Hos Bygma får du et stort udvalg af isolering til væg, tag, facader, loft og gulv lige som du kan læse vejledning i de forskellige produkters egenskaber. I udvalget finder du batts, formstykker og rulleisolering fra producenter som Knauf, Isover, Rockwool, Hunton, BEWI Jackon og Sundolitt, så du kan vælge den isoleringsløsning, der passer til dit projekt.
Uanset om du har brug for glasuld, stenuld eller træfiberisolering til vægge, lofter og loftsrum, kan du finde de formstykker og den rulleisolering, der matcher dine behov – sammen med dokumentation, der beskriver produkternes kvalitet, energieffektivitet og levetid.
Korrekt isolering forbedrer indeklimaet, øger komforten og mindsker energiforbruget, samtidig med at fugt, træk og varmetab minimeres. Køb isolering online hos Bygma og få den leveret til byggepladsen, hjemmet eller afhent den i din lokale butik.

Når du vælger isolering til byggeri eller renovering, skal du tage hensyn til materialetype, tykkelse, placering og fugtforhold. Isoleringen påvirker både energiforbrug, komfort og indeklima, og det betaler sig at kende til de mange løsninger, der findes.
Herunder kan du læse om isolering til forskellige steder i boligen, hvilke forhold du som minimum skal huske at tage i betragtning når du overvejer isolering samt hvilke produkter og producenter du kan tage udgangspunkt i.
Når du overvejer isolering af dit loft, er målet at minimere varmetab ved at varmen stiger op igennem loftet, op i loftsrum og ud igennem tagkonstruktionen.
Dit valg af isoleringsmateriale afhænger hvordan du påtænker at isolere loftet. Du kan enten isolere det direkte i værelserne ved at sænke loftet, isolere og sætte gipsplader op, lægge ny eller mere isolerings på gulvet i dit loftsrum, eller montere isolering i forlængelse af tagkonstruktionen.
Næsten uanset model, kan du tage udgangspunkt i mineraluld (glasuld eller stenuld), der både isolerer effektivt og har høj brandsikkerhed.
Formstykker og batts passer direkte ind i skinnesystemerne dit loft har ensartede mål, mens rulleisolering er smart til store, åbne flader uden mange forhindringer. Har du et loft med ujævne overflader eller svært tilgængelige områder, kan papiruld eller træfiberisolering, der blæses ind, være en god løsning.
Før du går i gang, bør du undersøge loftets konstruktion, adgangsforhold og om der er behov for dampspærre eller ekstra ventilation. På den måde sikrer du, at du vælger den isolering, der passer bedst til netop dit loft og får det bedste resultat.
Vægisolering kan både handle om skillevægge inde i huset og vægge, der vender ud mod facaden. Skal du isolere en ny skillevæg, er formstykker som Knauf Ecobatt 37 et godt valg, da de passer til skillevægge, der benytter skinner, profiler og stolper med standardmål. Formstykker af glasuld tilfører både effektiv varmeisolering og god lyddæmpning, så du undgår støjgener mellem rummene.
Når det gælder vægisolering til vægge, der vender ud mod husets facader, er det vigtigt, at du kender væggens opbygning, før du vælger isolering og løsningsmodeller.
Ofte er hulmurisolering eller facadeisolering bedre end at isolere indvendigt, da forkert indvendig isolering kan medføre forskellige problemstillinger, der kan føre til fugtproblemer og skimmelsvamp.
Generelt anbefaler vi, at du søger faglig sparring eller professionel hjælp i forbindelse med isolering af vægge ud mod facader.
Uanset om du bygger nyt eller udskifter gulvene i dit hjem, er det oplagt at overveje gulvisolering. Uisolerede eller dårligt isolerede gulve giver kolde fødder, høje varmeregninger og bidrager til et dårligt indeklima.
Ligesom med vægisolering er der forskel på, hvilke produkter du skal bruge, afhængig af dit projekt. I forbindelse med nybyggeri og etablering af fundament er EPS-isolering (flamingo) og leca de to isoleringsmaterialer, som skal være dit udgangspunkt, fordi de både beskytter boligen mod optrængende kulde og fugt.
Skal du efterisolere i forbindelse med at du lægger nyt gulv, afhænger valget af isolering af dine muligheder, når du har fjernet det øverste lag af gulvet. Til efterisolering omkring gulvstrøer er mineraluld (dvs. glasuld eller stenuld) et godt udgangspunkt, fordi batts og rulleisolering er fleksible og nemme at tilpasse. Men der er også situationer, hvor du kan overveje EPS-isolering (flamingo) eller lecakugler.
Uanset valg af materialer skal du tage stilling til, om og hvordan du håndterer radon samt risikoen for ophobning af fugt i gulvet, når du efterisolerer en eksisterende konstruktion. Her skal du overveje og undersøge forskellige løsninger som f.eks. hulrum med ventiler, fugtspærre eller endda aktiv ventilation.
Isolering af kælderrum kan give dig både et mere behageligt indeklima i kælderen, åbne for muligheden for, at kælderen kan benyttes til mere end opbevaring, fyrrum eller værksted samt nedbringe varmeregningen.
Valget af isoleringsmateriale til kældergulv, vægge og loft afhænger af, hvordan rummet bruges, og hvordan henholdsvis gulv, vægge og lofter er konstrueret.
Til lofterne bør du overveje løsninger med glas- eller stenuld, ligesom du skal være grundig med etablering af dampspærre og ventilation i kælderen.
I forbindelse med isolering af kælderrum, er det vigtigt, at du får foretaget en professionel fugtteknisk gennemgang af væggen, der bl.a. omfatter, om og hvordan væggen er konstrueret, om ydervæggen er isoleret og om der er lagt dræn eller drænplader.
Når den fugttekniske rapport foreligger, kan du lettere afgøre hvilke isoleringsmaterialer du kan bruge, samt behovet for ventilation og dræn. Som udgangspunkt skal du forvente at tage udgangspunkt i difussionsåbne isoleringsplader og spartelmasse fra f.eks. Skamowall og tænke på ventilation af kælderrum med systemer fra f.eks. DUKA ventilation.
I forbindelse med private boliger kan du tilføre husets ydre vægge et ekstra lag isolering, der øger energieffektiviteten, reducerer din varmeregning og giver dig et mere behageligt indeklima.
Ved facadeisolering placeres isoleringsmaterialet uden på den eksisterende ydervæg, hvorefter du afslutter med en ny facadebeklædning, som både beskytter og forskønner huset.
Inden du går i gang med facadeisolering, er det vigtigt at undersøge husets nuværende vægkonstruktion, eventuelle fugtproblemer og tilstanden af den eksisterende facade.
Det er også en god idé at overveje, om og hvordan du forbedrer ventilationen, så du undgår fugt og skimmelsvamp efter, du har isoleret facaderne.
Derudover bør du tjekke lokalplaner og bygningsreglementet for at sikre, at din løsning lever op til gældende krav, og om den valgte efterisolering skal indberettes.
Til facadeisolering kan du overveje flere isoleringsmaterialer, alt efter dine behov og ønsker. Stenuld, som Rockwool facadebatts, er populært til pudsede facader og giver både effektiv isolering og høj brandsikkerhed. EPS (flamingo) er let og har gode isoleringsegenskaber, mens træfiberisolering vinder frem som et moderne ansvarligt isoleringsmateriale med lavt klimaaftryk.
I ældre huse er hulmuren ofte utilstrækkeligt isoleret eller har mistet sin isoleringsevne over tid. Hulmursisolering indebærer, at isoleringsmateriale sprøjtes ind gennem små borede huller i fugerne, så det fordeles jævnt mellem yder- og indervæg.
Rockwool Hulrumsgranulat og Isover InsulSafe tilbyder begge en effektiv varmeisolering og lang holdbarhed, mens EPS-kugler fra Sundolitt er velegnede til tyndere vægge, da de er lette, vandafvisende og udfylder hulrummet effektivt.
Rørisolering handler om at beskytte både varme- og kolde installationsrør for at minimere varmetab, forhindre kondens og forlænge rørenes levetid. Når du isolerer rør, får du både en mere energieffektiv bolig, men forebygger også fugtproblemer og potentielle skader fra kondensvand.
Inden du går i gang med rørisolering, er det vigtigt at vurdere, hvilke rør der skal isoleres, og hvilke krav der stilles til både varmeledningsevne og brandsikkerhed.
Til større varme- og brugsvandsrør anbefales rørskåle eller indpakning af rørene i stenuld, mens du til tyndere og mere almindelig rørføring i ældre byggeri kan isolere med rørskåle af skumgummi.
Til kolde rør er rørskåle af cellegummi eller polyethylen et praktisk og almindeligt valg, fordi materialet er fleksibelt og fugttæt, så du minimerer risikoen for kondens og fugt i isoleringen og det omkringliggende byggeri.

Ved valg af isolering til byggeri eller renovering vælger du et materiale med specifikke egenskaber: brandmodstand, fugtadfærd, trykstyrke, miljøprofil, lydisolering, levetid og pris. Der er væsentlige forskelle mellem de mest anvendte typer – glasuld, stenuld, træfiberisolering, flamingoisolering (EPS/XPS) og leca (lecakugler).
Herunder finder du en kort opsummering af, hvad der kendetegner hver type isoleringsmateriale.
Glasuld isolering er et populært isoleringsmateriale i både nybyggeri og renovering. Når du køber formstykker, rulleisolering og løsuld er det i dag fremstillet af smeltet glas benytter med et højt indhold af genavendt glas. Det smeltede glas spindes i lange fibre og presses til f.eks. batts eller ruller.
Hos Bygma finder du glasuld fra bl.a. Knauf Insulation og Isover, der er to af de mest kendte producenter.
Glasuldens styrke ligger i dens lave vægt, gode isoleringsevne og lydabsorption. Den lave lambda-værdi giver effektiv isolering uden store lagtykkelser, hvilket gør den ideel til lofter, ydervægge og lette skillevægge. Materialet er brandhæmmende, men ikke ubrændbart, og ved meget høje temperaturer kan det smelte (ved ca. 600–700 °C). .
Glasuld kan med tiden sætte sig en smule i lodrette konstruktioner, hvis den ikke understøttes korrekt. Moderne produkter som Knauf Ecobatt fremstilles uden formaldehydbindemidler og med mindre støvfrigivelse, men du bør stadig benytte værnemidler under håndtering og montering af glasuld.
Stenuld isolering, oftest benævnt direkte som Rockwool, fremstilles ved at smelte sten og mineraler og spinde dem til fibre. De uorganiske fibre er tåler temperaturer over 1000 °C og er derfor de bedste udgangspunkt, hvor du har behov for optimalt brandsikring.
I modsætning til glasuld, falder isoleringsbatts af stenuld ikke og sætter sig ikke over tid. Derudover reducerer isoleringen også støj og forbedrer akustikken hvis de placeres i skillevægge og lofter.
Materialet er vandafvisende og tørrer hurtigt, hvis det udsættes for fugt, forudsat at konstruktionen har korrekt ventilation. Det egner sig særligt til tagisolering, facader og lydisolerende vægge. Netop derfor er stenuld også et oplagt udgangspunkt, når du isolerer i forbindelse med at du lægger nyt tag eller etablerer facadeisolering.
Selvom stenuld isoleringens lambda-værdien kan være lidt højere end tilsvarende typer i glasuld, opvejes det af, at du får ekstra brandsikkerhed og en mere formstabil isolering.
Træfiberisolering er et biobaseret produkt, der fremstilles af træfibre, som presses til batts eller isoleringsplader – eksempelvis Hunton træfiberisolering. 
I modsætning til glas- og stenuld, der er vandafvisende, har træfiberisolering en særlig evne til både at optage og afgive fugt stabiliserer fugtniveauet i konstruktioner, hvilket gør at det er velegnet til diffusionsåbne væg- og tagkonstruktioner. Derudover bidrager træfibrenes tæthed også med en god lydisolering - nyttigt hvor du benytter træfiberisolering i tagkonstruktioner og i facader.
Den er diffusionsåben og anvendes især i træhuse, sommerhuse og renoveringsprojekter, hvor man ønsker at undgå dampspærre i plast. Sa,todog jar træfiberisolering gode termiske egenskaber og høj varmekapacitet, hvilket giver mere stabile temperaturer året rundt. 
Den er dog organisk og dermed brandbar, men kan leveres efterbehandlet med brandhæmmende midler. Derudover har materialet gode lydisolerende egenskaber.
Flamingoisolering er fællesbetegnelsen for EPS (ekspanderet polystyren) og XPS (ekstruderet polystyren).
I forbindelse med privat byggeri, er det første og fremmest EPS isolering du skal bruge, mens XPS er det udgangspunktet, når du har behov for højere trykstyrke og endnu lavere vandoptagelse, f.eks. i industri, erhverv og eller ved omfangsdræn.
EPS og XPS er begge tiltænkt situationer hvor din isolering kommer i kontakt med jord og beton – under terrændæk, gulve, sokler og fundamenter – da de tåler tryk og ikke optager fugt i nævneværdig grad. XPS har den højeste trykstyrke og den laveste vandoptagelse af de to.
Begge materialer er brandbare, hvorfor du ikke må bruge dem i situationer, hvor isoleringen kan udsættes for åben ild eller høje temperaturer.
Lecakugler består af ekspanderet, brændt ler og er et uorganisk, ubrændbart og fugtbestandigt materiale. De er diffusionsåbne og bruges som kapillarbrydende og isolerende lag i områder tæt på jord – f.eks. i terrændæk, krybekældre, kældre eller ved gulvopbygninger.
Leca har relativt lav varmeisoleringsevne sammenlignet med EPS og mineraluld og anvendes derfor primært som supplerende isolering eller opfyldning, ikke som primær varmeisolering.
Materialet er modstandsdygtigt mod fugt og biologisk nedbrydning og har lang levetid.
Leca er ikke egnet som traditionel varmeisolering i væg eller loft, men du kan overveje det i forbindelse med kapillarbrydende lag under terrændæk eller under gulve, hvor du har behov for at reducere fugtindtrængning og kulde fra jorden.