Komposit terrassebrædder

Komposit til elegante og holdbare terrasser

I Bygmas udvalg af terrassebrædder finder du nogle af markedets absolut bedste komposit terrassebrædder, hvor du kan vælge mellem flere farver (f.eks. teak, granit og koksgrå), forskellige profiler og længder, så det er nemt at vælge de kompositbrædder til terrassen, der matcher resten af boligen og havens arkitektur, budget og ønske om komfort.

Overvej komposit terrassebrædder, når du ønsker en terrasse med et ensartet og naturtro udtryk, høj formstabilitet og begrænset vedligehold. Trækomposit kombinerer træfibre og polymerer i et slidstærkt materiale, der modstår fugt, UV-påvirkning og daglig belastning uden behov for løbende olie eller maling.

Den høje kvalitet af Wimex trækomposit, gør kompositbrædderne til et attraktivt alternativ til træterrasser i hårdttræ, fordi Wimex har en meget høj standard i både æstetisk design, farveægthed, holdbarhed og nem montering med clips og afslutningsprofiler.

produkter

+ Vis alle

Brune WPC komposit terrassebrædder på terrasse

Valg af komposit terrassebrædder

Komposit terrassebrædder er et moderne og attraktivt alternativ til traditionelle terrasser i hårdttræ. Med deres elegante udseende, høje holdbarhed og minimale vedligeholdelse tilbyder de en løsning, der kombinerer æstetik og funktionalitet.

Kompositbrædderne modstår råd, skimmel og revner, hvilket gør dem ideelle til det danske klima. Vælg komposit, hvis du ønsker en smuk terrasse med lang levetid og færre bekymringer om vedligehold.

Komposit terrassebrædder som alternativ til træ

Komposit terrassebrædder er blevet et populært alternativ til traditionelle træterrasser, fordi stadig flere ønsker sig en terrasse, der har et elegant og flot udseende som terrasser i dyre træsorter og men som både er let af bygge og betydelig nemmere at holde ensartet og flot på lang sigt.

Kompositbrædderne i Bygmas udvalg er en WPC trækomposit fremstillet af et mix af træfibre og polymerer, så du får træets naturlige look og fornemmelse men samtidig tilbyder kunstmaterialets formstabile egenskaber sammen med en slidstærk overflade og nem vedligehold.

Bedre struktur og større holdbarhed

Når du vælger komposit terrassebrædder i høj kvalitet, får du en bedre struktur og holdbarhed, der overgår mange klassiske træsorter.

Netop derfor vælger stadig flere at købe komposit terrassebrædder som erstatning for hårdttræ,. Din terrasse vil kræve mindre tid at bygge og betydelig mindre tid at vedligehold, men du får stadig en terrasse i elegante farver og flotte profiler.

Slip for årlig vedligehold og oliering

Hvor træterrassen skal slibes, olieres og rengøres for at den bevarer sin originale glød og og holdbarhed, kan du nøjes med at vaske terrassebrædderne, som vaskede du et gulv - det betyder mindre tidsforbrug og en terrasse, der fremstår pæn sæson efter sæson.

Ingen risiko for råd eller skimmel

WPC terrassebrædder er desuden modstandsdygtige over for råd og skimmel, hvilket gør dem ekstra velegnede til det nordiske klima med skiftende temperaturer og høj luftfugtighed. Samtidig oplever mange, at komposit giver et mere ensartet visuelt resultat, da variationen i farve og åretegning er mindre end i naturtræ.

Som alternativ til hårdttræ kombinerer terrassebrædder komposit derfor holdbarhed, stabilitet og et moderne terrasseudtryk med en mere forudsigelig totaløkonomi over terrassens samlede levetid.

Pris og økonomi i komposit terrassebrædder

Komposit terrassebrædder i høj kvalitet kan umiddelbart forekomme som en større investering, men økonomien indhentes ofte over tid. Når du sammenligner komposit terrassebrædders pris med hårdttræ, bør vedligehold, levetid og risiko udskiftning indgå i din vurdering.

Lavere udgifter til vedligehold og montering

Prisen på komposit terrassebrædder pr m2 svinger en del, og afhænger bl.a. af om du ønsker flad eller rillet profil, dine ønsker til overfladens tekstur samt farve og konstruktion.

Til gengæld reducers præsen pr. m2, fordi du får lavere udgifter til olie, slibning og løbende behandling markant.

Får du betalt hjælp til opbygning og montering, vil det ofte koste færre timer at lægge en kompositterrasse end en terrasse med hårdttræ, fordi de hårde træsorter er tungere og hårdere at arbejde med.

Mindre spild under konstruktion og med tiden

Til slut skal du være opmærksom på, at trækompoist ikke danner revner, sprækker eller flækker under byggeriet eller når du tager terrassen i brug. Det betyder mindre risiko for spild i byggeprocessen og på lang sigt også at du slipper for revner og udskiftning af dyre terrassebrædder.

Overflader og profiler – rillede og glatte komposit terrassebrædder

Komposit terrassebræddernes overflade og konstruktion har stor betydning for din terrasses endelige udtryk og funktion. Derfor er der flere forhold du skal tage ibetragtning, når du vælger mrillede komposit terrassebrædder og glatte komposit terrassebrædder.

  • Hvilket udtryk ønsker du? Glat, træstruktur eller rillet design
  • Skridsikkerhed ved vådt føre og i skyggefulde områder
  • Komforten når du går barfodet - Glat vs. rillet
  • Fornemmelse mellem massive og hule profiler er en smule forskellig
  • Sammenspillet med facader, hegn og andre omgivelser

Nogle af kompositbrædderne i udvalget, har en praktisk vendbar profil, hvor den ene side har en flot træstruktur og den anden har en skridsikker rillet overflade. Det giver dig muligheden for at kombinere design og funktion.

På trin eller tæt på en pool, kan du bruge en rillet overflade for, at gøre terrassen mere skridsikkerhed, mens du benytter den flotte træstruktur i områder hvor du ønsker fokus på udseendet.

Rillede komposit terrassebrædder betyder høj skridsikkerhed

Rillede komposit terrassebrædder vælges ofte, når der ønskes et klassisk terrasseudtryk med øget skridsikkerhed. Den rillet struktur kan opleves mindre glat i vådt vejr og anvendes derfor også på trappetrin eller zoner med høj trafik.

Den glatte overflade fås med elegante trælook

Glatte komposit terrassebrædder med trælook giver derimod en roligere og mere ensartet overflade, der fremhæver materialets eksklusive finish og moderne karakter.

Valget mellem massive og hule terrassebrædder

Konstruktionen spiller også ind på valget. Massive komposit terrassebrædder er kendetegnet ved høj vægt og robusthed, mens hule komposit terrassebrædder reducerer materialeforbrug og vægt uden at gå på kompromis med holdbarhed.

Netop Wimex trækomposit er baseret på en nøje balanceret sammensætning af ægte træfibre og avancerede polymerer, så du både får holdbarhed men også kompositbrædder der i større grad føles og minder om ægte træ end mange af billige komposit terrassebrædder du kan købe.

Farver og design i komposit terrassebrædder

Når du har valgt kompositbrædder, er farver, design og looket helt sikker en afgørende paramenter for at sikre, at du får en terrasse der matcher resten af din bolig og haven.

Komposit terrassebræderne i udvalget, tilbyder flere nuancer med overflader af forskellig karakter og kvalitet. I serier som Glyngøre Royal findes en stilren sort variant med meget realistisk træstruktur, der giver et moderne, minimalisisk og eksklusivt terrasseudtryk mens du også kan få kompositbrædderne med i en variant med flotte brune nuancer og struktur, der minder om teak.

  • Glyngøre Royal: Vendbar profil med træstruktur/rillet side, eksklusivt udtryk. Fås typisk i sort, brun og grå nuancer med dyb farve og ensartet finish.
  • Fur Royal: Klassisk kompositprofil med roligt trælook og høj formstabilitet. Tilbydes i gråbrun, teak/brun og mørkere naturtoner til både moderne og traditionelle terrasser.
  • Glyngøre Superb: Slidstærk serie med teknisk profil og tydelig rillet overflade. Fås primært i mørke og grå varianter, der giver et moderne og markant terrasseudtryk.
  • Fur Superb: Allround terrassebræt med harmonisk træstruktur og stabil opbygning. Farveudvalget ligger i afdæmpede grå og brune nuancer, der matcher skandinavisk arkitektur.
  • Livø: Let og moderne kompositprofil med enkelt design og vendbar overflade. Fås i grå, antracit og varme bruntoner, der skaber et stilrent terrassemiljø.

Brune rillede komposit terrassebrædder

Spørgsmål og svar til komposit terrassebrædder

Hos Bygma kan du både købe komposit terrassebrædder online på Bygma.dk og i vores landsdækkende butikker, hvor du altid får professionel vejledning til valget.

Uanset om du foretrækker at handle digitalt eller besøge din lokale Bygma, finder du kvalitetsløsninger til dit terrasseprojekt. Herunder kan du læse svar på de mest gængse spørgsmål og du kan læse mere om WPC og trækomposit via dette link.

Find ud af hvor stor din terrasse skal være og læg ud med at måle op til indkøb af brædder og tilbehør. Til en klassiske rektangulær træterrasse måler du blot de to sider.

Hvad koster komposit terrassebrædder pr. m² – og hvad påvirker prisen?

Komposit terrassebrædder koster typisk fra 300 til 900 kr. pr. m² afhængigt af, hvilken kvalitet og profil du foretrækker. Prisen kan variere meget afhængigt af konstruktion (massiv eller hul), overflade, kvalitet, farveægthed og producent.

Vælger du massive varianter og foretrækker realistisk træstruktur, er kompositbræddernes pris ofte i den højere ende, mens varianter med hulprofil eller lavere kvalitet kan være mere prisvenlige.

I prisen skal du huske at tænke på den samlede omkostning af terrassen, da komposit reducerer udgifter til montering, olie, slibning og risikoen for, at du skal udskifte brædder i terrassens levetid. Når pris pr. m² sammenlignes med træterrasser, vælger stadig flere at købe komposit for at få fordel af den høje holdbarhed og det begrænsede vedligehold.

Hvad er forskellen på WPC terrassebrædder og “almindelige” komposit terrassebrædder?

WPC terrassebrædder er en type komposit, hvor materialet består af træfibre og plast. Begrebet “komposit terrassebrædder” bruges bredt om mange typer med samme grundprincip, men der er meget stor forskel på kvaliteten og blandingsforholdet mellem træ og polymerer.

Umiddelbart forekommer forskellen derfor teknisk, fordi de forskellige varianter generelt tilbyder høj formstabilitet, er meget fugttolerante og slidstærke.

Du kan dog opleve en mærkbar og synlig forskel i overfladekvaliteten og holdbarheden, hvor billige komposit terrassebrædder føles mere kunstige, og både struktur og farver er mindre holdbare end kompositbrædder af høj kvalitet.

Skal jeg vælge WPC eller “almindelige” komposit terrassebrædder?

Valget mellem WPC og andre komposittyper afhænger primært af dine ønsker til det visuelle udtryk og kvalitetsniveau.

WPC terrassebrædder bør være dit foretrukne udgangspunkt, hvis du stiller høje krav til et naturligt trælook og en hårdfør konstruktion, mens du kan vælge andre kompositvarianter med risiko for lavere styrke, hurtigere farvefalmning og en træstruktur, der slides hurtigere.

I praksis er alle varianter gode, hvis du ønsker et vedligeholdelsesvenligt alternativ til træ. Derfor skal du fokusere på den samlede kvalitet, overfladestruktur samt ønskede profiler og farver.

Hvordan påvirkes komposit terrassebrædders udseende over tid?

Komposit terrassebrædder bevarer generelt farve og form bedre end mange træsorter, men afhængigt af kvaliteten kan du opleve, at din terrasse ændrer udseende over tid.

Solens UV-stråler påvirker både træ og komposit, hvorfor du også kan opleve patinering af komposit, særligt i de første måneder, hvorefter farven stabiliseres.

Afhængigt af kompositkvaliteten kan du også opleve, at brædder danner små revner, splinter og giver sig en smule. Netop derfor er det vigtigt, at du ikke går på kompromis med kvalitetsniveauet, når du vælger komposit terrassebrædder.

Hvad betyder massive komposit terrassebrædder vs. hule profiler for holdbarheden?

Massive komposit terrassebrædder er typisk tungere og opleves mere robuste, mens hule profiler reducerer vægt og materialeforbrug.

Begge varianter er beregnet til udendørs brug og har høj modstandsdygtighed mod fugt og råd.

Massive profiler fremstilles specifikt med henblik på professionel brug i erhverv eller lejemål som sommerhuse, hvor terrassen kan blive udsat for høj belastning eller øget slid i forhold til privat brug.

Kompositbrædder med hule profiler fremstilles primært til privat brug, hvor de er et mere økonomisk attraktivt tilbud end den samme model i massiv profil.

Skal jeg vælge massive komposit terrassebrædder eller hule profiler?

Valget afhænger af belastning, budget og ønsket følelse under gang.

Massive komposit terrassebrædder er et godt valg i forbindelse med erhverv og til terrasser, hvor du forventer høj belastning og slidtage, eller til private, hvor du ønsker en solid fornemmelse og høj vægt. Kompositbrædder med hule profiler er derimod lettere og mere økonomiske.

Til private terrasser kan du bruge begge typer og vil hovedsageligt mærke forskellen gennem vægt, men det anbefales at bruge de massive typer til erhverv, hvor der dagligt er høj belastning og slid på terrassens overflade.

Hvilken betydning har rillede og glatte profiler for komposit terrassebrædder?

Med rillede komposit terrassebrædder får du en terrasse med et meget klassisk udseende, og du vil tydeligt mærke overfladen som mere sikker, når terrassen er våd – noget der er særligt attraktivt tæt på en pool, udendørs spa eller umiddelbart efter regnvejr.

Benytter du derimod den glatte profil med træstruktur, får du en visuelt roligere terrasse, der har et eksklusivt udseende.

Når du vælger, skal du gøre det både med tanke på æstetik, komfort og vedligehold. Riller fremhæver både struktur og giver øget skridsikkerhed, mens de glatte overflader er lettere at holde rene. Mange vælger vendbare profiler for at kombinere design og funktion – rillede profiler på trapper og trin, glatte profiler til de store overflader.

Hvilken farve skal jeg vælge – teak, grå eller sorte komposit terrassebrædder?

Når du skal vælge farve, skal du tænke på terrassen som en forlængelse af boligens øvrige facader og udseende.

  • Teak og brune nuancer øger terrassens varme og bidrager til et klassisk udseende, der læner sig mere op ad en træterrasse.
  • Grå passer godt til skandinaviske lyse facader og naturmaterialer. De lyse nuancer sikrer, at du får optimalt glæde af lysindfald gennem vinduer og glasfacader.
  • Sorte komposit terrassebrædder skaber et moderne og markant udtryk, men kan ligesom alle andre sorte overflader blive varmere i direkte sollys. Kombineret med hegn eller en overdækket terrasse kan sort være et særdeles eksklusivt valg.

De mange farver og nuancer giver dig mange muligheder, og dit valg bør derfor indgå i dine samlede overvejelser forbundet med boligens udemiljø.

Hvilket tilbehør skal jeg bruge til komposit terrassebrædder?

Komposit terrassebrædder monteres oftest med specifikke montageclips, og du benytter specifikke start- og afslutningsprofiler for at få en flot start og afslutning på hele terrassen.

Udover at gøre monteringen hurtigere end med traditionelle skruer eller dykkere, sikrer clipsene en ensartet afstand mellem kompositbrædderne og et skjult fastgørelsessystem. Start- og afslutningsprofilerne sikrer desuden, at du får et gennemført udtryk langs kanterne.

Tilbehør til komposit terrassebrædder er generelt fremstillet specifikt til de enkelte serier, hvorfor du skal bruge det tilbehør, som producenten af terrassebrædderne har fremstillet til den konkrete serie.

Hvordan rengør jeg kompositbrædder – og hvilke produkter kan jeg købe til formålet?

Komposit terrassebrædder rengør du udelukkende med vand, en blød børste og et mildt rengøringsmiddel. Undgå at bruge skrappe rengøringsmidler eller højtryksrenser, som kan ødelægge overfladen.

Gør du kompositterrassen rent løbende ved at fjerne snavs og pollen, undgår du, at snavset sætter sig for hårdt, så du føler behov for at lægge for mange kræfter i rengøringen eller bruge skrappe rengøringsmidler, der kan påvirke overfladens flotte struktur og farve.

Hvad er forskellen på nonwood terrassebrædder og komposit terrassebrædder?

Forskellen på nonwood terrassebrædder og komposit terrassebrædder ligger primært i sammensætningen af materialet, som brædderne er lavet af. Nonwood bruges som en bred fællesbetegnelse for vedligeholdelsesfri terrassebrædder uden massivt træ, mens komposit terrassebrædder typisk består af en kombination af træfibre og polymerer (ofte kaldet WPC eller trækomposit).

I praksis overlapper begreberne ofte, fordi mange nonwood terrassebrædder netop er kompositbaserede. Forskellen er dog, at nogle nonwood-produkter har et meget højt indhold af plast eller en co-extruderet overflade, der kan virke mere kunstig, men som også er mere slidstærk.

WPC/trækomposit terrassebrædder er ofte det primære valg i forhold til nonwood, fordi de tilbyder et mere naturligt trælook og fornemmelse. Skal du vælge mellem nonwood og komposit, er det først og fremmest sammensætningen af materialet, du skal sammenligne, og du bør tænke på dit behov for at få et flot udseende, der også føles naturligt.

Når du kigger på komposit terrassebrædder

Bangkirai terassebrædder på trappe

Alle typer terrassebrædder

Skal du bygge terrasse fører vi et stort udvalg i terrassebrædder af højeste kvalitet.

Udvalg af havehegn i træ hos Bygma

Alt til dit hegn

Hos Bygma finder du et stort udvalg i stolper, stolpehatte, hegnsbrædder og systemhegn.

Udvalg af udendørs maling

Udendørs maling

Trænger facaderne til nyt liv og kalder plankeværket på frisk maling, finder du alt i udvalget af udendørs maling.