretrækker et traditionelt og solidt look frem for et moderne design med klinkbeklædning. Blokhusbrædder er desuden nemme at montere og yder god beskyttelse mod vind og vejr.

    Spørgsmål og svar til træbeklædning

    Hos Bygma leverer vi miljøcertificeret træbeklædning til både professionelle håndværkere, der foretager montering af udendørs træbeklædning og til private gør-det-selv-folk.

    Er du i tvivl om valg og mål, er du altid velkommen til at kontakte din lokale Bygma for at få råd og vejledning til valg af den rette træbeklædning, uanset om det er til gavl, facade, carport eller udhæng. Herunder har vi samlet et par gængse spørgsmål og svar.

    Hvor længe holder træbeklædning?

    Levetiden for træbeklædning afhænger i høj grad af træsort, kvalitet og den løbende vedligeholdelse. Hvis træet er af god kvalitet og beskyttes mod fugt med regelmæssig behandling, kan din træbeklædning holde i mange årtier.

    Flere historiske bygninger i Norden viser desuden, at udendørs træ kan holde i flere hundrede år, når facadebeklædningen laves af hårdttræ og facaderne vedligeholdes.

    Et tørt klima og korrekt vedligeholdelse forlænger træets levetid markant, så træbeklædning kan være en både smuk og langtidsholdbar løsning.'

    Hvilke typer træbeklædning er mest populære?'

    De mest populære typer træbeklædning er klinkbeklædning, profilbrædder med fer og not, profilbrædder med skyggespor samt blokhusbrædder.

    Valget af træbeklædning bør dog både afhænge af hensyn til både æstetik og bygningens funktion. Klinkbeklædning vælges ofte for sit klassiske udtryk, mens profilbrædder giver et mere moderne look. Blokhusbrædder er populære til de mere rustikke facader der skal have et meget solidt udtryk.

    Hvilken træsort holder bedst udendørs?

    Selvom hårdttræ som eg, mahogn og teak har den længste holdbarhed udendørs, er det mest almindeligt at bruge trykimprægneret træ eller Superwood til nye facader i Danmark. Disse træsorter er behandlet for at modstå fugt, svamp og insektangreb, hvilket gør dem velegnede til det danske klima.

    Hårdttræ bliver også brugt, men er betydeligt mere kostbart og anvendes derfor primært til eksklusive byggerier, hvor du har brug for ekstra lang levetid eller et særligt æstetisk udtryk.

    Kan man bruge kompositbrædder til facadebekldning?

    Ja, man kan godt bruge kompositbrædder til facade, da komposit er et materiale, der består af en blanding af træfibre og plast. Det gør komposit meget modstandsdygtigt over for fugt, råd og svamp, og det kræver minimal vedligeholdelse sammenlignet med traditionelt træ.

    Kompositbrædder giver et moderne udtryk og holder farven flot i mange år. Hos Bygma finder du desuden et bredt udvalg af både komposit terrassebrædder og komposithegn, hvis du ønsker et ensartet og vedligeholdelsesfrit udemiljø.

    Er der situationer, hvor det er bedst at bruge træ til facadebeklædning?

    Der er flere situationer, hvor træ er et oplagt valg til facadebeklædning. Skal du renovere ældre huse eller sommerhuse, og ønsker du at bevare det oprindelige udtryk, er træ ofte betydeligt lettere at tilpasse og arbejde med end fibercementplanker som HardiePlank.

    Træ er også at foretrække, hvis du ønsker at skabe et varmt, solidt og naturligt udseende, eksempelvis med blokhusbrædder. Her får du et mere klassisk og landligt udseende.

    Derudover er træ stadig betydeligt lettere at arbejde med i forbindelse med komplekse bygningsdetaljer, fordi træ er nemmere at tilpasse efter bygningens og dine behov.

    Når du kigger på træbeklædning

    Byggeplader fra krydsfiner til OSB plader

    Byggeplader hos Bygma

    Se hele udvalget i gipsplader, OSB, krydsfinér og MDF velegnet til alt fra loftsplader til nye skabe.

    Bygma trælast og byggecenter

    Se udvalget af træ

    Find alt fra forskallingsbrædder til trykimprægneret træ til byggeri.

    Se udvalget af mursten og blokke

    Mursten og blokke

    Uanset om du skal etablere fundament, mure vægge eller reparere har Bygma alt i mursten og blokke.