Rundsav

Til lige snit i træ, plader og byggematerialer

Rundsave er et kraftfuldt og alsidigt værktøj til dig, der har brug for et værktøj til hurtig og præcis skæring i træ, krydsfiner, gulvbrædder eller byggeplader. Hvor en stiksav kommer til kort på lange, lige stræk, leverer rundsaven rene snit med høj hastighed og stabil styring. Den er ideel til alle håndværk, uanset om du udføre grovskæring eller opgaver med præcision – uanset om du bygger terrasse, skærer plader til eller tilpasser materialer på stedet.

I Bygmas udvalg finder du håndholdte rundsave, klinger, skinner og tilbehør fra stærke mærker som Makita, Milwaukee, Ryobi og DEWALT – både i 230 V-udgaver og modeller på 18V batteri, der passer til dit eksisterende batteri uanset om det er Ryobi ONE+, DEWALT XR, Milwaukee M18 eller Makita LXT. Med justerbar skæredybde og vinkelindstilling får du et værktøj, der klarer det meste, og som du let kan tage med overalt på byggepladsen eller i værkstedet.

produkter

+ Vis alle

    DEWALT rundsav med skinne

    Tips før du køber rundsav

    En rundsav er et alsidigt stykke værktøj til snorlige snit i træ, krydsfiner, MDF og andre byggeplader.

    Her får du 5 vigtige overvejelser, når du skal vælge ny rundsav fra fx Milwaukee, DEWALT, Makita eller Ryobi – og hvorfor en model med skinne kan være et godt valg.

    Skæredybde og klingediameter (typisk 165 mm eller 190 mm)

    Skæredybden afgøres af klingen. 165 mm er velegnet til de fleste opgaver som gulvbrædder og krydsfiner, mens 190 mm giver lidt ekstra kapacitet til tykkere materialer som reglar eller bordplader. DEWALT, Milwaukee og Makita har modeller i begge størrelser, også til professionelt brug.

    Rundsav med skinne – præcision i topklasse

    En rundsav med skinne er ideel, når du ønsker helt lige snit – uden flosninger eller behov for efterpudsning. Skinnen sikrer, at saven kører stabilt og præcist langs linjen, også ved lange snit.

    Det er især nyttigt til indbygning, køkkenelementer og møbelplader. Makita og Milwaukee tilbyder skinne-kompatible modeller, mens DEWALT har komplette systemer med anti-skrid belægning og finjustering.

    Køber du en rundsav uden skinne, kan du også vende tilbage og købe føringskinne fra det store udvalg af savklinger til el-værktøj.

    Batteri eller 230V – mobilitet eller rå kraft?

    En batteridrevet rundsav (18V, 36V eller 54V) er fleksibel og nem at bruge på byggepladsen, hvor du ikke altid har adgang til 230V. Uanset mærke, finder du modeller, der har stærke modeller i 18V med motorer, der får mest mulig ud af den moderne M18 og LXT batteriteknologi.

    Har du adgang til fast strøm og arbejder stationært, kan en 230V-model være mere konstant i kraften, når du arbejder med træsorter eller materialer af høj tæthed.

    Vigtige funktioner: Spaltekniv, dybdestop og skråsnit

    Kig efter modeller med spaltekniv, der forhindrer klingen i at klemme og giver ekstra sikkerhed.

    Justerbar dybdestop og muligheden for at save i vinkel (ofte op til 45°) gør værktøjet mere alsidigt. DEWALT og Makita er stærke på brugervenlige justeringsfunktioner.

    Ergonomi og støvstyring gør forskellen i praksis

    Et behageligt greb, lav vægt og god balance gør arbejdet lettere – især ved lange snit.

    Ryobi egner sig godt til lettere gør-det-selv opgaver, mens Milwaukee og Makita fokuserer på præcision og komfort i det professionelle felt.

    Støvudtag til støvsuger gør en stor forskel i snitkvalitet og arbejdsmiljø. Mange former for byggestøv, herunder fint støv fra fyr- og nåletræ, er skadeligt og kan føre til kroniske luftvejssygdomme. Læs mere om byggestøv her.

    DEWALT rundsav – præcision og kraft til professionelle opgaver

    Hos Bygma finder du et bredt udvalg af DEWALT rundsave, der er udviklet til både den ambitiøse gør-det-selv-bruger og den professionelle håndværker. DEWALT-værktøj er kendt for at fremstille robuste rundsave, der leverer høj ydelse, uanset om du vælger en 18V, 54V eller 230V model, så du kan arbejde effektivt med træ, plader og byggematerialer.

    DEWALT tilbyder rundsave med både 230V ledning og batteridrevne modeller i XR 18V- og FlexVolt-serien. XR 18V rundsave er ideelle til mobile opgaver, hvor fleksibilitet og lav vægt er afgørende, mens FlexVolt-modellerne leverer op til 54V spænding og giver dig kraften til at klare selv de mest krævende opgaver – eksempelvis dybe snit i hårdt træ eller pladematerialer.

    De fleste DEWALT rundsave er batteridrevne og udstyret med kulløse motorer, elektronisk motorstyring og præcisionsjustering af snitdybde og vinkel. Derudover tilbyder flere modeller integreret LED-lys, vigtig tilslutning af M- og H-klasse støvsuger samt solide greb, så du får den bedst mulige oplevelse med dit arbejde.

    Makita rundsav – alsidighed og avanceret teknologi

    Makita rundsave spænder fra kompakte batterimodeller til kraftige 230V-maskiner, så du altid kan finde en model, der matcher dit ambitionsniveau, uanset om du er professionel håndværker eller ambitiøs hjemmebruger. Hos Bygma kan du vælge mellem Makita rundsave med LXT 18V-batteri, XGT 40V-batteri eller klassiske ledningsmodeller.

    Makita LXT 18V rundsave er populære blandt håndværkere, der har brug for lette og mobile maskiner til præcise snit i træ og plader. De fleste modeller har kulløs motor, hvilket giver længere driftstid og mindre vedligeholdelse. XPT – Extreme Protection Technology beskytter mod støv og fugt, så din rundsav holder længere, selv under krævende forhold.

    Med Makita XGT 40V får du en batteridrevet rundsav, der er designet til de mest krævende opgaver, hvor høj effekt og stabilitet er nødvendigt. XGT-systemet sikrer optimal kommunikation mellem batteri og motor, hvilket giver maksimal udnyttelse af spændingen og længere levetid. Mange Makita rundsave har desuden laserlinje, elektrisk bremse og mulighed for tilslutning af støvsuger for et renere arbejdsmiljø.

    Milwaukee rundsav – bygget til daglig, professionel brug

    Milwaukee rundsave er primært udviklet til professionelle, der stiller høje krav til holdbarhed og et el-værktøj, der matcher samlingen i værkstedet eller varevognen. I Bygmas udvalg finder du både Milwaukee M18 rundsave og de kraftfulde 230V-modeller, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dine arbejdsopgaver.

    M18 rundsave bruger samme batteriplatform som resten af Milwaukees M18-værktøj, hvilket giver dig fuld fleksibilitet mellem dit batteridrevne værktøj. De fleste modeller er udstyret med POWERSTATE kulløs motor og REDLINK PLUS elektronik, så du er sikker på at få mest muligt ud af både batteri og motor samt en sikring mod, at batteri eller motor overbelastes, mens du arbejder.

    Uanset om du vælger en batteridrevet eller 230V rundsav, får du også ofte integreret LED-lys, justerbar snitdybde og vinkel samt mulighed for tilslutning af M- eller H-klasse støvsuger, så du undgår skadeligt byggestøv.

    Ryobi rundsave – funktionelle løsninger til alsidige opgaver

    Ryobi rundsave er primært til dig, der er en kvalitetsbevidst hjemmebruger, som har brug for en pålidelig og brugervenlig maskine til en fornuftig pris. Med Ryobi ONE+-platformen kan du anvende det samme 18V-batteri på tværs af hele ONE+-serien, så du nemt skifter mellem rundsav, stiksav og skruemaskine.

    Ryobi rundsave er dit foretrukne valg, hvis du skal lave lige snit i træ, træplader og andre lette byggematerialer. En 230V eller batteridrevet rundsav fra Ryobi er fremstillet, så den er lettest mulig at håndtere og styre, har justerbar snitdybde og vinkel, og udvalgte modeller er udstyret med laserlinje, så du nemt udfører et lige snit i større plader.

    Fordi Ryobi fremstiller el-værktøj målrettet private, har de også fokus på, at greb, knapper og designet er behagelige at arbejde med, også selvom du skal lave større projekter. Hvis modellen du køber ikke har tilslutning for støvsuger, anbefaler vi, at du køber sikkerhedsbriller og FFP3-støvmaske, så du er beskyttet mod byggestøvet under savearbejdet. Se vores udvalg af sikkerhedsudstyr her

    18V Makita Rundsav

    Spørgsmål og svar ved køb af rundsav

    Hos din lokale Bygma står fagfolk klar til at rådgive dig, når du skal vælge den rette rundsav til dine projekter.

    Uanset om du er professionel eller gør-det-selv-entusiast, kan du få hjælp til at finde en model, der matcher dine behov. Herunder kan du læse svar på de mest gængse spørgsmål, så du er bedst rustet til at vælge den bedste rundsav til netop dine arbejdsopgaver.

    Hvad er forskellen på en rundsav og en kap-/geringssav?

    En rundsav er håndholdt og bruges til lange, lige snit i plader og brædder, mens en kap-/geringssav er stationær og bruges til præcise tværsnit og vinkelsnit i mindre emner.

    Rundsaven er typisk at foretrække, når du

    • Skal skære OSB, krydsfiner eller MDF-plader
    • Arbejder på byggepladsen eller direkte i materialet
    • Har brug for lange, gennemgående snit

    Eller øvrige situationer, hvor træ eller byggematerialerne er for store til at tilpasse med en kap-/geringssav.

    Hvor stor klinge skal jeg vælge til min rundsav?

    Klingediameteren afgør, hvor dybt saven kan skære. Valget afhænger primært af tykkelsen på de byggematerialer, du skal skære i. Tag udgangspunkt i følgende, når du skal vælge:

    • 165 mm: Let og kompakt – god til plader og lettere opgaver
    • 190 mm: Mest udbredt – alsidig til konstruktionstræ og plader
    • 230 mm: Kraftig rundsav til tykt tømmer og grove opgaver

    Skal jeg vælge rundsav med skinne?

    En rundsav med skinne gør det lettere at foretage lige snit, især ved lange eller synlige snit i plader og finer. Skinnen sikrer stabilitet og minimerer risikoen for fejlskæringer. Udvalgte rundsave har også indbygget laser, der er en praktisk guide til at føre rundsaven i en lige linje gennem plader og træ.

    Vælg en rundsav med skinne eller laser, hvis du

    • Vil have lige snit uden efterbearbejdning
    • Ofte skærer store plader som f.eks. OSB, gips, MDF eller krydsfiner
    • Arbejder alene og vil undgå opstilling af stationært værktøj

    Akku eller 230V rundsav – hvad passer bedst til mig?

    En 230V rundsav bør være dit foretrukne valg, når du foretager gentagne og dybe snit i hårdt træ eller ved længerevarende brug på værkstedet. 230V rundsave giver dig konstant kraft uden batteriskift og er derfor klart at foretrække til større byggeprojekter, hvor du først og fremmest har brug for at holde en fast kadence i dit arbejde og ikke vil være begrænset af batteriers kapacitet.

    Vælg en akku rundsav, hvis du vil have en maskine der er god til lette monteringsopgaver, kortvarige tilpasninger af træ og plader, serviceopgaver og arbejde uden fast strøm.

    Vælg en 230V rundsav, hvis du hat brug for en maskine, der leverer stabil kraft til længere og mere krævende opgaver, når du har meget træ eller byggeplader, der skal tilpasses.

    Uanset om du er professionel eller ambitiøs hjemmebruger, kan det tit være en fordel at have to modeller. En 18V rundsav med lille klinge til de kortvarige og lette opgaver, og en 230V model med stor klinge og støvsugerudtag, når du skal lave større opgaver.

    Kan jeg nøjes med én rundsav til både plader og konstruktionstræ?

    Ja, du kan ofte nøjes med én rundsav til både plader og konstruktionstræ, hvis du vælger en model med tilstrækkelig kraft og mulighed for at skifte klinge.

    Når du vælger, skal du købe en rundsav med justerbar snitdybde og vinkel, så du kan tilpasse den til forskellige materialer. Husk at bruge den rette klinge til opgaven for at opnå rene og præcise snit.

    Mere til dig der leder efter en rundsav

    El-værktøj fra blandt andet Ryobi, DeWalt og Makita

    El-værktøj

    Se udvalget af professionelt og semiprofessionelt el-værktøj fra DeWalt, Makita og Ryobi.

    Arbejdslamper og LED strips hos Bygma

    Arbejdslamper og LED strips

    Den rette mængde lys gør både dit arbejde lettere og sørger for at du kan gøre det grundigt.

    Batteri opladere fra Makita, Ryobi og Milwaukee

    Batteriopladere

    Hold dine batterier på fuld power med opladere til bl.a. Makita, Ryobi, DeWALT og Milwaukee batterier.