Knauf er en af verdens førende og mest innovative producenter af gips til byggeri, med mange års erfaring og fokus på kvalitet, komfort og moderne byggeteknologi.
Knauf gips er kendt for deres styrke, fleksibilitet og nemme montering, hvilket gør dem ideelle til både vægge og lofter i private hjem og større byggeprojekter.
I Danmark tilbyder Knauf et bredt udvalg af gips, der lever op til høje krav om brandsikkerhed, lydisolering og et sundt indeklima. Ud over gipsplader producerer Knauf også isolering, der er målrettet Knaufs skinnesystemer og gipsplader. På den måde opnår du let montering af perfekt isolerede vægge og lofter og opnår høj energieffektivitet og udnyttelse af byggeriet.
Knauf GDS gipsplader er et populært valg til gør-det-selv-projekter for private, hvor du har brug for en nem og effektiv løsning til opbygning af vægge og lofter.
GDS gipsplader er lette at håndtere, skære til og montere, hvilket gør dem ideelle for både nybegyndere og erfarne gør-det-selv-folk.
Pladerne er primært egnet til tørre omgivelser som stuer, soveværelser og kontorer, hvor du ikke skal tage ekstra hensyn til brandmodstand eller fugtbeskyttelse.
Du skal være opmærksom på, at GDS-pladerne har begrænsninger sammenlignet med den mest solgte Knauf Classic A1 gipsplade. GDS gipsplader opfylder ikke de samme høje krav til brandmodstand og styrke, som Classic A1 gør, og bør derfor ikke bruges i områder, hvor der stilles specifikke krav om brandsikring, og de må heller ikke bruges i vådrum.
Før du vælger GDS gipsplader, bør du undersøge, hvilke krav der gælder for det pågældende rum, herunder brandklasse, fugtforhold og belastning, så du sikrer det rette valg til dit projekt.
Knauf Classic A1 gipsplader bør være dit udgangspunkt, når du skal købe gipsplader, uanset om det er til nybyggeri, renovering eller opsætning af helt almindelige skillevægge.
Knauf Classic A1 er en gipsplade, der kombinerer de tre vigtigste elementer i de fleste byggerier med gips: høj kvalitet, god styrke og A1-certificeret brandsikkerhed.
Selvom kvaliteten er øget i forhold til GDS, har Knauf udviklet pladen, så den fortsat er let at tilskære og montere, så både professionelle og private får en smidig og let arbejdsgang under opsætning af vægge og lofter.
Sammenlignet med GDS gipsplader tilbyder Classic A1 en højere styrke og bedre brandsikring, hvilket gør den mere alsidig og anvendelig i flere typer projekter.
Pladerne er først og fremmest egnet til tørre rum som stuer, soveværelser og kontorer, men kan også anvendes i områder, hvor der kræves ekstra brandsikring. Classic A1 har fuld MK-godkendelse og opfylder de gældende krav til brandmodstand, så du efterfølgende kan dokumentere brandsikkerheden af din løsning.
Inden du vælger gipsplade, bør du altid undersøge rummets krav til brandklasse, fugt og belastning for at sikre det optimale valg til dit byggeprojekt.
Knauf Ultraboard er gipspladernes Rolls Royce, hvor du får en plade, der er ekstra slagfast og robust, så du ikke behøver tænke på overfladebeklædning med OSB eller krydsfinerplader.
Knauf Ultraboard har en særlig høj materialetæthed, som gør den meget slagfast og giver pladen en skruefast styrke. Sammenlignet med både Classic A1 og GDS gipsplader tilbyder Ultraboard markant bedre styrke, skruefast konstruktion og slagmodstand, hvilket gør den velegnet til skoler, institutioner, gangarealer og andre steder med højt aktivitetsniveau eller steder med behov for at hænge skabe og bordplader op på væggen.
Selvom styrken er øget betydeligt i forhold til Classic A1, er pladen stadig relativt let at tilskære og montere, så du ikke behøver medbringe og bruge bordrundsav, når du skal tilpasse pladerne.
Ultraboard er egnet til rumi privatew hjem, hvor der stilles ekstra krav til væggenes styrke, f.eks. i børneværelser, entréer eller køkken. Pladen har også samme MK-godkendelse som Classic A1 og lever op til gældende krav om brandsikkerhed.
Knauf tilbyder et bredt udvalg af specialiserede gipsplader, der hver især er udviklet til særlige krav om styrke, vejrbestandighed, vindspærre og brandsikring. Her er et kort overblik over tre af de mest avancerede typer Knauf gips i Bygmas udvalg: Secura Board, Clima Board og Weatherboard.
Knauf Secura Board er en brandgipsplade af type F, der tilbyder ekstraordinær brandmodstand på op til 30 minutter samt høj densitet og styrke. Pladen er MK-godkendt og miljømærket, hvilket gør den ideel til bærende vægge, etagedæk og effektiv brandsikring af trækonstruktioner i både nybyggeri og renovering.
Knauf Clima Board er en vindtæt og fugtresistent gipsplade fra Knauf med en imprægneret overflade, der gør den særligt modstandsdygtig over for vejrpåvirkninger. Pladen er diffusionsåben, hvilket sikrer et sundt indeklima, og den er ideel til montering på både facade og tag i nybyggeri og renovering.
Weatherboard er en avanceret komposit gipsplade, der består af flere materialer og er udviklet til at modstå regn, vind og UV-stråling. Pladen er diffusionsåben og udstyret med en vandafvisende glasfiberdug, hvilket gør den ideel til udendørs brug, hvor den kan stå uafdækket i op til 12 måneder.