Fugepistoler

Alt i manuelle og elektriske fugepistoler

Når du skal påføre fugemasse præcist og effektivt i samlinger, revner og hjørner, hjælper en fugepistol med at styre mængden og placeringen af fugemassen. Uanset om du tætner døre, vinduer eller badeværelse og sanitet, leverer en elektrisk fugepistol et jævnt og kraftigt tryk på patronen, så du får en ensartet fordeling af silikone, akryl eller andre typer fugemasse.

I Bygmas udvalg af el-værktøj og håndværktøj finder du et bredt sortiment af både traditionelle og elektriske fugepistoler fra mærker som Makita, Milwaukee, Dana Lim og DEWALT. Med en fugepistol på batteri slipper du for selv at levere det hårde tryk, hvilket giver dig maksimal fleksibilitet og gør det let at arbejde effektivt – mens de manuelle modeller sikrer, at du har endnu bedre kontrol over dosering og brug af fugemassen.

Uanset om du skal lægge fuger i vådrum, tætne vinduer eller udføre præcisionsarbejde, har Bygma både fugepistoler og fugemasse på patron og i pose til dit projekt.

produkter

+ Vis alle

    Patroner til fugepistoler

    Fugemasse i poser

    Milwaukee elektrisk fugepistol

    Fordelene ved en elektrisk fugepistol

    Elektriske fugepistoler drives typisk af batteri (enten 12V eller 18V) og er velegnede, når du skal fuge hurtigt, jævnt og kontrolleret i lange og gentagne opgaver. De elektriske modeller er blevet utroligt populære i forbindelse med fugning ved facadearbejde, sanitet og vådrum, montering af vinduer og døre samt andre større projekter.

    Slip for overanstrengelse af hænder, albuer og nakke

    Med en elektrisk fugepistol slipper du for at levere det fysiske tryk, der sikrer, at fugemassen fordeles jævnt og vedvarende. Her indstiller du trykket og lader motoren lette arbejdet for dig.

    Når du slipper for at skulle levere et konstant hårdt tryk, mindsker det belastningen på dine hænder, skuldre og albuer, hvilket kan forebygge betændelse og skader ved omfattende fugeprojekter eller når du bruger seje fugemasser som MS-fuge, eller når du arbejder med silikone i kulde.

    Få en flot og jævn fuge med ensartet tryk

    Udover at skåne hænder, albuer og skuldre, sikrer den elektriske fugepistol også, at du får et ensartet flow, og at du undgår efterdryp. De bedste modeller har både hastighedsjustering, anti-dryp funktion og kan anvende både 400 ml og 600 ml patroner samt fugemasse i folie.

    Skal du fuge i store projekter og udføre mange gentagne opgaver, som ved vinduer og døre, er den elektriske fugepistol en rigtig god investering, som vil gøre dit arbejde både lettere og bedre.

    Fugepistol til tætning af vindue

    En manuel fugepistol sikrer præcision

    En manuel fugepistol er det klassiske valg til fugeopgaver – betjent med håndkraft via et stempel og udløser. I modsætning til den elektriske fugepistol er den manuelle type et bedre valg til mindre fugeopgaver, reparationer, interiørarbejde og når præcision og føling er vigtig, f.eks. når du monterer fodlister, samler køkkener, tætner vinduer eller udfører mindre fugearbejde omkring sanitetsudstyr.

    De manuelle fugepistoler findes i forskellige udgaver, men er som udgangspunkt billige, slidstærke og ideelle, når du arbejder på stillads, stige eller steder med begrænset plads.

    De manuelle fugepistoler er typisk også mindre og giver dig bedre kontrol over arbejdet, fordi du har fuld føling med både pistolen og fugemassen.

    Har du mange meter fugearbejde foran dig, bør du vælge den elektriske model, men den manuelle pistol bør stadig være dit foretrukne værktøj, når du skal fuge i små mængder, med større præcision og fuld kontrol over arbejdet.

    Inspiration i forbindelse med fugepistoler

    El-værktøj fra blandt andet Ryobi, DeWalt og Makita

    El-værktøj

    Se udvalget af professionelt og semiprofessionelt el-værktøj fra DeWalt, Makita og Ryobi.

    Murerartikler herunder beton, mørtel og cementmix

    Murerartikler

    Hos Bygma finder du præcis det du har brug for, om det er reparationer eller støbning af fundament.

    Udvalg af batterier herunder DeWALT

    Batterier fra 12 til 72 volt

    Slip for unødvendige pauser og sørg for at have ekstra batterier på lager til dine el-værktøjer og havemaskiner