Havemaskiner

Havemaskiner til effektiv havepleje hele året

Havearbejde skal være en fornøjelse. Med de rette havemaskiner kan du spare tid, opnå et flottere resultat og gøre vedligehold af have, indkørsel og udendørsområder lettere og mere behageligt.

Hos Bygma finder du et stort udvalg af havemaskiner i bedste kvalitet, der er velegnet til både privat og professionelt brug – fra batteridrevne 18V og 36V modeller til kraftige benzinmaskiner eller modeller med 230V, når du har brug for at kunne arbejde uden batterier der løber tør for strøm.

Uanset om du har en lille byhave eller et stort villakvarter med mange kvadratmeter, kan du sammensætte de maskiner, der passer præcist til dine behov. Vælg mellem velkendte mærker som Makita, DEWALT, Ryobi, AL-KO, Nilfisk og Milwaukee – og har du brug får tilbehør eller reservedele til dine havemaskiner, kan du også købe det hos Bygma.

produkter

+ Vis alle

    Al-ko havemaskiner hos Bygma

    Havemaskiner letter havearbejdet enormt

    Det er tidskrævende at holde hus og have. Plænen skal pleje, hækken trimes, fliser skal renses og krattet holdes nede. Der er altid nye projekter ude såvel som inde – og nogle af dem kræver en gedigen indsats for at få et godt resultat.

    I Bygmas mere end 60 landsdækkende butikker kan både professionelle og privatekunder købe alt i havemaskiner, ligesom du kan bestille maskinerne med direkte levering fra Bygma.dk. Herunder kan du læse om de mest udbredte havemaskiner og hvor de letter arbejde for dig.

    Buskrydderen er den hårdarbejdende kratrydder

    Genstridigt ukrudt og store buske er absolut ikke hækkeklipperens bedste ven. Her er en buskrydder det oplagte valg. Buskrydderen er en kraftfuld havemaskine, der minder om en græstrimmer, fordi den har en roterende klinge eller tråd, men som tager hårdt fat og fjerner nget højt græs, tæt krat, ukrudt og mindre buske – selv på ujævnt terræn og steder, hvor plæneklipperen ikke kan komme til.

    Med en buskrydder kan du hurtigt rydde overgroede områder, fjerne uønsket vegetation langs hegn, stier og bede samt holde kanter og skråninger fri for ukrudt.

    Det arbejde, der normalt ville kræve meget tid og fysisk indsats med havesaks eller kratrydder, klares nemt og effektivt med en buskrydder. Buskrydderens tunge og skarpe klinge skærer hurtigt igennem selv sejt krat, så du let kan samle affaldet sammen og komme videre til sjovere haveopgaver.

    Hækkeklipper til skånsom klipning af hække og buske

    Der er ingen tvivl om, at den batteridrevne hækkeklipper gør det hurtigere at forskønne de levende hegn.

    Hos Bygma finder du et stort udvalg af både 18V, 36V og 230V hækkeklippere, som gør vedligehold af hækkene nemt, uanset om du skal bruge en hækkeklipper med langt sværd eller teleskopstang.

    Med en stor klinge og øvelse får du hurtigt dækket de store arealer, mens du kæler for detaljen med den lille klinge og hækkesaksen.

    Motorsave og grensave til fældning og beskæring i det tidlige forår

    Når grene bliver for tykke til både hækkeklipper og buskrydder, fører Bygma også motorsave og grensave i udvalget af havemaskiner. De gør den tungere beskæring let og skånsom for træer og tykke buske.

    Til den præcise og mest skånsomme beskæring, hvor du skal tynde ud i træer og buske eller arbejde tæt på stammen, gør grensaven dit arbejde betydeligt mere behageligt. Hos Bygma finder du både elektriske og batteridrevne modeller, der sikrer dig fleksibilitet og effektivitet i arbejdet, ligesom du kan købe grensave på teleskopstang, så du ikke skal bruge stiger eller klatre i træer, når du skal beskære.

    I udvalget af motorsave kan du finde kraftfulde 18V eller 36V motorsave, der gør det let at fælde mindre træer, save brænde og beskære tykke grene, hvor det er for omstændeligt og tungt at bruge en grensav.

    Alt i store og små plæneklippere

    En havetraktor er måske manges drøm, når græsplænen kalder. Men en batteridreven plæneklipper er ikke at foragte. Fra udvalget af plæneklippere kan du købe alt fra små og praktiske modeller til rækkehuset, ligesom du finder modeller med stor klippebredde og 36V batteridrift, så du dækker hele haven på én og samme opladning.

    Når du vælger plæneklipper, er det vigtigt først at tænke over forholdet mellem klippebredde og batterikapacitet. En relativt smal plæneklipper til mindre græsplæner er god til 18V batterier, mens du vil foretrække 230V eller 36V, når du skal klippe større græsplæner.

    Robotplæneklippere til løbende og optimal plænepleje

    Robotplæneklippere har vundet indpas i mange haver og er blevet en af de mest populære havemaskiner i både private hjem og til professionel plænepleje.

    Robotplæneklipperen gør det muligt at få en flot og velplejet græsplæne uden selv at skulle bruge tid på klipningen.

    Med en robotplæneklipper kan du nemt indstille tidsplaner, så plænen bliver klippet regelmæssigt, uanset om du er hjemme eller ej. Det betyder, at du får en jævn og ensartet plæne, hvor græsset altid holdes i optimal længde.

    Når du køber en robotplæneklipper, frigør du også tid til andre haveopgaver eller til at nyde haven, mens robotten klarer det hårde arbejde. Moderne robotplæneklippere er desuden udstyret med sensorer, der sikrer, at de navigerer sikkert rundt om bede, træer og andre forhindringer.

    Sæt tryk på rengøringen med en højtryksrenser

    Både tag, hegn og havefliser kræver løbende vedligehold. Begroning, mos og alger ser ikke kun grimt ud, men det skader også belægningen.

    Vær altid opmærksom på indstillingen af højtryksrenseren. Brug ikke mere tryk end nødvendigt. For meget tryk slider og kan potentielt ødelægge sten og træværk.

    I Bygmas udvalg af højtryksrensere finder du bl.a. Nilfisk og Ryobi, og med vores guide til Nilfisk højtryksrensere kommer du godt fra start, når du skal vælge model.

    Havesprøjte – til grundig ukrudtsbekæmpelse og rengøring

    Når du skal vælge en havesprøjte, er det vigtigt at overveje, hvilke opgaver den skal løse i haven. En havesprøjte er særligt velegnet til præcis dosering af væsker, hvilket gør den ideel til ukrudtsbekæmpelse, hvor du ønsker at ramme uønsket vækst uden at skade resten af haven.

    Samtidig er havesprøjten et effektivt redskab, når du skal påføre facade- eller fliserens på større overflader. Den sikrer en jævn fordeling af rengøringsmidlet, så du opnår et ensartet resultat uden spild. Med den rette havesprøjte bliver både pleje og vedligeholdelse af haven nemmere og mere effektiv.

    Kompostkværnen gør også transporten lettere

    Du behøver ikke en kompostbunke for at få stor glæde af en kompostkværn. Har du klippet hækken, buskene og beskåret træerne, står du altid tilbage med en masse haveaffald, der skal transporteres – og det kan være ret store mængder.

    Du kan optimere dine ture til den lokale genbrugsplads, når grenene har været igennem kompostkværnen. Udover at naboerne formentlig står i kø for flis til bunddække, kan 3-4 ture begrænses til én.

    Løvblæser og havemaskiner fra Ryobi

    Havemaskiner til alle fire sæsoner

    Når du vælger havemaskiner, er det en fordel at tænke i helårsløsninger, så du altid har det rette udstyr ved hånden – uanset sæson. Kvalitetsmaskiner gør havearbejdet både lettere og mere effektivt, og du får langt større glæde af din tid i haven.

    Når foråret nærmer sig, er det tid til at finde grensave og plænelufteren frem, men også resten af året er der opgaver, hvor de rigtige maskiner gør en stor forskel. Her får du inspiration til, hvilke havemaskiner der passer til årets forskellige sæsoner, og hvordan de kan hjælpe dig med at løse de konkrete opgaver, der følger med.

    Plænelufter og havefræser til foråret

    Foråret er startskuddet til en ny havesæson, og her er det vigtigt at forberede både græsplæne og køkkenhave. En plænelufter er uundværlig, når mos og dødt græs skal fjernes, så plænen får luft og næring til at vokse sig tæt og grøn.

    Med en effektiv plænelufter får du hurtigt en sundere og flottere græsplæne, der er klar til sommerens aktiviteter. Til køkkenhaven eller blomsterbedene er en havefræser et fantastisk redskab.

    Den løsner jorden, så den bliver mere porøs og nem at arbejde med, hvilket giver bedre vækstbetingelser for både grøntsager og blomster. En havefræser sparer dig for mange timers hårdt arbejde med spade og greb og sikrer et ensartet resultat, så du kan så og plante med det samme.

    Årets tidlige beskæring med motor- og grensav

    Tidligt forår er det optimale tidspunkt for beskæring af træer og buske, før saftstigningen for alvor går i gang. Her er motorsave og grensave uundværlige hjælpere. En motorsav gør det let at fælde mindre træer eller fjerne store grene, mens en grensav – gerne med teleskopstang – er ideel til at nå højt op eller ind i tætte buskadser.

    Med det rette beskæringsværktøj former du hurtigt og præcist haven inden buske og træer begynder at skyde. Når du fjerner døde eller syge grene, sikrer du at både frugttræer og prydbuske får den bedste start på sæsonen.

    Elektriske og batteridrevne modeller gør arbejdet både nemt og sikkert, og du undgår unødvendig belastning af kroppen.

    Plæneklipperens højtid er om sommeren

    Sommeren er højsæson for græsslåning, og her er det vigtigt at vælge en plæneklipper, der matcher din have. Har du en stor plæne, kan en kraftfuld batteridreven eller elektrisk plæneklipper med stor klippebredde spare dig for tid og kræfter.

    Til mindre haver er en kompakt model ofte tilstrækkelig, og robotplæneklippere er et populært valg for dig, der ønsker en altid velplejet plæne uden selv at skulle slå græsset.

    Kantklippere og græstrimmere er uundværlige til at holde kanter og hjørner pæne, hvor plæneklipperen ikke kan komme til. Med de rette maskiner får du en flot, ensartet græsplæne hele sommeren og mere tid til at nyde haven.

    Efterår elsker løvsuger og fejemaskine

    Efteråret byder på masser af blade og haveaffald, der hurtigt kan gøre haven og indkørslen uoverskuelig. En løvsuger eller løvblæser gør det nemt at samle blade og smågrene, så du hurtigt kan rydde op og undgå glatte overflader.

    Fejemaskiner er ideelle til større arealer som terrasser, indkørsler og stier, hvor de effektivt fjerner både blade, snavs og småsten.

    Har du brændeovn eller pejs, er det også nu, du skal tænke på at kløve brænde. Her er en elektrisk brændekløver og en kædesav uundværlige redskaber, der gør arbejdet hurtigt og sikkert. Med de rette havemaskiner bliver efterårets opgaver langt nemmere at håndtere.

    Vinteren kalder på sneslyngen

    Når vinteren sætter ind, er det vigtigt at kunne holde indkørsel, fortov og stier fri for sne og is. En sneslynge eller snerydder gør snerydningen markant lettere og mere effektiv end den manuelle sneskovl.

    Med en sneslynge kan du hurtigt rydde store mængder sne, uanset om du bor på en hjørnegrund eller har en lang indkørsel. Fejemaskiner med vinterudstyr kan også bruges til at fjerne let sne og sprede grus eller salt, så du mindsker risikoen for glatte overflader. Med de rette vintermaskiner kan du trygt og sikkert komme gennem vinteren – og bruge mindre tid på de tunge opgaver.

    Inspiration når du plejer haven

    Ryobi One Plus Guide

    Guide til Ryobi One+

    Bliv inspireret og læs om forskellene på One+, High Performance og Max Power produkterne.

    Guide til grillmad med Napoleon gasgrill

    Guide: Napoleon gasgrill

    Gør det til en endnu sjovere oplevelse at grille med det helt rigtige grilludstyr fra Napoleon. 

    Frøslev træ systemhegn til hus og have

    Guide: Frøslev træ systemhegn

    Spring en masse trin over og benyt Frøslev træ systemhegn i stedet for at købe trykimprægneret træ.