Undergulv

Træplader til et stabilt undergulv

Som en del af Bygmas udvalg til gulve finder du også byggematerialerne til undergulv, såsom bærende gulvplader, der danner det stabile fundament, hvorpå du senere kan lægge gulvvarme, underlag og gulvbelægning. Med de rette plader til undergulv får du en holdbar og retningsstabil base, der kan indgå i både lette og mere krævende gulvkonstruktioner, og som kan suppleres med dampspærre og isolering mod både fugt og som effektiv lydisolering.

I udvalget finder du gulvspån, OSB-plader og krydsfiner i forskellige tykkelser og kvaliteter, som anvendes til både nybyggeri og renovering, hvor kravene til styrke, planhed og fast underlag er afgørende for et professionelt resultat.

Både spånpladerne, OSB-pladerne og krydsfineren er udvalgt i tykkelser og kvaliteter, der sikrer formstabilitet, så du kan etablere et undergulv, der tåler belastning og minimerer bevægelse i din gulvkonstruktion. 

produkter

+ Vis alle

    Træplader som fundament i undergulv

    Et solidt undergulv er afgørende for, at du får et holdbart og komfortabelt gulv. I mange situationer er træplader det foretrukne byggemateriale til undergulv, fordi de tilbyder både styrke, helt jævne overflader og et materiale, der er let at arbejde med.

    Når du vælger plader til undergulv, er spånplader, OSB-plader og krydsfinerplader blandt de mest brugte. De har hver deres unikke egenskaber og fordele, som du kan læse mere om her.

    Gulvspån og konstruktionsspån til stabile gulvflader

    Den første af de tre typer træplader til undergulv er spånplader, også kendt som gulvspån og konstruktionsspån, som tilbyder en stabil og ensartet overflade til en pris, der oftest er lavere end tilsvarende plader i OSB eller krydsfiner.

    Gulvspån bruges i både boligbyggeri og til let erhverv, hvor du vil have et stabilt underlag, men hvor du ikke har brug for brudstyrke på niveau med krydsfiner og OSB.

    For at gøre samlearbejdet lettere fås spånplader til undergulv med fer og not på enten 2 eller 4 sider. Udover at lette din arbejdsproces sikrer fer og not også, at du får en tæt samling, der øger styrken af det samlede gulv. Den høje densitet gør gulvspån velegnet til konstruktioner med krav til styrke og en skruefast plade hvor overfladen også fremstår plan og retningsstabil.

    Hvad betyder P-klassen på spånpladerne?

    Betegnelserne P1, P2, P3 osv. er en klassificering af spånplader efter EN 312-standarden, som angiver pladens styrke, anvendelsesområde og fugtbestandighed. Klassificeringen bruges til at vurdere, om en spånplade egner sig til fx møbler, vægge eller bærende konstruktioner som undergulv.

    P1 – Ikke-bærende plader til tørre forhold

    Anvendes til emballage og simple formål uden krav til styrke eller holdbarhed. Disse plader kan ikke alene bære gulvkonstruktioner, men skal kombineres med et bærende underlag.

    P1 spånlader bruges dog hyppigt til etablering som underlag i forbindelse med svømmende gulv - som ikke må forveksle med undergulv.

    P2 – Møbel- og inventarplader (tørre rum)

    Den mest almindelige kvalitet til skabe, hylder og indvendige beklædninger. Ikke beregnet til bærende konstruktioner. P2 spånplader kan ikke alene bære gulvkonstruktioner, men skal kombineres med et bærende underlag.

    P3 – Ikke-bærende plader til fugtige miljøer

    Bruges i fx køkkener og bryggers, hvor luftfugtigheden kan variere, men uden konstruktiv belastning. Selvom fugtmodstanden er forbedret, er P3-pladers styrke også utilstrækkelig til selvbærende gulvflader og skal derfor kombineres med andet underlag.

    P4 – Bærende plader til tørre forhold

    Kan indgå i konstruktioner, hvor der er krav til styrke, men uden fugtpåvirkning. Pladerne anvendes iofte i tørre gulvkonstruktioner, men vi henviser oftest til P5, fordi P4-spånplader stadig mangler evnen til at modstå fugt.

    P5 – Bærende plader til fugtige forhold

    Er den hyppigst brugte gulvspån og undergulv, da P5 spånplader kombinerer høj styrke med øget evne til at modstå fugt. P5 er standardvalg til gulvspån og undergulv i både nybyggeri og renovering.

    P6 – Ekstra stærke bærende plader (tørre forhold)

    Spånplader klassificeret som P6 bruges primært til konstruktioner, hvor der stilles højere krav til brudstyrke. Pladerne er egnede til tørre miljøer med høj belastning, men bruges sjældent til traditionelt boligbyggeri.

    P7 – Ekstra stærke bærende plader til fugtige forhold

    P7 er den højeste klassificering inden for spånplader, både med hensyn til brudstyrke og fugtbestandighed. Denne type spånplade ses kun i projekter med meget specielle krav til byggeriet eller gulvkonstruktionen.

    OSB-plader til bærende og formstabile undergulve

    Når du har brug for træplader med høj bæreevne og høj formstabilitet til undergulv, er OSB-plader meget udbredte.

    OSB-pladerne er fremstillet med orienterede træspåner, som giver en stærkere og mere ensartet struktur end den, du kender fra spånplader. Sammensætningen sikrer, at du får en meget skruefast og hårdfør træplade til undergulvet. Også OSB fås både i en retkantet udgave og med fer og not, så du hurtigere får en tæt samling og en jævn gulvflade.

    Ligesom spånplader fås OSB også i anvendelsesklasser, hvor OSB 3 er den mest anbefalede til undergulv, da OSB 3 både har høj styrke og gode fugtegenskaber.

    Sammenlignet med gulvspån er OSB-plader stærkere, og det er nemmere at sikre en vedvarende fast montage i gulvkonstruktioner, fordi de udsættes for høj belastning, vibrationer og skift i temperaturer og fugt.

    Krydsfinerplader til stærke og fugtrobuste undergulvsløsninger

    Krydsfinerplader er også meget brugt i forbindelse med etablering af undergulv og andre konstruktioner, hvor du har brug for en træplade, der opfylder høje krav til styrke, stabilitet og modstandsevne overfor fugt.

    Krydsfinerplader er opbygget af mange finerlag, der lægges på kryds af hinanden. Denne sammensætning betyder, at pladen får en meget stærk struktur med ekstra høj bæreevne.

    Derudover får du en ensartet plade, der er meget tolerant over for de varierende temperatur- og fugtforhold, som gulvkonstruktioner tit udsættes for. Krydsfiner leveres i flere kvaliteter og limninger, så du kan vælge netop den type plader, der matcher kravene i dit projekt.

    Sammenlignet med gulvspån er krydsfiner betydeligt mere robust, fordi den har høj modstandsdygtighed over for fugt og en højere brudstyrke, hvilket er en fordel i miljøer med skiftende indeklima.

    OSB og krydsfiner i samme klasse regnes tit for at være meget ens, selvom krydsfineren har egenskaber, der gør den stærkere. Krydsfiner fås dog med overflader, der er betydeligt mere ensartede og jævne, særligt hvis du vælger en plade med klasse A-overflade på den ene side.

    Krydsfiner er et meget populært valg til undergulv, fordi det tilbyder den højeste styrke og en meget holdbar base, uanset om du bygger nyt eller renoverer.

    Tykkelser og kvaliteter i plader til undergulv

    Når du vælger plader til undergulvet, skal du være meget opmærksom på både tykkelse og anvendelsesklasse. Begge har stor betydning for undergulvets endelige styrke og langsigtede holdbarhed.

    I de fleste gulvkonstruktioner får du brug for plader, der er mellem 18 og 22 mm, hvilket tilbyder tilstrækkelig styrke og god bæreevne. Valget afhænger dog endeligt af, hvordan du forventer, gulvet vil blive belastet, afstanden mellem gulvstrøerne og dine krav til formstabilitet.

    Bygger du oven på et betonunderlag, kan du bruge en relativt tynd spånplade, mens du i gulvkonstruktioner med lang afstand mellem strøerne eller til et gulv med høj belastning skal vælge en tyk krydsfiner, der yder optimal styrke.

    Slutteligt skal du tænke fugt og temperaturforskelle ind. Gulvspån, OSB og krydsfiner har meget forskellige egenskaber, hvor krydsfineren i sidste ende tilbyder den bedste træplade til undergulvet, hvis du forventer større udsving i temperatur og fugt.

    Supplerende materialer til opbygning af undergulv

    Når du skal lave undergulv, får du brug for andre byggematerialer. Møder du en konstruktion med stor afstand mellem strøer og bjælker, kan du med fordel overveje at styrke konstruktionen ved at lægge nye gulvstrøer fra Bygmas udvalg.

    I nogle gulvkonstruktioner får du også brug for at erstatte gammel eller fraværende isolering med ny for at imødekomme de gældende krav for korrekt isolering i gulvkonstruktionen. Udover at bidrage til energibesparelser tilfører ny isolering også bedre lydisolering.

    Dampspærre kan indgå som en del af opbygningen, hvor der ønskes kontrol over fugtpåvirkning fra underliggende konstruktioner.

    Du kan også komme i en situation, hvor du får behov for dampspærre i gulvkonstruktionen. Det ses f.eks. i forbindelse med uopvarmede rum, tæt terrændæk eller i kældre, hvor fugt bevæger sig op gennem fundamentet og påvirker din gulvkonstruktion.

    Spørgsmål og svar til undergulv

    Når du skal vælge træplader til undergulv, opstår der ofte spørgsmål om materialer, egenskaber og anvendelse. Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, så du kan træffe det rette valg til dit projekt.

    Er du i tvivl om valg i forbindelse med undergulv, anbefaler vi, at du kontakter din lokale Bygma for personlig vejledning, så du køber de rette varer dit gulvprojekt.

    Hvad er et undergulv?

    Et undergulv er den bærende base i din gulvkonstruktion. Det ligger mellem den underliggende konstruktion og den synlige gulvbelægning. Undergulvet skaber et stabilt, stærkt og plant underlag, der fordeler belastningen og sikrer, at dit gulv tilbyder både komfort og lang holdbarhed.

    Undergulvet fungerer som fundament for gulvet og optager belastningen fra dit inventar og daglig brug. I lette konstruktioner består det typisk af træplader som gulvspån, OSB eller krydsfiner, der fastgøres til en underliggende konstruktion.

    Hvilke materialer skal jeg typisk bruge til undergulv?

    Undergulve opbygges oftest i træbaserede plader som spånplader, OSB og krydsfiner, fordi de tilbyder forskellige niveauer af styrke og stabilitet og er lette at arbejde med. Træpladerne findes i mange kvaliteter og tykkelser, så du kan tilpasse valget til forskellige typer gulvkonstruktioner.

    Hvad er forskellen på OSB, gulvspån og krydsfiner til undergulv?

    Forskellen ligger i pladens konstruktion, limning og de deraf følgende egenskaber. Gulvspån er tæt og ensartet, OSB er sammensat af spåner, mens krydsfiner består af krydslagte finerlag, der giver ekstra styrke og modstandsdygtighed. Valget afhænger meget af projektets krav til belastning, spændvidde og miljøpåvirkning.

    Afhængig af anvendelsesklassen (P-klasse) har gulvspån høj tæthed og er forholdsvis prisbillig i forhold til tilsvarende plader i OSB og krydsfiner, men pladerne har ikke samme brudstyrke som OSB og krydsfiner.

    OSB-pladernes opbygning af større tværgående træspåner sikrer, at pladen har en større bæreevne og skruefasthed end gulvspån.

    Krydsfiner består af krydslagte finerlag og tilbyder derfor den højeste styrke og stabilitet af de tre typer – også ved varierende fugtforhold.

    Hvilken tykkelse har plader til undergulv typisk?

    Plader til undergulv produceres i flere tykkelser, hvor de mest brugte er mellem 18 og 22 mm. Valget har stor betydning for, hvor stift gulvet er, og for gulvets bæreevne, hvorfor tykkelsen skal passe til de forventede krav til belastning og komfort.

    Er undergulv i træplader egnet til renovering?

    Ja, træplader som OSB, spånplader og krydsfiner er særdeles velegnede til både nybyggeri og renovering af undergulve.

    Til renovering kan du bruge træplader til at bygge en ny, stabil base oven på en eksisterende gulvkonstruktion.

    Træpladernes lave vægt og sammensætning gør dem lette at arbejde med og tilbyder en nem løsning til at få en plan og ensartet overflade, uden at du skal arbejde med tungere løsninger i sten og beton. Derudover kan du købe træpladerne i kvaliteter og tykkelser, som matcher dit behov meget nøjagtigt.

    Kan undergulv kombineres med gulvvarmesystemer?

    Undergulv lavet med træplader er en stabil base i gulvkonstruktioner, hvor du overvejer at lægge gulvvarme. Pladerne sikrer, at du får en jævn og fast overflade til både gulvvarmeplader og efterfølgende gulvvarmeslanger, men valget afhænger meget af det enkelte gulv.

    Inspiration når du kigger på undergulv

    Se udvalget af gulve og gulv typer

    Gulve

    Bygma fører alt fra massive trægulve til slidstærke vinylgulve, så du finder præcis den type gulv du drømmer om.

    Dampspærre fra Bygma

    Damspærre supplerer isoleringen

    Se udvalget af dampspærrefolie og tilbehørsprodukter til effektiv dampspærre i boligen.

    Isolering til gulve, vægge og lofter

    Isolering til gulv, vægge og loft

    Se udvalget af isolering til vægge, loftet, gulvet, og efterisolering.