Fodtøj - Sikkerhedssko

De bedste mærker indenfor sikkerhedssko

Fra Bygmas sortiment af fodtøj får du glæde af lette, stærke og professionelle sikkerhedssko, sikkerhedssandaler og sikkerhedsstøvler, der tilbyder både høj komfort og sikkerhed på arbejdspladsen og til private gør-det-selv-projekter. På Bygma.dk finder du modeller og ofte tilbud på de mest populære mærker inden for arbejdssko og sikkerhedsfodtøj, herunder Airtox, Brynje, Elten, HKSDK, New Balance og Vismo.

Uanset om du vælger sikkerhedssko, sandaler eller støvler, får du den nyeste teknologi inden for materialer, forstærkning, sømværn, stålhætter, komposit-tåkapper, skridhæmmende såler og materialer, der er vand-, varme- og syrebestandige.

Prøv sikkerhedssko i dit lokale Bygma byggecenter

Udvalget af fodtøj på Bygmas online platform er begrænset. Hvis du søger en bestemt model eller er usikker på pasformen, er vi klar til at hjælpe dig i dit lokale Bygma-byggecenter.

produkter

+ Vis alle

    Airtox sko med mange betegnelser

    Vælg den rigtige sikkerhedssko

    I Bygmas landsdækkende butikker kan du altid få professionel vejledning i valg af sikkerhedssko ud fra dine arbejdsopgaver og præferencer. Herunder kan du finde tips og råd til valg af den rigtige sikkerhedssko, når køber du online på Bygma.dk eller via Bygma Proffshop til erhverv.

    Hvornår skal du bruge sikkerhedssko?

    Ifølge Arbejdstilsynet skal "Sikkerhedssko skal bruges, hvor der er risiko for klemning, eller hvor der er risiko for fodskade fra faldende genstand" samt “hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges og udføres forsvarligt ved brug af almindeligt, hensigtsmæssigt fodtøj.” (Læs mere hos arbejdstilsynet)

    Det er arbejdsgiveren der foretager vurderingen, hvornår du skal bruge sikkerhedssko, men implicit er de et krav i mange brancher lige fra auto- og maskinværksteder til arbejdende i de mange forskellige fag på byggepladserne rundt om i Danmark.

    I bygge- og anlægsbranchen er sikkerhedssko især afgørende for at beskytte mod tabte materialer og værktøj, ligesom en tømrer, elektriker og murer har brug for skridsikre sko, når de arbejder på glat underlag. Der findes også sikkerhedssko, der imødekommer skærpede forhold i andre fag, hvori der indgår kemi eller varm asfalt.

    Hvilken sikkerhedssko er den bedste?

    På Bygma.dk kan vi ikke udpege den bedste eller mest korrekte sikkerhedssko, da det bedste valg af sikkerhedssko afhænger af din fods facon, dine arbejdsopgaver og byggepladsens arbejdsbetingelser.

    Vi anbefaler i stedet, at du besøger en af vores landsdækkende Bygma butikker og søger vejledning hos vores faguddannede personale, der har stort branchekendskab og indsigt i arbejdssko og certificeringer.

    Hvilken sikkerhedssko bør jeg starte med?

    Med udgangspunkt i følgende 6 grundlæggende håndværkerfag, kan du finde den sikkerhedsklasse vi anbefaler du tager udgangspunkt i.

    Som tømrer  bør du starte med at kigge på sikkerhedssko der overholder S3 sikkerhedsklassen: Den har tåkappe der tåler 200 J, sømværn, SRC-sål, stødabsorbering, antistatisk, olie-/hydrokarbonresistent, vandafvisende overdel.

    Som murer gælder grundlæggende samme sikkerhedsklasse som hos en tømrer, blot der tages særlig hensyn til potentielt våde og glatte arbejdsforhold samt arbejde med beton ogsten. Derfor er S3 sikkerhedssko det rette sted at starte for dig, der er murer.

    Som maler er det særligt stede der afgør, om du skal bruge S1P eller S3. Maler du indendørs er S1P sikkerhedssko ofte det bedste sted at starte, mens maling af facader eller udendørs områder kræver S3 sikkerhedssko.

    Til gulvlægger vil S1P også ofte være tilstrækkelig, mens S3 kan blive nødvendig, hvis du arbejder med tunge materialer og forpakninger eller gulve med særlig hårde overflader.

    Som elektriker spiller mange forhold ind, men som udgangspunkt er en S3 ESD sikkerhedssko et godt udgangspunkt, hvor ESD‑egenskaber beskytter mod statisk opbygning. 

    Som VVS‑montør kan du være udsat for mange miljør, herunder vådt underlag der kræver skridsikkersål og sømværn. Derfor er S3 et godt sted at start.

    OBS: Er du i tvivl om sikkerhedssko og sikkerhedsklasse, bør du søge vejledning hos din arbejdsgiver. Du kan også tage kontakt til din lokale Bygma, hvor vi hjælper med råd og vejledning.

    Hvad er forskellen på S1 og S3 sikkerhedssko?

    Sikkerhedssko er en afgørende del af arbejdsbeklædning, især i miljøer med øget risiko. To af de mest anvendte sikkerhedssko-kategorier er S1 og S3, som hver især tilbyder forskellige grader af beskyttelse og komfort.

    S1 sikkerhedssko er designet til indendørs brug og beskytter mod skader forårsaget af fald og sammenstød. De inkluderer funktioner som antistatisk sål, olieresistente ydersåler og en energibeskyttende hæl.

    På den anden side er S3 sikkerhedssko velegnede til udendørs brug og omfatter alle funktionerne i S1, men med tilføjelse af en penetrationsbeskyttende mellemsål og en vandafvisende øvre del, hvilket gør dem ideelle til krævende arbejdsmiljøer.

    Valget mellem S1 og S3 afhænger i høj grad af arbejdsbetingelserne og de risici, du står over for. I indendørs og relativt sikre miljøer vil S1 ofte være tilstrækkelig, men for udendørs arbejdsopgaver, hvor medarbejderne kan komme i kontakt med skarpe genstande eller våde overflader, er S3 det bedste valg. Det er afgørende at vurdere arbejdsomgivelserne nøje for at vælge den rette type sikkerhedssko.

    Hvad er S1 sikkerhedssko?

    S1 sikkerhedssko er et godt udgangspunkt til dig, der arbejder under tørre betingelser, hvor du primært kan risikere nedfaldende materialer samt værktøj, eller hvor der er glat underlag. For at bære S1-betegnelsen skal sikkerhedsskoen opfylde minimumskravene i EN ISO 20345 med:

    • Tåkappe, der beskytter mod fald på min. 200 J og kompression på 15 kN
    • Lukket hælkappe
    • Antistatiske egenskaber (A)
    • Hæl med stødabsorbering (E)
    • Olie- og brændstofresistent sål (FO)

    Hvad er S3 sikkerhedssko?

    S3 sikkerhedssko er det rigtige udgangspunkt, hvis du arbejder på en byggeplads eller med udendørsarbejde, hvor du kan blive udsat for faldende genstande, skoen kan blive udsat for punkteringer fra f.eks. søm, eller hvor der er vådt eller glat underlag. Ifølge EN ISO 20345 skal S3 have:

    • Tåkappe (mindst 200 J / 15 kN)
    • Antistatisk (A)
    • Stødabsorberende hæl (E)
    • Olie-/hydrokarbonresistent sål (FO)
    • Lodret vandafvisende hælkappe (WRU/ WPA)
    • Punkteringsmodstand (P/PL/PS)
    • profileret skridsikker sål (SRC/SR)

    Hvad er forskellen på S1 og S3 sikkerhedssko?

    En S3 sikkerhedssko opfylder alle krav fra en S1 sko og tilføjer sømværn (P/PL/PS) og vandafvisende overdel (WRU/WPA) samt profileret skridsikker sål (SR/SRC).

    En S3 sikkerhedssko henvender sig til dig, der har risiko for at blive udsat for skarpe eller punkterende genstande på jorden (f.eks. søm), som arbejder udendørs eller i forhold, hvor du har brug for, at sikkerhedsskoen har en vandafvisende overflade, og som har brug for skridsikker sål til potentielt glat underlag.

    Sikkerhedssko, der bærer S1 eller S3-mærkning, er ofte tilstrækkelige for hovedparten af de traditionelle håndværkerfag.

    Til dig, der arbejder i særligt belastede miljøer, som f.eks. vejarbejde, kraner, bulldozere eller industrielle forhold, skal du tage udgangspunkt i S5 sikkerhedssko, der er designet og testet efter de ekstreme forhold, som de store byggepladser og offshore platforme byder.

    Hvad betyder de forskellige sikkerhedsklasser på sikkerhedssko?

    Sikkerhedsklasserne angiver, hvilken beskyttelse skoen tilbyder – fx tåværn, tåkappe, sømværn, vandafvisende egenskaber og hvor skridsikker sålen er. Du kan læse mere om sikkerhedsklasser i gennemgangen af arbejdssko og certificeringer.

    Hvad betyder de forskellige symboler på sikkerhedssko?

    Udover sikkerhedsklasserne kan sikkerhedssko være udstyret med forskellige forkortelser og symboler, der dækker over begreber som ESD – at skoen afleder statisk elektricitet – og HRO – at skoen tåler kortvarig kontakt med varme op til 300 °C. Du kan også læse mere om symbolerne i vores gennemgang af arbejdssko og certificeringer.

    New Balance Sikkerhedssko

    Sikkerhedssko fra anerkendte producenter

    Bygma er leverandør af arbejdstøj og sikkerhedsudstyr til den professionelle danske byggebranche gennem Bygma Tøjshop. Derfor får du som privatkunde også fordel af, at kunne købe sikkerhedssko til både herre og dame fra de mest anerkendte mærker i branchen

    Konstant innovative Airtox sikkerhedsko

    Airtox er kendt for banebrydende letvægt sikkerhedssko med ekstrem komfort og avanceret rebound-teknologi.

    Airtox sko kombinerer innovativt design med høj ydeevne og er populære både hos professionelle, som har behov for sko til krævende arbejdsdage med mange skridt og bevægelse samt til private, der værdsætter skoenes design og udtryk.

    I forbindelse med Airtox sikkerhedssko vil du bl.a. møde følgende teknologier:

    Whitelayer® – Et ultra let og fleksibelt sømværn der er op til 55 % lettere end mange traditionelle tekstillag

    StyroSoft® – Et stødabsorberende lag, der absorberer stød med op til 64 % der gør lange arbejdsdage betydelig mere behagelig.

    PowerBreeze® / AIRflow – Et specialudviklet tekstilsystem til sikkerhedskoens overdel, som både øger luftcirkulation men stadig holder fødderne tørre.

    Cool&Me® – Indlægssålssystem med kanaler der transporterer sved væk og regulerer temperaturen for dine fødder.

    AquaCell® / AquaCell® Plus – Er en 100 % vandtæt og åndbar membran i Airtox nubuck sikkerhedsstøvler, f.eks. RS33 og MA6

    Brynje sikkerhedssko i moderne stilrent design

    Brynje er en dansk klassiker inden for sikkerhedsfodtøj og kendt for slidstærke sko med høj komfort og skandinavisk pasform.

    Modeller fra Brynje er udviklet til det nordiske klima og kendetegnet ved robusthed, funktionelt design og gode materialer.

    HKS sikkerhedsko med unik sål-teknologi

    HKSDK har specialiseret sig i stødabsorberende sikkerhedssko og er kendt for deres unikke sålteknologi.

    Med fokus på ergonomi og svangstøtte er de særligt populære blandt håndværkere med lange arbejdsdage på hårdt underlag.

    Mascot sikkerhedsko der matcher arbejdstøjet

    Mascot er stærk inden for arbejdstøj – og deres sikkerhedssko til arbejde i byggebranchen er ingen undtagelse.

    Fokus er på kvalitet, slidstyrke og fuld integration med deres øvrige kollektioner. Skoene er udviklet til professionelt brug og har et rent, funktionelt design.

    New Balance sikkerhedssko forklædt som sneakers

    New Balance forener sportsskomærkets komfort med sikkerhed. Med tekstil eller nubucklæder, atletisk sålkonstruktion og moderne pasform er skoene ideelle til dig, der ønsker en mere fleksibel arbejdssko med stil og støtte hele dagen.

    Selvom fodtøj designet af New Balance oftest ligner moderne sneakers, er de udstyret med sømværn, tåkappe, skridsikker sål og samme høje standard som mere traditionelle modeller.

    New Balance Sikkerhedssko benytter sig af en lang række avancerede teknologier til at sikre, at du får de absolut bedste sko til dit arbejde:

    Fresh Foam – Polstret mellemsål, der sørger for at din fod får et blødt og støddæmpende underlag, så du bliver mindre træt i fødder og ben.

    REVlite-midsole – En let skum i sålen, der tilfører foden energi og respons ved længerevarende stå- og gangarbejd og dermed sænker belastningen på dine fødder og ben.

    ABZORB™ – Et skumgummi indlæg i hælen eller i mellemsålen, som absorberer spidsbelastninger og sænker risikoen for overbelastning af foden.

    TRIPGUARD™ outsole – Særligt effektiv skridsikker sål, der øger greb på svære underlag.

    Sika Footwear - arbejdssko med fokus på ergonomi

    Arbejdssko fra Sika Footwear er en dansk producent med speciale i komfort og sikkerhed til professionelle.

    De er særligt kendt for deres ergonomiske fodtøj til sundheds- og fødevaresektoren, men leverer også robuste sikkerhedssko til byggebranchen – ofte med fokus på stødabsorbering og arbejdsmiljø.

    SIKA Footwear er også distributør af kendte mærker i arbejdssko såsom Elten og Cofra.

    Vismo sikkerhedsko med let vægt

    Vismo skiller sig ud med sikkerhedssko, der kombinerer sporty design og avanceret sålteknologi med langtidsholdbar komfort.

    Særligt EVA-mellemsålen og rebound-effekten gør dem velegnede til håndværkere, der går og står meget. Vismo henvender sig til dem, der vil have lethed uden at gå på kompromis med sikkerheden 

    Inspiration når du kigger på sikkerhedssko

    Arbejdstøj og sikkerhedsudstyr hos Bygma

    Arbejdstøj og sikkerhed

    Søger du komfortabelt og funktionelt arbejdstøj eller sikkerhedsudstyr, finder det hos Bygma.

    Udvalg af korte og lange arbejdsbukser

    Arbejdsbukser og shorts

    Komfort, slidstyrke og funktion er afgørende i alle de arbejdsbukser og shorts du finder hos Bygma.

    Udvalg af jakker indenfor arbejdstøj

    Jakker

    Alle jakker i Bygmas udvalg af arbejdstøj fokuserer på åndbart materiale, slidstyrke og funktion.