Sørg for et godt arbejdsmiljø når vinteren rammer byggepladsen

Når kulden rammer er det vigtigt at tage sig nogle forholdsregler.

  • Har du styr på snerydning, grusning?
  • Hvad med afdækning og frostsikring af materialer?
  • Afdækning af stationære arbejdsstationer og opvarmning af arbejdsområder?

Det er også vigtigt at have styr på arbejdsbelysning når vi går den mørke tid i møde.

Med afsæt i BFAs Branchevejledning om vinterforanstaltninger hjælper Bygma dig med praktiske råd og genveje til varer, der hjælper din byggeplads og professionelle håndværkere med at blive vinterklar.

Bliv hurtigere vinterklar og klik på genvejen:

Entreprenøren bør overveje følgende:

• Er egne stilladser dimensioneret og udformet, så de kan inddækkes?

• I hvilket omfang kan og skal der etableres stationære arbejdssteder, der skal beskyttes mod påvirkninger fra vejrliget?

• I hvilket omfang der skal udleveres og anvendes arbejdstøj, der beskytter mod sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget,

• I hvilket omfang etablering og vedligeholdelse af årstidsbestemte byggepladsforanstaltninger kan modvirke negative påvirkninger fra vejrliget og dermed give færre vejrligsbestemte sygefraværsdage og spilddage.

Se hele BFAs guide til vinterforanstalatninger

Bliv vinterklar med videovejledning og vintervarer

Produkter til den kolde tid.

Kontakt din lokale Bygma for aktuelle priser.

Fugt og skimmelsvamp i vinduer om vinteren

Fugtberegner til kamp mod skimmelsvamp om vinteren

Når temperaturen daler....

Om vinteren falder temperaturen, vinduerne lukkes og vi tænder for varmen. Dermed opstår de absolut bedste betingelser for skimmel- og fugtskader.

I bedste fald opdager du det, fordi det mange steder bliver hurtig synligt, men oftest forbliver det skjult indtil skaderne er omfattende.

Forsvarlig efterisolering med fugtberegneren

Med fugtberegneren kan du som professionel inden for byggeriet få svar på, om en efterisoleringsløsning er fugtteknisk forsvarlig, eller om løsningen skal gentænkes.

Fugtberegneren er lavet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og er et online beregningsværktøj, der gør det nemt for dig at forudse eventuelle fugtproblemer. Den indeholder en række af de mest almindelige konstruktioner i beboelsesejendomme, som kan efterisoleres.

Udviklet af statens byggeforskningsinstitut

Fugtberegneren er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet (SBi) og Institut for Byggeri og Anlæg ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg). Den er ejet og drevet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

Sådan bruger du fugtberegneren

  • Vælg den eksisterende konstruktion, der skal efterisoleres
  • Indtast og vælg forhold om bygningen og indeklimaet
  • Vælg efterisoleringstiltag: materiale, tykkelse og afslutning
  • Fugtberegneren konverterer de indtastede data til et letforståeligt resultat og giver et overblik over eventuelle fugtproblemer, og hvad du kan gøre for at undgå dem

Sikkerhed på byggepladsen med reflekstøj

Reflekstøj - se og bliv set på byggepladsen om vinteren

Det handler ikke kun om nat og vintermørke

Når vintermørket rammer os er det ekstra vigtigt med høj synlighed. Samtidig er vinterhalvåret også præget af dårligere vejr, der kombineret med dis og tåge øger argumentet for at have det rette sikkerhedstøj.

EN 20471 - Standard for synlig arbejdsbeklædning

EN ISO 20471 er en international anerkendt standard, der stiller krav til synlig arbejdsbeklædning for medarbejdere i høj-risikoområder. At benytte korrekt sikkerhedsbeklædning er vigtig og skal prioriteres. Også selv om det kun en lille del af arbejdsdagen der foregår i områder, hvor synlighed er vigtig.

EN ISO 20471 er opdelt i tre klasser i henhold til hvilken risikozone, man arbejder i, og hvor godt produktet formår at give medarbejderen beskyttelse. Det er kravet til synlighed – og dermed kravet til arealet af reflekserne og det fluorescerende materiale – der afgør hvilken af klasserne, man skal vælge. Alle produkter har reflekser med en refleksionsevne, der opfylder, hvad der tidligere svarede til klasse 2.

Arbejdsbelysning - endnu vigtigere om vinteren

Det handler ikke kun om at blive set, men også om at kunne se. I vinterhalvåret er behovet for arbejdsbelysning betydelig større. Tidligt morgenarbejde og sent aftenarbejde kræver de rette arbejdslamper for, at dine medarbejdere har arbejdsmiljøet til at udføre et grundigt arbejde.

I BFAs branchevejledninger foreligger også klare retningslinjer for arbejdslyningen. Kort opsummeret er der følgende retningslinjer, der sikrer tilstrækkelig belysning i forhold til arbejdet

  • Orienteringslys: 25 lux
  • Groft arbejde 50 lux
  • Mere krævende arbejde 100 lux
  • Overdækket arbejdsplads 200 lux
  • Montagearbejde 300 lux
  • Præcisionsarbejde 500 lux

Læs om arbejdslamper, sikkerhedstøj og belysning

proffshop

Toj

Nyhedsbrev