Parketgulv

Stort udvalg af parketgulve i eg, ask og bambus

Parketgulv er et ægte trægulv opbygget af flere lag træ, hvilket adskiller det fra laminatgulve, der i stedet kun har et lag træ, en anden konstruktion og særligt hårdført slidlag. Lamelparket består af flere lag træ med ædeltræ øverst, hvilket giver stabilitet. Stavparket lægges i mønstre af massive stave for et klassisk udtryk.

Fra Bygmas udvalg af gulve kan du købe parketgulve i bedste kvalitet fra Moland, Tarkett samt bambus parketgulve fra Holse & Wibroe. Udvalget ask, hvid ask, eg og hvid eg hvor alle træsorter har et naturligt farvespil og slidlag.. Kvaliteten sikrer at du får et parketgulv med stor holdbarhed uanset om du er til traditionelle planker i eg eller sildebensparket.

Med to eller tre stave i bredden fremstår parketgulve i egetræ eller ask levende og elegante, mens planker i fuld bredde giver et roligt udtryk. Et parketgulv er meret olerant overfor fugtighed og temperaturudsving end massive trægulve og derfor stadig en gulvtype.

produkter

+ Vis alle

Sildebensparket fra Parador

Valg af parketgulv

Når du som håndværker skal vælge parketgulv, handler det ikke kun om træsort og udseende. Konstruktion, tykkelse og læggemetode har afgørende betydning for både holdbarhed og det færdige resultat.

For at du kommer nemmere og bedre i mål med din opgave, gennemgår vi de mest brugte typer parket og de vigtigste overvejelser, du bør have med i værktøjskassen, før du rådgiver kunden eller selv lægger gulvet.

Stavparket til unikke mønstre i årtier

Stavparket består af massive trægulvsstave, som du kan lægge i mange mønstre, herunder det meget populære sildebensparket. Stavparket giver dig en stor fleksibilitet til at lægge et gulv, der har et unikt mønster eller udtryk – og så har stavparket en meget lang levetid, fordi du kan slibe og lakere gulvet flere gange.

Vær opmærksom på, at stavparket kræver et meget solidt og plant underlag, ligesom du skal påregne god tid til montering, da det kræver høj præcision. Desuden skal du være opmærksom på, at stavparket arbejder meget, når temperatur og fugtighed i rummet ændrer sig.

Sildebensparket med stavparket

Sildebensparket er det seneste årti genopstået som en af de mest populære lægningsformer inden for stavparket. Mønsteret giver et eksklusivt og tidløst udtryk, som er teknisk krævende at lægge.

Korrekt valg af træsort og sildebensmønster kan både bidrage til et levende udseende, uden at det skaber for meget uro.

Fordi kombinationen af stavparket og sildebensmønster er fagligt krævende, har producenter som Pergo og Timbermann også udviklet vinylgulve med det eksklusive design. Det giver dig fordelen af, at vinyl er nemt at lægge, et slidstærkt og rengøringsvenligt gulv samt det flotte sildebensmønster, de fleste instinktivt forbinder med parket.

Lamelparket - lavet af flere lag

Hvor stavparket typisk er massiv, er lamelparket opbygget i tre lag og har en slidstærk overflade af ædeltræ som eg, ask eller bøg.

Lamelparket har en større tolerance over for fugt og temperaturudsving end stavparket, hvilket både gør gulvlægningen lettere og reducerer risikoen for, at gulvet slår sig ved temperaturudsving eller fugt.

Fordi det er bygget i lag frem for at være massiv, kan du kun slibe lamelparket et begrænset antal gange – kontroller altid slidlagets tykkelse, da det indikerer, hvor meget toplag du har at arbejde med gennem årene.

Vær desuden opmærksom på, at mange producenter fører forskellige sorteringer, som har stor indflydelse på både udseende, holdbarhed og slidlagets tykkelse.

Tykkelser i parketgulv

Tykkelsen på parketgulv svinger generelt fra 10 til 22 mm og har stor betydning for dit gulvs formstabilitet og tolerance over for temperatur og fugt, men også rummets akustik og hvor mange gange du kan slibe det.

Tyndere parketgulve er oftest bedst til renoveringsopgaver, men er også mere sårbare og tåler færre slibninger og behandlinger med olie eller lak.

Tykkere gulve giver en markant bedre levetid og påvirker akustikken betydeligt mere, men kræver, at du er meget omhyggelig med underlag og overgang til døre og lister.

Parketgulv i egetræ

Egetræ er det mest populære valg til parket, kendt for sin slidstyrke og sit klassiske udseende. Gulvet holder til daglig belastning, men varierer i udtryk fra lyse til mørke nuancer.

Køber du egetræsparket, skal du være opmærksom på, at egetræ kan reagere kraftigt på ændringer i temperatur og fugt. Udover at tænke på, hvor du lægger det, er det derfor også vigtigt med akklimatisering og fugtsikring, inden du lægger det – ellers risikerer du, at gulvet slår sig, når rummet tages i brug og opvarmes.

Selvom egetræsparket er tungt at lægge, får du et eksklusivt og flot gulv, der holder sig flot i årtier, hvis du sørger for den rette pleje med olie og løbende slibning og lakering.

Parketgulv i ask

En anden træsort, der er meget udbredt i parket, er ask. Askeparket er lysere end egetræ og har et mere levende åremønster, som kan tilføre en stor stue eller spisestue et fantastisk flot og levende udtryk.

Ask betragtes som hårdttræ, men har en mindre tæthed og er mere elastisk, så gulvet får en større komfort end tætte træsorter som egetræ.

Hvis du overvejer askeparket, skal du være opmærksom på, at ask kræver mere vedligeholdelse og en god lak og overfladebehandling, da det er følsomt over for sollys, som kan give træet en uattraktiv gul nuance. Samtidig er lyse gulve generelt mere sårbare over for pletter efter spild. Men med den rette behandling og vedligeholdelse får du et lyst, elegant gulv.

Parketgulv i bøg

Som tredje valg vælger mange også parketgulve i bøg, der er kendt for sin fine struktur og lyse farve.

Bøgetræ er ligesom eg og ask også hårdttræ, men stadig følsomt for fugt og indeklima, hvorfor du skal tænke bøgetræ ind i resten af rummet. I værelser og rum, hvor temperatur og luftfugtighed ikke er stabile, vil træet arbejde mere, og du kan opleve revner og sprækker.

I boliger med stabilt indeklima, og hvor antallet af timer eller mængden af sollys ikke påvirker træet, får du et klassisk og lyst trægulv, som får rummet til at føles større og utrolig behageligt.

Moderne parketgulv fra Moland

Spørgsmål og svar ved køb af parketgulv

Parketgulv er et populært valg til både nybyggeri og renovering, hvor du ønsker et smukt, slidstærkt og klassisk trægulv.

Hos Bygma kan du købe parketgulv direkte online og få det leveret til døren, eller afhente det i din lokale Bygma, hvis det er på lager. Herunder finder du svar på de mest stillede spørgsmål om parketgulve, så du kan træffe det rigtige valg til dit projekt.

Hvad er parketgulv?

Parketgulv er et trægulv opbygget af flere stave eller lag, hvor slidlaget består af massivt og eksklusivt hårdttræ, typisk eg, ask eller bøg.

I modsætning til laminatgulve, der kun har et dekorativt toplag eller en dekorfolie, er parketgulv altid ægte træ og kan derfor slibes og overfladebehandles.

Der skelnes primært mellem lamelparket, der består af 2–3 lag med tværlagte fibre for stabilitet, og stavparket, som består af massive stave, der kan lægges i mønstre som sildeben. Denne opbygning gør parket mere formstabilt end massive brædder og velegnet til rum med moderat fugt- og temperaturudsving, samtidig med at det giver et klassisk, eksklusivt udtryk.

Hvad er forskellen på parketgulv og massivt trægulv?

Parketgulv er opbygget af flere lag træ, hvilket giver højere formstabilitet end massive trægulve. Det gør parketgulv mindre følsomt over for fugt og temperaturudsving og mere velegnet til moderne boliger.

Hvor slidstærkt er et parketgulv?

Slidstyrken afhænger af træsort og slidlagets tykkelse. Parketgulve med kraftigt slidlag og korrekt overfladebehandling er velegnede til daglig brug i både stue, køkken og gangarealer

Findes der slidklasser på parketgulv?

Nej. Slidklasser som (AC3, AC4, AC5 osv.) bruges primært til laminatgulve, fordi slidlaget er et kunstigt materiale, der kan testes ensartet i laboratorier.

Parketgulv består derimod af ægte træ, hvor slidstyrken afhænger af naturlige egenskaber:

  • Træets naturlige hårdhed (eg er f.eks. hårdere end fyr)
  • Slidlagets tykkelse
  • Om parketgulvet er behandlet med lak eller olie
  • Hvordan parketgulv lægges

Derfor giver én standardiseret slidklasse mindre mening for parketgulve end gør for laminat.

Hvilken træsort skal jeg vælge til parketgulv?

Valget afhænger af ønsket udtryk og slidstyrke. Eg er populært for sin styrke og tidløse stil, ask giver et lysere og mere levende udtryk, mens bambus er kendt for høj hårdhed og et moderne look.

Er parketgulv egnet til gulvvarme?

Ja, parketgulv er generelt velegnet til gulvvarme, da den lagopbyggede konstruktion reducerer bevægelser i træet sammenlignet med massive trægulve.

Hvad betyder antallet af stave i et parketgulv?

Antallet af stave påvirker gulvets visuelle udtryk. To- og trestavs parketgulve fremstår mere livlige, mens parketplanker i fuld bredde giver et roligere og mere ensartet gulv.

Hvilken overfladebehandling er bedst til parketgulv?

Parketgulve fås typisk med lak- eller oliebehandling. Lak giver en slidstærk og rengøringsvenlig overflade, mens olie fremhæver træets struktur og naturlige farvespil.

Hvornår er parketgulv det rette valg?

Parketgulv er et godt valg, hvis der ønskes et ægte trægulv med høj stabilitet, lang holdbarhed og et eksklusivt udtryk, som passer til både nybyggeri og renoverin

Kan man slibe parketgulv?

Ja, de fleste parketgulve kan slibes, så længe slidlaget af ægte træ er tilstrækkeligt tykt. Antallet af mulige slibninger afhænger af slidlagets tykkelse, men slibning kan forlænge gulvets levetid og genskabe det oprindelige udtryk.

Kan man male parketgulv?

Parketgulv kan males, men det ændrer træets naturlige udtryk permanent. Maling anvendes typisk ved renovering eller ønsket farveskift, mens lak eller olie oftere vælges for at bevare træstruktur og sikre en slidstærk overflade.

Til dig der kigger på parketgulve

Se udvalget af gulve og gulv typer

Gulve

Bygma fører alt fra massive trægulve til slidstærke vinylgulve, så du finder præcis den type gulv du drømmer om.

Guide til bambusgulve hos Bygma

Guide til bambusgulve

Bambusgulve fra Holse og Wibroe er stadig mere populære. Vi guider dig i alle fordelene ved massive gulve af bambus.

Guides til klikgulve og trægulve

Læs guides og inspiration til gulve

Vi deler råd og vejledning til dig, der søger nyt gulv eller har brug for hjælp til vedligehol.