0

Lasere til dine byggeprojekter

Der er mange ting at overveje, når der skal vælges en ny laser. Hvor lang en rækkevidde er der fx behov for? Er det primært til indendørs eller udendørs brug? Skal det være en linjelaser, en priklaser eller en rotationslaser? Kunne der være behov for en laser med mask-funktion? Her på siden får du nyttig information i forhold til at vælge den laser, der passer bedst til dine arbejdsopgaver.

 

Fordelene ved en selvnivellerende laser

Du sparer tid ved at bruge en laser med selvnivellering, da du slipper for at indstille laseren ved hver opstilling. Samtidig giver det færre fejlmuligheder. En selvnivellerende laser har også optisk og/eller akustisk alarm, som vil advare dig, hvis laseren har fået et stød.

Linielaser versus Rotationslaser

En linie laser har en kortere rækkevidde end en rotationslaser og egner sig rigtig godt til indendørs arbejde som fx skillevægge, montageopgaver og lignende, da den tegner en tydelig linie horizontalt eller vertikalt.

Hvis linielaseren har pulsfunktion, vil du kunne bruge en detektor og dermed opnå en længere rækkevidde op til ca. 50 meter, selvom at laseren ikke længere er synlig med det blotte øje.

Rotationslaseren har en markant længere rækkevidde på op til 600 meter samt en højere nøjagtighed og bruges ofte udendørs. Den er ikke på samme måde synlig for det blotte øje, da der er tale om en prik, der roterer med en bestemt hastighed. Derfor vil man ofte bruge en detektor til denne.

Fordelen ved en laser med grønt lys versus rødt lys

Det er ca. fire gange så nemt at se et grønt laserlys som rødt, og særligt hvis der er meget lyst i lokalet. Bruger du samtidig grønne laserbriller, bliver laserstrålen endnu tydligere. Lasere med grønt lys kræver en mere avanceret teknik, når de fremstilles, og derfor er prisen på dem ca. en tredjedel højere i forhold til med rødt lys. Hvis du bruger en laser udendørs, er det typisk pga. længere afstande, og her er det en fordel at bruge rotationslaser pga. højere nøjagtighed.

MASK-funktionen

Ved at bruge en laser med MASK-funktion, kan du få laserstrålen til at lyse udelukkende i den ønskede retning. Det kan være en stor fordel på fx en byggeplads, hvor det kan være svært at skelne laserstråler fra hinanden, hvis der er flere rotationslasere i brug. Mask-funktionen fjerner også risikoen for reflektioner fra eksempelvis vinduer.

Hvilke opgavetyper passer Dewalt lasere til?


OBS: Du kan kun se produkter og priser nedenfor, hvis du er logget ind i Proffshoppen. Opdater denne side, når du er logget ind i Proffshoppen for at se produkterne.

proffshopToj