En mejselhammer er et kraftigt 230V- eller batteriværktøj, der hjælper dig med at fjerne beton, sten, puds, fliser eller murværk. I de situationer, hvor den lettere bore. og mejselhammer er for svag og tidskrævende at bruge, leverer den dedikerede mejsel- eller nedbrydningshammer markant mere slagkraft, men uden rotation til boring.
En mejselhammer, eller de større nedbrydningshammere, er det praktiske valg, når du skal udføre nedbrydningsopgaver, hvor du har brug for råstyrke, holdbarhed og tyngde.
Fra Bygmas udvalg af elværktøj kan du købe mejsel- og nedbrydningshammere fra de bedste mærker som Makita, Milwaukee og DEWALT – både som 230V og modeller, der benytter kraftige 40V eller 54V batterier. Skal du renovere eller fjerne gamle fliser på badeværelset eller fjerne beton i byggeri, finder du den rette nedbrydningshammer i nedenstående udvalg.
+ Vis alle

Hos Bygma vejleder vi dagligt professionelle håndværkere i valg af elværktøj fra førende mærker som Makita, Milwaukee og DEWALT. Faguddannede medarbejdere guider dig til den rette mejselhammer eller nedbrydningshammer ud fra dine typiske arbejdsopgaver, uanset om du er professionel eller gør-det-selv-entusiast.
Herunder kan du læse om de egenskaber og funktioner, som du bør overveje grundigt i forbindelse med dit køb af mejsel- eller nedbrydningshammer. Skal du bruge en kombineret mejsel- og borehammer, skal du se i udvalget her.
Det er afgørende for, hvor effektivt værktøjet kan bryde beton, murværk eller puds. Her kigger håndværkere ofte på slagkraft (Joule) og effekt (W eller Volt) – jo højere tal, jo mere velegnet er maskinen til tung nedbrydning.
Slagkraften fortæller, hvor hårdt maskinen slår, mens effekten fortæller, hvor længe den kan holde trykket kørende uden at miste styrke.
Lang tids hugge- eller mejselarbejde er hårdt for hænder og skuldre. Derfor skal du være ekstra opmærksom på vibrationsdæmpning, ergonomisk greb og vægtbalance, når du undersøger dine valgmuligheder inden for mejsel- og nedbrydningshammere.
Uanset om du arbejder dagligt med nedbrydning eller kun enkelte dage med store opgaver, mærker du forskellen på en professionel Makita, DEWALT eller Milwaukee mejselhammer og en billig model – vibrationerne sætter sig direkte i kroppen og i dit arbejdstempo.
Vær også opmærksom på, hvor meget tilbehør du kan få til din elhammer. Vær opmærksom på skafttypen og hvilke størrelser den enkelte model kan benytte sig af.
Når du har adgang til specialiseret tilbehør som fladmejsler, spidse mejsler eller asfaltmejsler, kan du optimere dit nedbrydningsarbejde til specifikke opgaver og materialer – og det har stor betydning for dit arbejdstempo.
Ikke alle mejselhammere er velegnede til de samme typer opgaver. Nogle varianter er bedst egnet til let sanering, puds, fliser og sporfræsning, mens de tunge 40V, 54V og 230V-modeller er beregnet til at arbejde i betonfundament, asfalt og andre former for hårdere nedbrydningsopgaver.
Sørg derfor for at matche dit valg af styrke, vægt og slagkraft med de opgaver, du udfører oftest – let maskine til fliser og emner, hvor du måske endda skal arbejde højt oppe, tung 230V-maskine til gulv og fundament.
Hos Bygma kan du købe alt i Makita mejsel- og nedbrydningshammere, der både benytter 230V samt LXT 18V-batteri eller det mere kraftfulde XGT 40V-batteri. Alle varianter har deres fordele og ulemper.
Makita LXT mejselhammere bruger den 18V-batteritype, du kender fra bl.a. boremaskiner og vinkelslibere. Her får du primært kombinerede bore- og mejselhammere, der er relativt lette, kompakte og brugbare værktøjer til forskellige typer af opgaver. LXT-modellerne er bedst til let mejsling, puds- og murværksopgaver, renovering, sanering, fliser og væg-opbrydning – opgaver, hvor mobilitet og fleksibilitet tæller mere end maksimal slagkraft.
Hvis du skal tage hårdere fat og har brug for mere slagkraft og stabilitet til at nedbryde beton, fundament og flere timers hårdt arbejde, skal du enten vælge en 230V-model eller overveje XGT fra Makita. XGT-batterier er designet til at levere power, der minder om 230V – om end med batteriets begrænsninger. Med XGT og 230V klarer du boring i beton, nedbrydning af fundament, tung mejsling og andre former for industri- og byggepladsarbejde, hvor du vil blive frustreret af begrænsningerne i en 18V mejselhammer.
Milwaukee mejsel- og nedbrydningshammere, som du også kan købe hos Bygma, er bygget til hårdt dagligt brug på byggepladser, renoveringssager og i industrimiljøer. Milwaukee er kendt for lang levetid og høj slagkraft – og det gælder også mejsel- og nedbrydningshammere.
Blandt modellerne fra Milwaukee kan du vælge mellem 230V-modeller, der giver dig konstant og stabil kraft til tung nedbrydning, og 18V-hammere, der gør det let for dig at arbejde uden ledning i mindre rum og til mindre opgaver.
M18-batterierne, der primært bruges i de mindre mejselhammere, er de samme, som du bruger til bore- og skruemaskiner, slagnøgler og vinkelslibere, så du let kan skifte batteri og værktøj undervejs i en opgave.
M18 mejselhammerne egner sig hovedsageligt til allround mejsel- og boreopgaver, nedrivning af fliser og mindre saneringsopgaver – situationer, hvor du har brug for et let og praktisk værktøj frem for en tung nedbrydningshammer.
Flere af Milwaukee-modellerne er bygget op om Milwaukees POWERSTATE-motorer, REDLINK PLUS-elektronik, og udvalgte modeller kan tilsluttes støvsuger eller Milwaukee Hammervac til opsamling af byggestøv under nedbrydning.
Udover Makita og Milwaukee kan du også købe DEWALT mejsel- og nedbrydningshammere hos Bygma. DEWALT er især kendt for deres hårdføre maskiner, der har fokus på høj slagkraft og stærk motorstyring – og både deres mejsel- og nedbrydningshammere er fremstillet til professionelt brug, hvor du kan bruge og presse dem hver dag.
Fra Bygmas udvalg af DEWALT mejselhammere kan du vælge 230V-nedbrydningshammere til tung og vedvarende nedbrydning, og batteridrevne XR 18V- og FlexVolt 54V-mejselhammere, hvor du får en model, der er nemmere at håndtere.
XR-serien passer sammen med dine øvrige DEWALT 18V-batterier, som du måske allerede bruger til bore-/skruemaskiner og slagnøgler – og 18V-modeller er perfekte til let nedbrydning, nedtagning af fliservægge og let mejsling i væggene.
Modeller med DEWALT FlexVolt-teknologi har flere kræfter og er både velegnede som deciderede nedbrydningshammere og som mejselhammere.
FlexVolt-teknologien skifter selv spænding mellem 18V og 54V afhængigt af, hvilket værktøj og opgave du skal løse – hvilket er utrolig velegnet, hvis du pludselig skal skifte fra nedtagning af fliser til tungere nedbrydning af beton og fundament.
Nogle DEWALT-modeller tilbyder desuden Perform & Protect-teknologier som lavere vibration, momentkontrol og mulighed for tilslutning til støvsuger, så du kan holde støvet nede ved boring og mejsling. Det giver især mening indendørs, hvor du skal være opmærksom på støvhåndtering og arbejdsmiljø.

Uanset om du er professionel håndværker eller privatkunde, er du velkommen til at søge professionel vejledning i valg af mejsel- og nedbrydningshammer i en af Bygmas landsdækkende butikker. Her står faguddannede medarbejdere klar til at hjælpe dig med at finde det rette værktøj til dit byggeprojekt.
Herunder finder du svar på de mest gængse spørgsmål om valg, brug og vedligeholdelse af mejsel- og nedbrydningshammere, så du kan træffe det bedste valg til dine opgaver.
En mejselhammer på batteri giver dig ekstra stor fleksibilitet og mobilitet, når du skal nedtage fliser og beton med større præcision. For mange er det enormt praktisk ikke at skulle tænke på ledning under arbejdet, da den let kan komme i vejen eller blive beskadiget under det hårde arbejde.
De batteridrevne mejselhammere er som regel også lettere og mere kompakte, hvilket gør dem ideelle til mindre nedbrydningsopgaver, renovering og arbejde i højden.
Den største ulempe ved en mejselhammer på batteri er den begrænsede slagkraft og batterilevetid. Selv med modeller, der benytter FlexVolt, XGT eller MX Fuel, får du en begrænset driftstid og effekt til hård nedbrydning i forhold til 230V-modellerne.
Makita, Milwaukee og DEWALT er blandt de mest holdbare brands inden for mejselhammere. De tre mærker er kendt for at fremstille mejsel- og nedbrydningshammere i særlig robust kvalitet, der også leverer høj slagkraft og holder i mange år, hvilket også er grunden til, at de er blandt de mest foretrukne valg hos professionelle håndværkere.
Hos Bygma fører vi netop Makita, Milwaukee og DEWALT, fordi de dagligt anvendes på byggepladser og i industrien, hvor der stilles store krav til både driftssikkerhed og slidstyrke.
Den dedikerede mejselhammer er primært beregnet til nedbrydning. Til betonboring i moderne betonvægge er en kombineret bore- og mejselhammer det bedste valg. Du kan se udvalget af bore- og mejselhammere her. Til daglig og professionel brug er mærker som Milwaukee, DEWALT og Makita blandt de bedste valg.
Valget til gør-det-selv afhænger meget af dine egne forventninger til pris og kvalitet, samt hvad du eventuelt har af eksisterende elværktøj.
Til nedtagning af fliser og let nedbrydning er en kombineret bore- og mejselhammer som regel rigelig, og her er både Ryobi, Makita og DEWALT solide valg. Ryobi er specifikt målrettet privat brug, hvor du ikke betaler ekstra for, at værktøjet skal tåle daglig brug i professionelt regi. Også en Makita og DEWALT bore- og mejselhammer henvender sig til den kvalitetsbevidste gør-det-selv-håndværker.
De færreste privatkunder har brug for en dedikeret mejselhammer eller nedbrydningshammer, men kan sagtens nøjes med den kombinerede bore- og mejselhammer eller leje en nedbrydningshammer til større projekter.
Selvom en mejsel- og nedbrydningshammer er designet til hårdført arbejde, skal du løbende kontrollere og udskifte dele som mejsler og pakninger, samt give de bevægelige dele smøremiddel for at undgå unødig slitage. Ligeledes skal ledning og tilslutninger kontrolleres for skader, der let opstår under groft arbejde.
Hvordan du præcist gør, afhænger af din pågældende model. Find og følg instruktioner om rengøring og smøring jf. manualen. Mangler du en manual til en af Bygmas modeller, kan du finde dem hos henholdsvis DEWALT, Makita og Milwaukee – se links i bunden af siden.