Hos Bygma finder du et bredt udvalg af indendørs maling, så du har nemt ved at give dit hjem nye farver og et nyt look med en professionel finish. Herunder kan du finde alt fra slidstærk vægmaling og robust indendørs træmaling til grunder og mellemmaling, så du er sikker på at få det bedste resultat med færrest mulige arbejdsgange.
Uanset hvilken type maling du skal bruge har vi produkter fra producenter som proifessionelle malere står inde for, som sikrer du malingen dækker effektivt og kun kræver 1 eller 2 overmalinger. Uanset om du bare skal friske stuen op med nye farver eller loftet trænger, kan du finde alt i indedørs maling ligesom vi fører alt i maler værktøj og tilbehør til afdækning.
Bestil din indendørs maling hos Bygma og få leveret direkte til døren – nemt, hurtigt og til konkurrencedygtige priser.
Når du skal vælge den rette indendørs maling, er det vigtigt at kende forskellene på de mest populære typer.
Hver type maling har fordele og anvendelsesområder, som gør en stor forskel for udseende og dit arbejde når du maler. Her kan du læse mere om, hvad der kendetegner de mest købte typer indendørs maling, så du hurtigt for overblik i forskellen i indendørs maling.
Inden du starter på indendørs maling, er det afgørende at sikre, at underlaget er mættet - også kaldet bæredygtigt - så efterfølgende maling med vægmaling, træmaling eller loftmaling hæfter ordentligt,
En indendørs grunder danner en varig flot overflade og underlaget ikke suger af din dyre maling. Hertil skal du bruge en indendørs grunder, der matcher underlaget.
Grunderen har flere fordele end blot at sikre en jævn overflade, hvadenten du maler indendørs vægge, paneler og lister eller metaloverflader.
Selvom det tit er fristerende, bør du aldrig springe grunderen over. Skal du male i forbindelse med tapetsering, kan du dog pare tid og penge ved at købe forgrundet væv eller filt.
Når du maler vægge indendørs, er det ikke nok blot at vælge en flot farve – det rette glanstrin er mindst lige så afgørende for både udseende og funktionalitet.
Glansgraden bestemmer, hvor mat eller blank overfladen bliver, og dermed hvor let den er at rengøre, og hvordan lyset spiller i rummet.
Maler du væggen med en helt mat indendørs maling skaber det ro og dæmper genskin, men er typisk mere sårbar overfor slid og snavs. En indendørs maling med meget glans virker mere levende, men afslører også hvis der er ujævnheder i væggen.
Derfor er det vigtigt, at du afvejer udseende og det praktisk brug af rummet, når du vælger både farve og glanstrin til din indendørs maling
Loftet er rummets femte væg, som oftest ikke får den kærlighed som den fortjener. Maling af loftet og valg af en god loftmaling har stor betydning for rummets helhedsindtryk: Der er det vigtigt at du husker 3 emner, når du køber ind til maling af lofter.
Loftmaling skal typisk være helt mat for at undgå ubehageligt genskin fra lamper eller større glasfacader. Vælg altid en dedikeret loftmaling der har glans 0 til 2 til lofter.
Loftmaling er ofte tykkere i konsistensen, for at du undgår at stænke for meget på indretning eller afdækning. Derfor er det en god ide at have friske malerruller klar, der kan suge den tykkere maling.
Særligt loftmaling af høj kvalitet sparer dig for at male loftet mere end 1 gang. Det sparer tid, belastning på arme og skuldre, giver et flottere resultat og reducerer risikoens for at spilde eller stænke uhensigtsmæssigt.
Selvom det er fristende, fraråder vi at du benytter en mat vægmaling til dine lofter - resultatet bliver sjældent lige så jævnt som med loftmaling.
Når du skal male fodpaneler, lister, skabslåger eller sokler indendørs, får du brug for indendørs træmaling, der tåler hverdagens hårde belastning. Paneler, lister og låger bliver udsat for meget snavs, slag, stød og slidtage i hele hjemmet, hvorfor malingen skal danne en særligt hårdfør emalje, der både er elatiskisk og som er nem at rengøre.
Hvis du ønsker at bevare panelernes træoverflade skal du ikke benytte træmaling men vælge en hårdfør lak eller træolie, der ikke dækker træets toner og årer.
Når du vælger træmaling, gør det en væsentlig forskel at tænke på tonerne og vælge professionel kvalitet.
Der er væsentlig forskel på almindelig træmaling og indendørs vinduesmaling. Træmaling til indendørs brug er udviklet til overflader som paneler, låger, døre og lister, hvor der ikke stilles andre krav til slidstyrke og fleksibilitet end til vinduesmaling.
Vinduesmaling fremstilles til at tåle de udsving i temperatur, fugt og kondens som er naturlige for mur- og træværk omkring dine vinduer. Vinduesmaling er desuden også elastisk, for at imødekomme at træet udvider sig og trækker sig smamen, afhængig af temperatur og fugt.
På den måde sikrer vinduesmaling også, at du ikke får sprækker, hvor der kan trænge fugt ind i træværket eller vinduet, og og samtidig får du en overflade der hæmmer vækst af skimmel og mug, men i stedet har en flot jævn overflade.
Hos Bygma tilbyder vi professionel toning af maling efter både RAL og NCS farvekort, så du får præcis den farve, du ønsker til dit projekt.
Uanset om du har brug for en specifik nuance til hjemmet eller større byggeprojekter, toner vi din vægmaling, træmaling og træbeskyttelse, så den matcher dine behov.
Du kan nemt bestille toning af maling direkte på Bygma.dk eller besøge din lokale Bygma, hvor vores faguddannede personale står klar til at hjælpe dig. Sammen med Yunik maling er du sikker på at få høj kvalitet og præcision i toningen, så du altid opnår et flot og ensartet resultat.
Vægge, lofter og paneler udgør de store arealer, men der er mange andre områder, der kræver indendørs maling, som er udviklet til specifikke formål eller særlige detaljer.
Under hver kategori kan se udvalget og læse mere, men for at gøre det let at få overblik, har vi samlet en kort introduktion til de øvrige typer indendørs maling såsom vådrumsmaling til badeværelser, metalmaling til radiatorer og rør, gulvmaling til slidstærke overflader samt lak og træolie til naturlig beskyttelse af træ.
Metalmaling til indendørs brug anvendes især til radiatorer, rør, beslag og møbler, hvor du har behov for, at overfladen skal kunne tåle hverdagens brug, herunder udsving i temperaturer og slag.
I modsætning til traditionel akrylmaling indeholder metalmaling rustbeskyttende pigmenter, som sikrer, at beslag og radiatorer i f.eks. badeværelse eller kælder får den rette beskyttelse.
Vær opmærksom på at bruge specifik radiatormaling til indendørs rør og overflader, der bliver varme. Vægmaling eller standard akrylmaling kan ikke tåle de store udsving i overfladetemperaturen og sprækker over tid.
Spraymaling bruges ikke kun til hobbyprojekter, men kan være en nyttig hjælper til hurtige reparationer på radiatorer, rør eller beslag, hvis du ikke har tid til slibning, grunding og maling med metalmaling.
Spraymaling klarer de små detaljer, hvor pensel eller rulle ikke er praktisk, eller hvor der er opstået en midlertidig skade, og du gerne vil forhindre, at det underliggende materiale tager skade – f.eks. fugt, der trænger ind og danner rust på metal eller råd i træværk.
Der er mange situationer, hvor du ikke ønsker at bruge en dækkende træmaling, men foretrækker træets naturlige flotte udseende. Årer, knaster og gløden fra træ er i mange situationer mere behagelig, men kræver løbende behandling for ikke at udtørre eller tage skade fra stød, spark, rengøring og snavs.
Du kan bruge lak til både trægulve, lister, låger, døre, møbler og bordplader, hvor den danner en hård og slidstærk overflade, der enten er mat, halvblank eller blank. En professionel lak giver en slidstærk overflade, der tåler rengøring og spild, og som også giver træet en ekstra UV-beskyttelse.
I nogle situationer, hvor gulvene er belagt med beton, eller hvis fliserne er meget slidte, kan du hurtigt opfriske overfladen med gulvmaling, der hovedsageligt er brugbar i kældre, værksteder og vaskerum, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at lægge et traditionelt gulv.
Gulvmaling efterlader en særdeles hårdfør og slidstærk overflade, der både tåler hård daglig brug og kraftigere rengøringsmidler. Den fås i udgaver, der enten er baseret på epoxy eller akryl, hvorfor det er vigtigt at kontrollere både produktbeskrivelse og vejledning – særligt epoxy-baseret gulvmaling kræver særlige hensyn under indendørs maling.
Træolie må ikke forveksles med trægrunder, da træoliens primære formål er at tilføre træet i møbler og bordplader ny olie og mineraler, så træet forbliver flot.
En god træolie trænger ind i træet og beskytter indefra, men danner ikke nogen hård overflade som trægrunder eller lak, hvorfor du både kan og bør bruge træolie løbende på de ubeskyttede overflader.
Uanset om du vælger træplejeprodukter fra Yunik eller Trip Trap, får du en lugtsvag olie, der tørrer hurtigt efter påføring og fornyer træet. Husk dog grundig indledende rengøring før du påfører træolie, og fjern overskydende olie.
Vådrumsmaling er fremstillet til at tåle den høje luftfugtighed, som karakteriserer indeklimaet i badeværelser, bryggers, vaskerum og kældre. Når du har malet, danner den en ekstra tæt og vandafvisende overflade, der beskytter mod skimmel og fugtskader.
Ligesom når du vælger en glans 30 vægmaling, har vådrumsmaling en særligt slidstærk overflade, som du nemt kan rengøre og tørre af. På den måde reducerer du risikoen for, at skimmel og bakterier samler sig på overfladerne.