Hos Bygma finder du gipsplader til dine byggeprojekter, herunder loft- og vægbeklædning. Den høje kvalitet fra Knauf og Fermacell og et stort udvalg hos Bygma sikrer dig høj fleksibilitet og holdbarhed, ligesom de er lette at arbejde med.
Stort udvalg, gode tilbud og billige gipsplader
I langt de fleste tilfælde er vores billige standard gipsplader alt hvad du skal bruge. Men du finder også lave priser på vådrumsgips, akustikgips og glasfiberarmeret brandbeskyttelsesplader.
Populære og stærke fibergipsplader
Især fibergipspladerne fra Fermacell er populære, når du stiller ekstra krav til konstruktion af nye rum og lofter i hjemmet.
+ Vis alle
Gipsplader har gode tekniske egenskaber og er mere miljøvenlige end mange alternativer. I Bygmas udvalg, finder du alt fra standard gipsplader til wedi plader og brandgips.
Uanset om det er til opsætning af gipsloft eller skillevægge, tilbyder Knauf gipsplader en stærk og stabil konstruktion, men Fermacell fibergips har en mere slagfast og tungere konstruktion.
Standard gipsplader er opbygget af en gipskerne omgivet af karton, hvilket giver pladen styrke og en jævn overflade, som gør det let at give vægge og lofter en flot finish med maling, tapet, filt eller indfarvet spartelmasse.
Pladerne er produceret, så de er lette at tilpasse og montere, enten som gipsloft eller skillevægge. De to mest købte plader har målene 90x240 cm og 120x240 cm med en tykkelse på typisk 9,5 mm og 12,5 mm, der begge er velegnede til gipslofter og skillevægge.
Til gipslofter anbefaler vi, at du benytter standard gipsplader, der sikrer en glat overflade og stabilitet. Pladerne monteres på forskallingsbrædder eller stålprofiler, så du let kan spartle og male dem efter montering.
Når du vælger gipsplader, er det også værd at kigge på vægten. Standardplader er meget lette, mens specialvarianter kan have større vægt og dermed gøre monteringen mere tidskrævende.
Til lofter anbefaler vi, at du påregner gips til to lag. De to lag gips monteres forskudt i forhold til hinanden, så du undgår overlappende samlinger. Med to lag reducerer du også risikoen for, at der opstår revner i samlingerne mellem pladerne.
Gipsplader til opsætning af skillevægge har en mere robust kartonbelægning, der tåler slag og slid bedre end de lettere plader til lofter.
Til skillevægge i gangearealer, trappeopgange eller andre steder med risiko for slag og stød, kan du overveje Knauf Ultra Board®, der har en ekstra slagfast overflade. I langt de fleste tilfælde er standard gipsplader dog tilstrækkelige til vægge i private boliger.
I en ejendom med betonvægge, kan gipsplader bå væggene bidrage positiv til akustikken, og være et billigt alternativ til specialiserede akustikpaneler og akustikplader.
Bygger du en forskalling på betonvæggen og monterer gipsplader sammen med lydisolerende A-batts, får en markant bedre akustik i rummene end den du kender fra mursten eller betonelementer. Vær dog opmærksom på gældende reglementer på begge områder.
Hvis du ønsker en glat og elegant finish på dine vægge og lofter, er standard gipsplader fuldt ud tilstrækkelig i langt de fleste indvendige konstruktioner. Det er let at tilpasse pladerne, du får en robust løsning, pladerne tapetseres og overmales nemt - og så er de mere miljøvenlige end mange alternativer.
5 fordele ved standard gipsplader
Når du benytter almindelige gispplader i skilevægge, kan det være problematisk at hænge tunge emner på væggen, eller de er sårbare for hårde stød og slag under flytning eller indretning.
Fermacell fibergips er en stærk og alsidig gipsplade, der kombinerer høj styrke, brandhæmmende egenskaber og fugtbestandighed i én homogen fiberarmeret plade.
I modsætning til almindelige kartongips kræver fibergips ofte kun ét lag for at opfylde krav til både lyd og brand, hvilket sparer tid og materialer.
Fibergipsplader er mere slag- og skruefaste og kan bære tunge ophæng direkte i pladen – op til 50 kg pr. skrue i 12,5 mm tykkelse. De anvendes til både vægge og lofter, også i vådrum, og findes i flere tykkelser.
Vådrumsgips og wedi plader anvendes i stedet for almindelige gipsplader, når du benytter gips i badeværelser. Vådrumsgips er imprægneret, så det afviser fugt.
Fordi standard gipsplader til skillevægge og lofter har et ydre lag af pap, vil de helt naturligt suge fugt og vand til sig.
Wedi plader og vådrumsgips er overfladebehandlede, glasfiberarmerede og har en gipskerne, der har fået en særlig imprægnering. Vådrumsgips har desuden ofte kartonklædte, forsænkede langkanter og skårne kortkanter.
Vindgips er en tyndere plade, der ofte anvendes til underbeklædninger tæt ved isolering, hvor der er behov for et diffusionsåbent byggemateriale.
Vindgips benyttes oftest i facader eller som en del af underlaget, hvor en almindelig plade er for tyk til at sikre god ventilation og dermed holder for meget på fugten.
Som privatkunde hos Bygma, vil du meget sjældent få brug for decideret brandhæmmende gipsplader, men mindre du skal igang med en omfattende renovering af boligens bærende elmenter - et projekt der bør overlades til profesionelle håndværkere.
Brandgips er en særligt brandhæmmende og glasfiberarmeret gipskartonplade type F-1, der i private hjem bruges til at beskytte de bærende vægge og trækonstruktioner.
Knauf Secura Board og Fireboard er særlige serier, som du kan benytte til inddækning og brandsikring af stålkonstruktioner.
Uanset om det er nye eller gamle boliger, kan du få en bedre udnyttelse af rummene. Vd at flytte eller opsætte nye skillevægge, eller sætte nyt loft op, kan du ændre markant på både lyd, lys og energiforbuget af dit hjem.
Skal du i gang med at sætte nye skillevægge i gips op, eller montere gipsloft, finder du alle byggematerialer, fugemasse, amreringstape, skruer, værktøj og indendørs maling hos Bygma.
Når du skal sætte gipsvægge op, skal du først bygge et solidt skelet, som du kan montere gipsplader på.
På Bygma.dk finder du alt til enten at bygge væggen enten med stålprofiler eller skillerumslægter i træ. Hertil kommer gulv- og loftskinner, fx Knauf væg-/loftskinne MSKP70, som fastgøres med plugs.
De lodrette stolper placeres typisk med 45–60 cm mellemrum, og hulrummet udfyldes med isolering i mineraluld, glasuld eller stenuld for optimal lyd- og varmeisolering. Benyt f.eks. Rockwool A-batts til effektiv lydisolering.
Selve beklædningen udføres med gipsplader i 9,5 eller 12,5 mm – eventuelt fibergips for ekstra styrke.
Til montering bruges gipsskruer i passende længder samt plugs til fastgørelse.
Afslutningsvis sikres et pænt resultat med spartelmasse, filt og maling, evt. kombineret med akustikfuge for at minimere lydbroer.
Ved lofter er underlaget afgørende. Du kan vælge loftforskalling i træ eller stålprofiler, der monteres med ca. 30 cm afstand for at bære pladerne korrekt.
Som beklædning anvendes loftgipsplader, som er lettere at håndtere og giver en jævn overflade.
Til fastgørelse bruges gipsskruer til loft (typisk 35–45 mm), og der kan suppleres med isolering mellem forskallingen eller ovenfra for bedre lyd og varme.
Ligesom ved vægge afsluttes arbejdet med armeringstape og spartelmasse til samlinger, slibning og derefter maling, så loftet fremstår ensartet og glat.
Hos Bygma kan du også købe alt til at udføre arbejdet effektivt - det er vigtigt at have det rette værktøj i værkstedet. Her er en hurtig tjekliste, inden du går i gang med gipsloft og skillevægge i gips.