Kap Geringssav

Præcisionsarbejde med lister, brædder og gulve med en kap geringssav

Hos Bygma kan du købe kap geringssav, uanset om du skal bruge den 18V akku-udgave eller helt op i de stærke 54V modeller, der kan klare selv hårde materialer. En kap geringssav er uundværlig til store som små byggeprojekter, herunder gulvlægning, udhæng og sternbrædder, opsætning af paneler og lister samt møbelbyggeri.

Uanset mærket, om den er batteri- eller benzindrevet, gør kap geringssaven præcise vinkelskæringer og nøjagtige snit markant lettere, hvilket sikrer dig perfekte samlinger og en professionel finish. Dette sparer både tid og øger kvaliteten af dit arbejde markant.

Modeller med udtræk klarer også brede emner som terrassebrædder og vinduesbundstykker, mens laser eller XPS-linjemarkering gør det nemt at følge snittet præcist.

produkter

+ Vis alle

    Milwaukee Gap Geringssav på byggeplads

    Valg af kap- og geringssav

    En Kap geringssav er uundværlig til præcise længde- og vinkelsnit – både gering og smig – lister, paneler, reglar og gulvbrædder. Her får du tips til 5 vigtige emner, der hjælper dig med at vælge den rette Kap geringssav.

    Hos Bygma kan du f.eks. købe DEWALT, Milwaukee, Makita eller Ryobi og få vejledning i hvorfor valget af funktioner som udtræk og dobbeltskæring gør en forskel i praksis.

    Kapacitet og klingediameter – hvad skal du kunne save?

    Kap geringssave fås typisk med klinger på 216 mm, 250 mm eller 305 mm. En 216 mm sav klarer de fleste opgaver som fodpaneler og lister, mens 305 mm modeller har større kapacitet og kan håndtere brede terrassebrædder eller reglar.

    DEWALT, Makita og Milwaukee tilbyder robuste modeller i hele spændet – også med dobbelte geringsvinkler og stor dybdekapacitet.

    Kap- geringssav med eller uden udtræk – afhænger af emnets bredde

    En model med udtræk giver mulighed for at save brede materialer i ét snit, fx vinduesbeklædning eller bordplader. Det er især nyttigt ved montageopgaver og indbygning. Milwaukee og DEWALT er stærke på modeller med glatte og præcise udtrækssystemer.

    Vælg en model uden udtræk, hvis du primært arbejder med smalle emner eller har brug for en kompakt sav.

    18V, 36V, 54V eller 230V – fleksibilitet kontra konstant kraft

    En batteridrevet Kap geringssav er ideel på byggepladsen eller til dig der kører meget ud til kunder – fx DEWALT XR 18V/54V eller Milwaukee M18.

    Til stationært værkstedsarbejde anbefales en 230V-modeller, der giver dig stabil og meget mere kraft, så du kan arbejde med alle materialer hele dagen.

    Makita tilbyder modeller i begge kategorier – inkl. deres stærke 2x18V LXT system til krævende opgaver.

    Vigtige funktioner: Geringsvinkel, lasermarkør og dybdestop

    Kig efter funktioner som geringsindstilling (drejning af savbordet) og smigindstilling (kipning af savhovedet), gerne på begge sider.

    Smig bruges typisk ved lister, indfatninger og samlinger, hvor snittet både skal have en vinkel i bredden og i højden – f.eks. i forbindelse med loft- og fodlister eller samlinger omkring døre og vinduer.

    Et justerbart dybdestop giver også mulighed for at lave not- eller falsesnit.
    DEWALT og Makita skiller sig ud med intuitive indstillinger og præcise skalaer.

    Ergonomi og udtag til støvsuger – arbejd smartere

    Et godt greb, lav vægt og solidt understel gør saven mere håndterbar – især ved gentagne snit.

    Ryobi dækker behovet for de fleste gør-det-selv håndværkere med lette opgaver, mens Milwaukee, DEWALT og Makita leverer høj komfort og præcision i den professionelle klasse.

    Effektiv støvudsugning via støvsugeradapter forbedrer især arbejdsmiljøet på værkstedet men også behovet for oprydning og rengøring på byggepladsen.

    Milwaukee kap-/geringssave

    Hos Bygma finder du et stærkt udvalg af Milwaukee kap-/geringssave, der spænder fra kompakte modeller til kraftfulde modeller, der har avanceret teknologi, der gør dit arbejde lettere.

    Milwaukee er kendt for deres robuste konstruktion, innovative løsninger og professionelle ydeevne, hvilket gør deres kap-/geringssave meget populære særligt hos professionelle og udkørende håndværkere.

    Når du køber en Milwaukee kap-/geringssav får du avanceret teknologier som POWERSTATE™ kulfri motor, REDLINK PLUS™ elektronik og REDLITHIUM™ batterisystem, der tilsammen gør, at du får let arbejdsgang, nem drift på enten batteri eller 230V og beskyttelse mod skader på udstyr og materiae.

    Med en Milwaukee model, er du sikker på at få alle de funktioner, der skal til at save lister, brædder og tilpasse gulve.

    Hos Bygma kan du desuden købe Milwaukee sæt, hvor kap-/geringssaven leveres sammen med arbejdsbord eller arbejdsbukke eller andet Milwaukee udstyr, så du får en komplet og fleksibel løsning til dit værksted eller firmabilen.

    Makita og DEWALT kap-/geringssave

    Hos Bygma kan også købe kap-/geringssave fra både Makita og DEWALT, der begge er kendt for deres solide konstruktion, præcision og brugervenlige design. Udvalget fra særligt DEWALT er stort og rummer alt fra kompakte modeller til hele DEWALT sæt, så du har alt udstyret til et værksted og firmabilen.

    Makita kap-/geringssave er populære blandt både professionelle og gør-det-selv-brugere for deres driftssikkerhed, præcise snit og holdbare opbygning.

    Makita modeller er fremstillet til, at gøre dit arbejde betydelig lettere, uanset om du arbejder ude hos dine kunder eller hjemme i værkstedet.

    DEWALT kap-/geringssave er også anerkendte for at fremstille gedigent og holdbart værktøj og tilbehør, der så du både arbejder hurtig, sikkert og kan stole på at dit udstyr holder til dit arbejde – også når du har lange arbejdsdage.

    Uanset om du køber en Makita eller DEWALT vinkelsliber får du kap- geringssave med avancerede sikkerhedsfunktioner og lang levetid, så du kan arbejde sikkert og tilbyde dine kunder flotte og gennemførte løsninger.

    Ryobi kap-/geringssave

    Hvis du primært har brug for en kap-/geringssav til hjemmeværkstedet, er Ryobi ONE+ serien et oplagt valg. Ryobi kap-/geringssave er designet til gør-det-selv projekter, hvor du har brug et produkt, der både har solid kvalitet og moderne batteriteknologi men som har en fornuftig pris.

    Ryobis fokus på privat brug betyder, at du får en pålidelig og brugervenlig kap-/geringssav, der er ideel til alt fra mindre byggeprojekter til istandsættelse af hjemmet. Moderllen fra Ryobi er lette at betjene og kræver minimal vedligeholdelse, samtidig med at de leverer flotte og præcise snit.

    Makita Kap Geringssav der skærer i træplade

    Spørgsmål og svar ved køb af kap-/geringssav

    Hvis du er i tvivl om valg af model, har vi samlet en række almindelige spørgsmål og svar så du lettere finder den den rette kap-/geringssav til dine arbejdsopgaver – uanset om du arbejder professionelt eller som gør-det-selv-entusiast.

    Du kan læse om klingestørrelse og udtræk samt hvad der påvirker præcision, støvudsugning og forskellen på kap-/geringssav og kapsav. Har du brug for personlig vejledning, står vores faguddannede personale klar i Bygmas landsdækkende butikker.

    Hvor stor klinge skal jeg vælge – 216 mm, 254 mm eller 305 mm?

    Når du skal vælge klinge, skal du tænke på, hvor brede og høje emner du oftest tilpasser, og hvor meget fleksibilitet du vil have til fremtidige projekter.

    En kap-/geringssav med 216 mm klinge er først og fremmest beregnet til at tilpasse lister, reglar og mindre konstruktionstræ og er desuden nem at have med i firmabilen.

    En model med 254 mm klinge kan bruges til en større mængde af forskellige opgaver og er velegnet til konstruktionstræ som 45x195, 50x200, bredere brædder og daglig brug.

    Hvis du arbejder med plader og konstruktionstræ i større mål, skal du vælge en 305 mm klinge, der også gør det muligt at tilpasse emnerne uden at skulle vende dem.

    Kap-/geringssav til terrassebrædder og facadebeklædning

    Skal du tit kappe terrassebrædder, spærtræ og bredere facadebeklædning, bliver 254/305 mm hurtigt et bedre valg end 216 mm.

    Skal jeg vælge med udtræk (glidefunktion) eller uden?

    En kap-/geringssav med udtræk gør det lettere for dig at arbejde med en større skærebredde. Vær dog opmærksom på, at saven samtidig fylder mere og kræver mere plads at stille op. Grundlæggende kan du tage udgangspunkt i, at en kap-/geringssav

    Uden udtræk er både robust, kompakt og hurtig at stille op og arbejde med, hvorfor den er bedst egnet til listearbejde, mindre emner og hurtige, gentagende opgaver.

    Med udtræk er uundværlig, når du ofte saver bredere brædder, laver plateauer eller tilpasser større profiler. Hvis du skal tilpasse 145 mm facadebrædder eller tilsvarende i én arbejdsgang, vil du blive glad for en model med udtræk.

    Hvad påvirker savens præcision?

    Det, der ofte kendetegner de gode modeller fra DEWALT, Makita, Milwaukee og Ryobi, er kap-/geringssave med stabile anslag, tydelige faste stop (°, 15°, 22,5°, 30°, 45° osv.) og en geringsmekanisme uden slør. Slidte eller billige kap-/geringssave med slør giver:

    • Små afvigelser og åbne samlinger i trælister og liste lofter
    • Uens snit, når du laver rammer, karme og indfatninger, der kræver efterarbejde

    En god kap-/geringssav føles fast og stram i drejeled, udtræk og låsegreb, mens en slidt eller billig model føles, som om den kan vrides.

    Hvad betyder dobbelt gering (dual bevel) i forbindelse med en kap-/geringssav?

    Dobbelt gering, også kaldet dual bevel, betyder, at kap-/geringssavens hoved kan kippes til både venstre og højre side. Dette giver dig mulighed for at lave skrå snit i begge retninger uden at skulle vende arbejdsemnet.

    Med en single bevel-model kan du kun kippe savhovedet til én side, hvilket ofte kræver, at du vender emnet manuelt for at opnå det ønskede snit.

    Dual bevel er især en fordel ved opgaver som listearbejde, indfatninger og panelmontage, hvor der ofte skal laves spejlvendte snit. Det sparer tid, øger præcisionen og giver en mere effektiv arbejdsgang, især ved gentagne og komplekse opgaver.

    Hvor vigtigt er udtag til støvsuger – og hvad skal jeg forvente?

    Tilpasning af træ efterlader uundgåeligt savsmuld og er også kilde til træstøv, der kan være skadelig for luftvejene. Arbejder du dagligt med tilpasning af lister eller træemner, bør du derfor vælge en model med

    • Mulighed for støvsugertilslutning, så du kan bruge en M- eller H-klasse støvsuger
    • En fornuftig spånskærm og kanal, der opsamler det værste savsmuld

    Særligt ved indendørs renovering (lister, gulv, lofter) vil du blive glad for en model, der har effektiv opsamling af savsmuld og tilslutning af støvsuger – med den kan du både arbejde hurtigere og undgå at blive generet af støv og partikler under og efter arbejdet.

    Hvad er forskellen på en kap-/geringssav og en kapsav?

    En kap-/geringssav er beregnet til at lave præcise kap- og vinkelsnit i træ og konstruktionstræ (og nogle gange alu med korrekt klinge). En kapsav er derimod markant kraftigere og beregnet til at udføre store snit og afskæringer i større og meget hårdere byggematerialer.

    Her skal du vælge en kap-/geringssav:

    Når du skal tilskære .eks. 45x95 eller 45x195 reglar, lister, brædder, indfatninger, fodlister, paneler samt opgaver hvor du har brug for høj præcision og skal udføre samme vinkel og snit mange gange

    Her skal du i stedet vælge en kapsav (og i nogle situationer en vinkelsliber):

    I forindelse med tilpasning og skæring i stålprofiler, armering, rør (metal-kapsav) eller belægninger som beton, sten og asfalt  Dvs. opgaver, hvor du har brug for rå savekraft til dit arbejde frem for finishsnit

    Hvilke typer opgaver er en kap-/geringssav god til?

    Kap-/geringssave er uundværlige til præcise længde- og vinkelsnit i lister, reglar, terrassebrædder og gulvpaneler. Her får du 5 almindelige opgaver og forslag til modeller, du med fordel kan overveje som udgangspunkt. Til hvert emne udpeger vi forskellige modeller, som du kan overveje.

    Lister, fodpaneler og karme i vinkel

    Til præcise geringssnit i lister og paneler er en kompakt kap-/geringssav med god vinkelindstilling og fin savklinge ideel. Gerne med dobbelte geringsvinkler og skyggekapskæring for professionelt finish.

    Tilpasse terrassebrædder og brede emner

    Skal du save i brede brædder (over 200 mm) eller terrassebrædder, er det en stor fordel at vælge en kap-/geringssav med udtræk og stor klingediameter. Det sikrer ét rent snit uden at vende materialet.

    Skæring af reglar og stolper

    Til byggeopgaver med reglar (45x95 mm og op) er kraft og dybde vigtigt. Gå efter modeller med 250–305 mm klinge og høj savkapacitet i lodret snit.
    Vinkelsnit i pladevarer og møbeldele

    Når du arbejder med plader, er det vigtigt, at du har et stabilt arbejdsbord, at saven har udtræk og nøjagtig geringsindstilling – gerne med dybdestop og støvudsugning.

    Montagearbejde og fleksibel savning på byggepladsen

    Til montageopgaver har du brug for en let og mobil kap-/geringssav på batteri. Vægten og ergonomien har stor betydning – især ved løbende flytning.

    Mere til dig der kigger på kap- geringssav

    Tilbehør til el-værktøj

    Tilbehør til el-værktøj

    Mangler du skarpe klinger, det rigtige bor til beton eller smøreolie til dit el-værktøj? Bygma har alt du skal bruge.

    Udvalg af batterier herunder DeWALT

    Batterier fra 12 til 72 volt

    Slip for unødvendige pauser og sørg for at have ekstra batterier på lager til dine el-værktøjer og havemaskiner

    Batteri opladere fra Makita, Ryobi og Milwaukee

    Batteriopladere

    Hold dine batterier på fuld power med opladere til bl.a. Makita, Ryobi, DeWALT og Milwaukee batterier.