Log ind på din konto
En kode er blevet sendt til {{showPinText}}.
Moland tilbyder et eksklusivt udvalg af gulvløsninger, herunder parketgulvet Super Eg og vinylgulvet Bastion. Molands træ- og vinylgulve kombinerer æstetik med praktisk holdbarhed, hvorfor Molands gulve både bruges privat og i store byggeprojekter. Super Eg kombinerer alle kvaliteterne du elsker fra parketgulvet med en slidstyrke der tidligere vare forbehold laminat. Bastion sikrer at du får vinylens slidstyrke til de mest kaotiske omgivelser med et elegant trælook.
Moland tilbyder et eksklusivt udvalg af gulvløsninger, herunder parketgulvet Super Eg og vinylgulvet Bastion. Molands træ- og vinylgulve kombinerer æstetik med praktisk holdbarhed,
+ Vis alle
Moland er en anerkendt dansk leverandør af gulve med fokus på kvalitet, funktionalitet og design. Virksomheden fremstiller et stort udvalg af parket-, laminat- og vinylgulve, der spænder fra klassiske 3-stavs løsninger til moderne wideplanker med naturtro overflader.
Ligesom Moland arbejder med kompositterrassebrædder med fokus på let vedligehold og høj slidstyrke, arbejder Moland også målrettet på at kombinere holdbarhed, æstetik og brugervenlighed, så gulvene kan opfylde kravene hos både professionelle håndværkere og private boligejere.
Fra Bygmas udvalg af Moland-produkter kan du købe slidstærke parketgulve i Classic, Castle og Super Eg serierne, der er udarbejdet i forskellige træsorter, samt Bastion vinylgulv, hvor høj komfort og realistiske træstrukturer er i fokus.
Moland Bastion vinylgulv er en moderne gulvløsning, hvor du både får et naturtro udseende fra træ, vinylens slidstærke overflader og komfort samt nem gulvinstallation.
I modsætning til et parketgulv giver Bastion dig et gulv, der er mere modstandsdygtigt over for fugt, ridser og slag, og sammenlignet med laminatgulve får du et gulv, der er blødere og mere behageligt at gå på.
Moland Bastion er nemt at montere med Molands eget-udviklede kliksystem og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket gør det til en praktisk løsning i private hjem med børn og kæledyr samt erhverv og større lejemål, hvor udgifterne til vedligehold skal begrænses.
Skal du lægge gulv i entréer, køkkener, børneværelser eller kontorer, er Moland Bastion et praktisk og flot valg, hvis holdbarhed og nem rengøring er afgørende. Læs mere om Moland Bastion
Moland Classic parketgulv er det klassiske lamelparket, hvor du får den ægte varme og naturlige skønhed fra populære træsorter som eg, ask og bøg kombineret med lamelparkettens lettere installation.
I modsætning til vinyl- og laminatgulv får du et trægulv, der kan slibes og genbehandles, så det holder i mange årtier, når du køber et Moland Classic parketgulv.
Gulvene i Classic-serien er opbygget i 3 lag, hvor toplaget er hårdttræ. Samtidig er Classic-serien fremstillet med Molands eget kliksystem, så du let og hurtigt kan montere og tilpasse dit nye parketgulv.
Skal du lægge trægulv i stuer, soveværelser eller endda mødelokaler til erhverv, får du både høj æstetik og lang levetid med Classic-serien.
Moland Castle trægulve er en eksklusiv wideplank-serie, hvor en bredere profil sikrer, at rummet får en mere rolig og sammenhængende overflade end ved standard parketgulv i Classic-serien.
Castle-serien kombinerer smukt design med høj funktionalitet og leveres med kliksystem, der gør gulvet nemt og hurtigt at montere.
Da Castle-serien også er et parketgulv, kan det slibes og genbehandles gennem gulvets levetid og behøver derfor ikke udskiftning i samme omfang som vinylgulvet Bastion.
Castle-serien skal overvejes, hvis du søger et trægulv til stuer, opholdsrum eller andre rum, hvor du ønsker en roligere overflade med trægulvets flotte struktur og følelse.
En af udfordringerne ved trægulve er, at de er sårbare over for slid, tryk og fugt. Moland Super Eg er udviklet til at forene den naturlige skønhed fra træ med ekstra høj slidstyrke og funktionalitet, så du skal bekymre dig mindre om skader og pletter på dit gulv.
Serien er kendetegnet ved en stærk HDF-kerne, der sikrer, at du får et mere stabilt gulv, der er markant mere modstandsdygtigt over for slidtage og skader end traditionelle parketgulve. Den robuste overflade består af UV-matlak forstærket med titanium, som giver dit gulv en virkelig hårdfør finish, der tåler både daglig slid, stød og ridser.
Netop styrken gør, at Moland Super Eg er ideel til både private hjem med børn og kæledyr, kontorer og erhverv. Vær opmærksom på, at den særlige overfladebehandling også stiller andre krav til fremtidig slibning og efterbehandling: Sliber du Super Eg som et traditionelt trægulv, mister du det stærke slidlag, som gulvet leveres med.
Molaloc parketgulv er en klassisk og traditionel gulvserie fra Moland, hvor du får ægte træ og et praktisk klikgulv, som du ellers kun kender fra laminat- og vinylgulv – det samles helt uden brug af lim.
Molaloc+ er opbygget som 3-lags lamelparket med et massivt slidlag i hårdttræ, hvilket sikrer både stabilitet og lang levetid. Overfladen fås i flere behandlinger, der fremhæver træets naturlige struktur, så du får glæde af et værelse med skønne træsorter som eg, bøg og ask.
Molaloc-serien er ideel til både private hjem og erhverv, hvor du eller kunden ønsker et trægulv i god kvalitet med mulighed for slibning og genbehandling.