Stenmel er et knust materiale som kan anvendes til mange forskellige formål. Det kan både bruges til udendørs - og indendørsprojekter, men bruges allermest udendørs. Ved første øjekast kan stenmel synes som et skrøbeligt materiale, men når det først bliver presset sammen, har du et solidt og stærkt produkt. Stenmel findes i typerne knust granit og knuste sten.
Stenmel kan som sagt anvendes til mange formål, men bruges overordnet set mest som underlag og belægning for eksempel i indkørsler, tennisbaner og petanquebaner. Derudover bruges det imellem fliser i stedet for flisesand. Stenmel kan findes i mange forskellige farver, men den mest brugte type er i farverne sort og grå.
Stenmel er et perfekt underlag til fliser eller til at skabe en stærkere og mere kompakt fuge mellem belægningssten eller til at anlægge stier og sportspladser. Bruger du det for eksempel i indkørslen, når der skal lægges fliser, opnår du også den fordel, at ukrudt har svært ved at trænge igennem.
Der findes flere forskellige typer af stenmel. Nogle af de mest anvendte er lavet af knuste sten eller knust granit. Disse bruger man i mange tilfælde og de findes i flere forskellige farver.
Stenmel der er lavet af knuste sten kaldes også for bakkestenmel. Denne type fremstilles af knuste sten fra grusgrave. Bakkestenmel har en brunlig farve og er kantet. Dette gør, at denne type er god til at pakke sig og blive liggende. Derfor er den meget velegnet til brug mellem flisernes fuge.
Stenmel af sten har en mere grov tekstur end stenmel af granit. Af den grund er denne type stenmel velegnet til større fuger, men den kan også sagtens bruges som den eneste belægning. Dette kan være på en parkeringsplads, i en indkørsel eller på en ridebane. Den egner sig godt til den slags formål, da bakkestenmel ikke flytter sig synderligt når det regner eller blæser.
Stenmel af knust granit er den mest almene form for stenmel. Denne kan fås i farven grå stenmel og sort. Tager man et nærmere kig på stenmelet, så vil man få øje på de skarpe kanter. Disse er med til at give en høj friktion. Dette betyder, at det har en god evne til at pakke sig imellem for eksempel flisefuger og ikke bliver skyllet væk eller flytter sig, når det regner og blæser.
Stenmel bruges i mange forskellige sammenhænge. Typisk anvendes stenmel som underlægning under belægninger eller granitskærver. Dette er som regel i forbindelse med anlægning af indkørsler.
Eftersom stenmel har en bindende effekt, så er det også meget brugbart i andre sammenhænge. Stenmel kan for eksempel også bruges til havebede og sportsbaner. Det er kun fantasien der sætter grænser, når det kommer til stenmels mange anvendelsesmuligheder. Udover at fungere som belægning til stier og underlag, så kan stenmel nemlig også bruges til mere kreative udendørs - og indendørsprojekter, hvor du ønsker at skabe noget dekorativt.
Stenmel bliver rigtig ofte brugt til sportspladser, hvor stenmelet typisk er presset sammen, så det udgør et yderst solidt underlag. For eksempel anvendes stenmel til opbygning af petanquebaner og tennisbaner. Grunden til at man ofte vælger at udlægge stenmel ved sportspladser er fordi det giver et blødere underlag end flisebelægning. En anden fordel ved at bruge stenmel er, at du slipper for problemer med sætningsskader, som ellers kan opstå med et underlag af grus.
Hvis du ønsker at anlægge en ny terrasse eller indkørsel, så er stenmel et oplagt valg. Den del af flisebelægningen der under normale omstændigheder består af afretningsgrus, kan nemt udskiftes med stenmel. Du kan også udskifte flisesand med stenmel og bruge stenmelet til at fuge mellem fliserne i belægningen. På den måde vil du opleve meget mindre ukrudt imellem fliserne, hvis du vælger stenmel til din flisebelægning. Stenmel er velegnet som stabilt underlag til fliser. Så skal du lægge fliser, kan du med fordel benytte stenmel til formålet.
Såfremt der skal anlægges grustier i haver, offentlige parker eller naturanlæg, så er stenmel også et godt materialevalg. Ofte kan der opstå problemer med store vandhuller i parker og haver grundet regnvejr. Dette kan undgås ved at anvende stenmel. Til trods for at stenmelet er et fast og sammenpresset materiale, så kan vandet sagtens trænge igennem, og dermed opstår der ingen vandpytter. En anden fordel er, at stenmelet holder ukrudtet nede.
Det er nemt at anvende stenmel. Måden hvorpå du udlægger stenmel er den samme, uanset hvilket projekt du skal i gang med, og det er på ingen måde svært at gå til.
Du skal altid starte med at grave ud, så du opnår en plan overgang i det endelige resultat. Derudover sikrer udgravningen et solidt og jævnt fundament. Derfor er det vigtigt at jævne underlaget. Den mest omfattende del af projektet er helt klart gravearbejdet, da der skal graves 35-40 centimeter ned i dybden.
Efter udgravningen er det tid til plane jorden ud, inden du lægger bundsikringslaget bestående af stabilgrus og sand. Dette lag skal have en dybde på 10-15 centimeter. Efterfølgende skal der lægges 15-20 centimeter stabilgrus, som skal planes ud med en pladevibrator for at opnå et jævnt resultat. På den måde opnår du en flot og jævn overflade.
Til allersidst er det tid til at lægge stenmel, og det skal være omkring 4 centimeter.
Det er altid godt at vide, hvor stor en mængde man skal bruge af et materiale, inden man starter. Dette er ingen undtagelse, når det kommer til stenmel. Derfor er det en god idé at beregne forbruget inden man går i gang. På den måde undgår man at købe for meget eller for lidt til sin opgave. Der findes forskellige regnemetoder, når det kommer til at udregne hvor meget stenmel, man skal bruge til sit projekt.
Skal stenmelet for eksempel anvendes til en ridebane eller petanquebane eller en anden form for stabiliserende lag, er det ret nemt at udregne mængden. Her skal man gange områdets længde og bredde med lagtykkelsen.
Skal man derimod bruge det til fuger mellem fliser, så kan det være noget svære at beregne den nøjagtige mængde. Her findes der heldigvis stenmelsberegnere, der kan hjælpe en med regnestykket. Her skal man bare oplyse målene på stenene eller fliserne og det totale areal.