Køkkenvask

Alt i køkkenvaske til både køkken og bryggers

I Bygmas udvalg af VVS artikler finder du et bredt udvalg af køkkenvaske til både nye køkkener og renovering af eksisterende køkkener og bryggers. Uanset om du er professionel håndværker eller erfaren gør-det-selv-entusiast, kan du vælge mellem klassiske stålvaske i rustfrit stål, moderne sorte køkkenvaske og stilrene modeller i komposit.

I udvalget finder du køkkenvaske i forskellige størrelser og designs, herunder små køkkenvaske, rummelige vaske og modeller med dryp- / afløbsbakke. Vælg mellem køkkenvaske til nedfældning, planlimning eller underlimning, afhængigt af hvilken type bordplade du tænker at bruge og hvordan du vil indrette køkkenet. 

Hos Bygma kan du samle dine indkøb, når du skal bygge eller renovere køkken. Find både køkkenarmaturer, vandhaner og blandingsbatterier samt bordplader, gulve, fliser og VVS-produkter til vand- og afløbsinstallationer. 

produkter

+ Vis alle

Match håndvasken til køkkenets stil

Når du vælger en ny køkkenvask, bør både materiale, farve og udformning passe til køkkenets bordplade, armatur og øvrige indretning.

En klassisk stålvask er et solidt og hygiejnisk valg til både nye og ældre køkkener, mens en sort køkkenvask tilfører køkkenet et moderne og stilrent udseende. 

Køkkenvaske i rustfrit stål eller sort komposit

En køkkenvask i rustfrit stål er et klassisk valg til både nye køkkener og renovering. Stålvaske er hygiejniske, slidstærke, nemme at rengøre og passer til de fleste bordplader. Når kombinerer den børstede overflade sammen med et armatur i krom eller rustfrit stål får du en håndvask, der både er rengøringsvenlig og har et tidsløst udseende.

Skal du bygge et mere moderne køkken, kan du overveje en sort køkkenvask, der fremstillet i komposit materiale. Den sorte overflade giver flot kontrast og overgang mellem lyse bordplader i laminat, sten eller træ og kan samtidig kombineres med et tilsvarende sort køkkenarmatur.

Har køkkenet mørke fronter og bordplader, vil monteringen af en sort vask i stedet give køkkenet et mere sammenhængende udtryk.

Vær opmærksom på, at kompositvaske findes i forskellige materialesammensætninger, som har betydning for deres modstandsdygtighed og vedligeholdelse.

Vaskens udformning har også betydning

Ud over materialet skal du vælge, hvordan køkkenvasken skal se ud og fungere i dagligdagen.

En firkantet køkkenvask med lige kanter passergodt ind i moderne køkkener med et enkelt og meget rent design, mens en vask med afrundede hjørner giver et blødere og mere tidsløst udseende og er ofte lettere at rengøre efter brug.

I forbindelse med købet, er det også værd at overveje om du vil have en vask med en enkelt og stor kumme, hvor der er god plads til bageplader og gryder, eller om du vil foretrække en dobbelt køkkenvask, der f.eks. gør det muligt at skylle grøntsager og vaske op samtidig.

Til de mindre bordplader i mindre køkkener bør du vælge en lille køkkenvask uden afløbsbakkemen mens den indbyggede afløbsbakke / drypbakke kan være en stor hjælp i hverdagen, når der er plads nok i køkkenet.

Plads og montering af køkkenvasken

Inden du køber en ny køkkenvask, skal du kontrollere bordpladens materiale og tykkelse, underskabets bredde samt den plads, der er til rådighed omkring vasken.

Det er især vigtigt ved udskiftning af en eksisterende køkkenvask, hvor udskæringen i bordpladen og placeringen af vand- og afløbsinstallationer kan begrænse valgmulighederne.

Nedfældning, planlimning eller underlimning

I forbindelse med monteringen skal du tænke på monteringsformen. Den har både betydning har køekkenets generelle udseende, vaskens design, rengøring og evt. tilpasning af bordpladen inden montering. .

  • En køkkenvask til nedfældning: Vasken monteres ovenfra i en udskæring i bordpladen, så vaskens kant hviler på bordpladens overflade. Det er en almindelig monteringsform, der egner sig til mange typer bordplader, herunder laminat.

  • En køkkenvask til planlimning: Vasken monteres i en præcist udført udfræsning, så vaskens kant flugter med bordpladens overflade. Det giver en jævn overgang mellem vask og bordplade, men stiller større krav til opmåling og bearbejdning.

  • En køkkenvask til underlimning: Vasken fastgøres under bordpladen, så bordpladens kant er synlig omkring kummen. Underlimning egner sig især til bordplader i sten og andre materialer, hvor udskæringens kanter kan tåle vandpåvirkning.

Inden du vælger håndvasken, er det altid en god idé at læse altid producentens monteringsanvisninger, fordi ikke alle køkkenvaske er velegnede til alle tre monteringsmåder.

Kontrollér skabsbredde, udskæring og installationer

En køkkenvask skal passe til underskabets indvendige plads. Kontrollér derfor altid producentens angivelse af minimum skabsbredde, og sammenhold den med vaskens udvendige mål og kummens dybde.

Ved udskiftning af en eksisterende køkkenvask skal du desuden kontrollere udskæringsmålene i bordpladen. En ny vask skal enten passe til den eksisterende åbning eller have mål, der gør det muligt at tilpasse udskæringen.

Undersøg også, om der er tilstrækkelig plads under vasken til vandlås, afløbsrør og eventuelle affaldssystemer. En dyb køkkenvask kan eksempelvis begrænse pladsen i underskabet.

Endelig bør du kontrollere, om vasken leveres med hanehul, bundventil, overløb og monteringsbeslag. Det gør det lettere at vælge det rette køkkenarmatur og bestille de nødvendige VVS-dele sammen med din nye køkkenvask.

Mere inspiration til dig der kigger på køkkenvask

Nordlux indbygningsspot i køkken

Indbygningsspot

Find praktiske og elegante indbygningsspots til overskab og lofterne i køkken, stuer, trappeopgange og entré.

Udvalg af Wallmann Bordplader

Bordplader

Skal du bygge nyt køkkenbord eller mangler du en bordplade til møblerne i stuen? 

Hvide vægfliser i badeværelse

Vægfliser til køkken og bad

Find vægfliser i forskellige farver, størrelser og stilarter. I vores udvalg finder du slidstærke og flotte vægfliser til både køkkenet, badeværelset eller bryggers.