Bygma

- historien om en dansk virksomhed i udvikling

Bygma er en solid virksomhed med en stolt historie. I Bygmas lange historie har det altid været den samme grundlæggende filosofi som virksomheden er blevet drevet efter. Det gode købmandskab, flid og fremsynethed er grundstenene i Bygmas forretning. En filosofi som også vil kendetegne Bygma i fremtiden.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.300 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer til både større og mindre byggerier. Bygma Gruppen havde i 2017 en omsætning på ca. 7,5 mia. DKK.

"Det gode købmandskab, flid og fremsynethed er grundstenene i Bygmas forretning"

Milepæle hos Bygma

2017

Bygma Gruppen åbnede i foråret 2017 sin første proff-forretning og tømmerhandel med drive-in i Reykjavik. Kort forinden åbnede vi en ny forretning og tømmerhandel på Vestfjordene i Island til både proff og private.

Ligeledes åbnede vi i foråret en helt ny proff-forretning, Bygma Aalborg C. Dette var et ”green field” projekt, som gav gode muligheder for energirigtig projektering. Bygma Frederiksværk gennemgik en omfattende om- og nybygning, og fremstår nu som moderne proff-forretning med drive-in, lagerhal og proff-butik i to etager.

Kendskabet til Bygmas sponsorat af det danske herrehåndboldlandshold slog for alvor igennem, og bidrager til en øget kendskabsgrad.

2016

Bygma ekspanderer atter, da vi med virkning pr. 1. januar 2016 har opkøbt aktiviteterne i Grønlands Byggecenter – XL Byg, beliggende på Korinthvej 1, 9220 Aalborg Ø.

Vi har også overtaget Halsnæs Trælast, som åbner til foråret 2017 som Bygma Frederiksværk med en flot og moderne proff-forretning.

Ligeledes erhvervede vi i 2016 Charles Gulve Engros, der skal styrke datterselskabet Scandinova på det danske marked.

2015

Bygma Gruppen AB overtager pr. 1. januar 2016 aktierne i Fröbergs Bygg & Järnhandel AB i Borlänge (nord for Stockholm). Dermed styrkes Bygma Gruppens position yderligere på det svenske byggemarked, idet vi nu er repræsenteret med 17 forretninger på det svenske landkort!

Bygmas nye slogan bliver fra marts 2015 "Ikke for amatører", hvor vi forstærker vores brand mod de professionelle og semi-professionelle.

2014

Bygma Gruppen AB erhverver den 1. april 2014 Norra Skogsägarnas Byggvirksomhed XL BYGG Norras tre forretninger beliggende i hhv. Lycksele, Skellefteå og Umeå.

Bygma Sverige er således repræsenteret med butikker i Luleå, Piteå, Skellefteå, Lycksele, Vindeln, Umeå, Örnsköldsvik og Sundsvall. Derudover er Bygma koncernen repræsenteret med 7 forretninger i Stockholm og Mälardalen.

2013

Den 1. marts opkøber Bygma H.O. Birksted A/S i Næstved samt Otterup Trælast A/S, Otterup på Fyn

2012

Bygma har opkøbt ACS Trælast XL-Byg pr. 4. januar 2012.
ACS Trælast XL Byg ligger på Amager – et stenkast fra København, motorvejen og Kastrup Lufthavn.

2011

Bygma Gruppen A/S opkøber islandske Húsasmiðjan
The Iceland Enterprise Fund (FSI) har solgt alle Húsasmiðjans aktiver og passiver til Bygma Gruppen A/S (Bygma).

Bygma Gruppen AB ekspanderer – opkøber Järnbolaget Bygg & Industri AB beliggende i Skellefteå og Vindeln.

Bygma har opkøbt Kroers Tømmerhandel på Fyn og er således repræsenteret med i alt seks forretninger på Fyn.

2010

Bygma har opkøbt Søllested Trælast A/S pr. 1. januar 2011. Søllested Trælast er beliggende på Lolland og har eksisteret siden 1991.

2009

Med virkning pr. 1. oktober har Bygma Gruppen AB opkøbt trælasterne Ångsågen i Luleå og Piteå. Opkøbet betyder, at vi udover Stockholm og Mälardalen nu også er repræsenteret flere steder på den nordlige del af den svenske østkyst: Sundsvall, Örnsköldsvik, Piteå og Luleå.

2008

Bygma Sverige åbner i november tre nye Bygma forretninger i Sverige: Eskillstuna, Sundsvall og Örnsköldsvik.

Bygma Danmark overtager Cimbria Tømmerhandel A/S i Sønderborg samt afdelingen i Haderslev.

Åbner ny trælast med håndværkerbutik i Viborg.

Køber aktierne i Balslev ”Tømmerhandel og Byggemarked" på Færøerne.

Ekspanderer med en håndværkerbutik og en trælastafdeling i Herlev.

Åbner i Risskov med trælasthandel og håndværkerbutik.

2007

For at sikre et stærkere og mere synligt Bygma ændres alle lokale forretningsbetegnelser til Bygma A/S. Samtidig fastlægges en ny forretningsstrategi med 2 fokuserede forretningsområder:

1. Det ene område er den professionelle håndværker, som skal opleve, at Bygmas trælaster og håndværkerbutikker er den bedst tænkelige samarbejdspartner.

2. Det andet område er den del af Gør-det-selv folket som på semiprofessionel basis klarer f.eks. nybyg, ombyg og andre større opgaver. De skal serviceres på højeste niveau i byggemarkederne.

Den nye forretningsstrategi indeholder også koncernens nye slogan "Vi ved – Du kan".

Det nye slogan skal udtrykke det, som har kendetegnet Bygma i mange år: God service og ikke mindst en faglig kompetent rådgivning og en bevidsthed om, at dette kun kan lade sig gøre, hvis vi tager udgangspunkt i kunderne og deres behov.

2006

Ny direktion tiltræder med Peter Christiansen i spidsen, og omsætningen runder 4,3 mia. kroner. Samme år begynder arbejdet med at fastlægge strategien for fremtidens Bygma. Et stærkere og mere synligt Bygma.

2003

Alle Bygmas trælasthandler og byggemarkeder fusioneres til ét selskab: Bygma Gruppen. Bygma Gruppen omfatter nu A/S Hjalmar Wennerth, Scandinova A/S, Pro-File A/S samt 52 trælasthandler og byggemarkeder; 48 i Danmark og 4 i Sverige. De danske forretninger opdeles i fire regioner, der hver får sin egen direktør.

2002

Bygma, der nu omsætter for langt over 2 mia. kroner., fejrer 50 års jubilæum. Virksomheden tæller nu 43 trælasthandler og byggemarkeder, hvoraf de fire er i Sverige.

1998

Bygma omsætter nu for 1,8 mia. kroner, og virksomheden har op gennem 1990’erne fortsat opkøbene af trælaster i Danmark. Nu udvides markedsområdet til Sverige, hvor Bygma opkøber en svensk trælasthandel i nærheden af Stockholm

1994

Bygma runder 1 mia. dkr. i omsætning samme år Lars Børge Christiansen fratræder som administrerende direktør for at fokusere på bestyrelsesarbejde. Det er også året, hvor Hasselager Trælasthandel og Sæby Trælasthandel opkøbes og bliver en del af Bygma.

1993

Lars Børge Christiansens søn revisor Peter Christiansen tiltræder som økonomichef. Samme år opkøbes Grønborgs Tømmerhandel i Kolding.

1992

Samme år som Scandinova A/S køber Steen Præst Trælast i Grenå skifter virksomheden navn til Bygma. Navnet, der er fundet efter en intern medarbejderkonkurrence, er en sammentrækning af byggematerialer. Bygmas velkendte bomærke ”huset” bliver ligeledes skabt samme år.

1989

Scandinova A/S har op gennem 1980’erne fortsat ekspansionen med opkøb af trælaster og har nu ni trælaster fordelt i hele landet. Omsætningen er dette år på 465 mio. kroner.

1976

Det går godt for Scandinova A/S, og opkøbene af nøje udvalgte trælaster fortsætter. I 1976 opkøbes Sander Hansens Trælasthandel i Herning.

1972

Scandinova A/S udvider virksomheden og forretningsområdet ved købet af virksomhedens første trælast Johann Jacob Voetmann i Åbenrå. Efter overtagelsen ændres navnet til Voetmanns Tømmerhandel A/S.

1967

Scandinova A/S flytter fra Havnegade til det nybyggede industriområde i Herlev. Adressen er Transformervej 23. Senere udvides til Transformervej 10.

1966

Scandinova A/S udvider med stort lagerbyggeri i Nyhavn 6 i København.

1961

Scandinova A/S bliver agent for den brasilianske statseksportorganisation og begynder at handle med det specielle Parana Pine, en træsort der bliver meget populær i Danmark, da den har en knastren stamme på ca. 35 meter.

1960

Scandinova opstartes som grossistvirksomhed, der sælger byggematerialer og relaterede produkter til byggebranchen, og A/S Hjalmar Wennerth overgår samme år til Scandinova A/S

1952

Lars Børge Christiansen starter i agenturvirksomheden A/S Hjalmar Wennerth, der har til huse i Havnegade 41 i København, efter han er udlært i tømmerhandel i Skagen. A/S Hjalmar Wennerth, der på det tidspunkt kun har to ansatte, repræsenterer en række større svenske savværker i Danmark. Lars Børge Christiansen overtager efter to år virksomheden og bliver ansvarlig for den videre drift.