
Milwaukee M18 er et omfattende 18V batterisystem til el-værktøj, arbejdslamper, havemaskiner og specialværktøj.
En af de største fordele ved M18 er, at samme batteriplatform bruges på tværs af et stort udvalg af maskiner og udstyr.
Har du allerede M18 batterier og lader, kan du derfor udbygge systemet med nye kompatible maskiner efter behov.
Milwaukee M18 omfatter værktøj til blandt andet byggeri, tømrerarbejde, elinstallation, VVS, autoværksted og arbejde med have og anlæg.
Udvalget hos Bygma spænder alt fra bore- og skruemaskiner, save og vinkelslibere til støvsugere, arbejdslamper, havemaskiner og mere specialiserede maskiner.
Med M18 kan du bygge din samling af batteridrevne værktøj omkring M18-platformen og være trygt ved at du har værktøj og maskiner der passer til alle dine forskellige arbejdsopgave uden at du skal skifte mellem forskellige batterisystemer.
Milwaukee M18 batterier er udviklet til at levere strøm til både kompakt el-værktøj og krævende batterimaskiner.
REDLITHIUM-batterierne kombinerer battericeller, elektronik og temperaturstyring, ligesom REDLINK PLUS sikrer at hverken værktøj eller batterier udsættes for overbelastning, blot begge dele er REDLINK Plus kompatibelt. Derudover sikrer REDLINK PLUS også at du får mest muligt udbytte fra batteriet.
Til opgaver med større krav til effekt findes blandt andet HIGH OUTPUT og Milwaukee M18 FORGE batterier. Alle er en del af M18-systemet, så du kan vælge batterikapacitet og teknologi efter maskine og arbejdsopgave.
Milwaukee M18 FUEL er udviklet til opgaver, hvor der stilles høje krav til batteridrevet værktøjs ydelse. FUEL-maskiner kombinerer POWERSTATE kulfri motorer, REDLINK PLUS elektronik og REDLITHIUM batteriteknologi for at optimere samspillet mellem maskine og batteri.
M18 FUEL er samtidig en del af den almindelige M18 batteriplatform. Det betyder, at du kan kombinere FUEL-maskiner med dit øvrige M18 værktøj og bruge kompatible M18 batterier på tværs af systemet
Som privatkunde der køber Milwaukee værktøj og udstyr på Bygma.dk, kan du spare 10% på ikke-nedsatte produkter.
Læg det Milwaukke M18 du vil købe i kurven, og tilmeld dig Bygmas Bygmaster kundeklub i starten af betalingsforløbet. Herefter får automatisk fratrukket 10% fra ordren.
Udover de 10% rabat får du også 60 dages returret, oversigt over tidligere købte varer samt særlige tilbud på varer hos Bygma, der kun gælder Bygmaster medlemmer.
Vær den første til at få besked, når vi fører nye tilbud på Milwaukee M18 batterier, værktøj og tilbehør: Tilmeld dig Bygmas nyhedsbrev og du får hurtig og let adgang til tilbudsavisen og informationer om seneste nye Milwaukee værktøj, arbejdslamper og teknologi.
I nyhedsbrevet får du også besked når vi afholder demodage med Milwaukee værktøj, samt når Bygma Tester sætter Milwaukee værktøj og udstyr på prøve, for at vurdere dets kvalitet.
Ja, alle Milwaukee M18 batterier er kompatible med hele M18-serien af værktøj, hvilket giver dig stor fleksibilitet og gør det nemt at udskifte batterier mellem forskelligt værktøj, havemaskiner og arbejdslamper.
Uanset om du bruger standard M18, ældre M18 High Output batteri, M18 Fuel eller meget specialiseret Milwaukee værktøj, passer batterierne på tværs af systemet.
Dog skal du være opmærksom på, at ældre M18 batterier er større og har lavere ydelse end de nyeste M18 Fuel og M18 Forge batterier, der bl.a. benytter sig af moderne poseceller. Derfor kan det godt svare sig at udskifte ældre batterier med de nye M18 Fuel og M18 Forge batterier.
Forskellen mellem standard M18, M18 FUEL og M18 FORGE ligger primært i teknologi og ydeevne.
Standard Milwaukee M18 værktøj er robust og alsidigt, mens du med Milwaukee M18 FUEL får værktøj med avancerede kulløse motorer og REDLINK PLUS™ elektronik, hvilket giver mere kraft, længere driftstid og øget holdbarhed.
Milwaukee M18 FORGE er den nyeste generation af batterier og værktøjer, hvor du får endnu højere batterikapacitet, hurtigere opladning og maksimal ydelse.
En ampere-time (Ah) angiver, hvor lang tid dit M18 batteri kan levere en konstant strøm på én ampere.
Et fuldt opladet 5Ah M18-batteri kan eksempelvis levere 1A i op til 5 timer, 2,5A i op til 2 timer eller 5A i op til 1 time.
Når du sammenligner batterier med samme spænding, kan du derfor bruge ampere-timer som rettesnor.
Et M18 5Ah batteri (90 watt-timer) holder derfor længere end et 3Ah batteri (54 watt-timer) ved samme belastning.
Valget af M18 batteri afhænger af dine opgaver og arbejdsgange. Til lette opgaver som skruemaskiner, slagskruetrækkere og arbejdslamper anbefales 2-3Ah batterier, fordi de er lette og kompakte, men stadig leverer nok kapacitet til, at du ikke skal skifte batteri for hyppigt.
Til mere varieret og krævende arbejde med f.eks. slagboremaskiner og vinkelslibere er 4-5Ah et godt udgangspunkt, men det afhænger også af, hvilke materialer du arbejder med.
Til krævende opgaver med kap-/geringssav, bajonetsav eller plæneklipper bør du vælge 6Ah eller større for at få en god arbejdsoplevelse.
Ovenstående er et vejledende udgangspunkt, der kan variere afhængigt af hvilke materialer du arbejder med og dine arbejdsvaner. Er du i tvivl, bør du kontakte din lokale Bygma.
Ja, du kan spore udvalgt Milwaukee M18 værktøj, hvis det er udstyret med Milwaukee ONE-KEY™ teknologi.
ONE-KEY™ gør det muligt at registrere og spore dit værktøj via en app på din smartphone eller computer.
For at kunne spore dit værktøj kræver det, at modellen understøtter ONE-KEY™, og at du har aktiveret og registreret værktøjet i appen. Dermed kan du nemt holde styr på placering og status for dit udstyr. Læs mere på Milwaukees hjemmeside:
Med Milwaukee M18 værktøj får du som standard 2 års garanti, som du kan forlænge til 3 år ved at registrere værktøjet online inden for 30 dage efter køb. Du registrerer dit værktøj her.
Garantien dækker fabrikationsfejl, så du får ekstra tryghed når du køber Milwaukee. Vær opmærksom på, at batterier og tilbehør kan have andre garantibetingelser.
Kontakt din lokale Bygma, hvis du er i tvivl om garanti eller service på Milwaukee værktøj købt hos Bygma.