Hos Bygma finder du hegnsstolper i flere materialer og udførelser i det store udvalg af hegn. Her kan vælge præcis de stål- eller træstolper, der passer til dit hegn – uanset om du skal bruge stolper til stakit, læhegn, massivt plankeværk eller moderne systemhegn.
Udvalget spænder fra klassiske 4x4 stolper i træ, der matcher klassiske hegnsbrædder, til varianter i pulverlakeret stål, der matcher både klassisk træhegn eller moderne glashegn.
NTR A trykimprægnerede træstolper er de mest populære til hegn, fordi de er velegnede til udendørs brug og tåler direkte jordkontakt eller kan nedstødes i stolpebeton. Træstolperne giver dit hegn et flot naturligt udtryk, er nemme at tilpasse, kan efterbehandles med træbeskyttelse eller kombineres med fundamentskruer eller stolpespyd.
Ønsker du et vedligeholdelsesfri hegn, kan du vælge stolper i aluminium eller stål, som du kan kombineret med komposit hegnsbrædder.
Du kan købe holdbare hegnsstolper til haven hos Bygma, enten online på Bygma.dk eller i en af Bygmas landsdækkende butikkers, hvor udvalget dækker både trykimprægnerede træstolper og stolper i stål og aluminium.
Herunder kan du læse mere om hvilke typer hegnsstolper der findes, og hvad du bør overveje, når du skal købe hegnstolper til dit byggeprojekt
Når du vælger hegnsstolper, bør du tage udgangspunkt i både materialet og stolpens kvadratiske mål.
Til langt de fleste hegn og plankeværk vælger man i dag trykimprægnerede træstolper, fordi de er budgetvenlige, nemme at tilpasse og passer naturligt til træhegn.
Aluminium- og stålstolper er derimod mere udbredte blandt komposithegn og glashegn, hvor de matcher den moderne stil, som komposit og glas tilbyder.
Stolper til hegn fremstilles primært i NTR-A trykimprægneret træ og er velegnede til alle, der vil bygge enten stakit, læhegn eller klassiske havehegn til f.eks. terrasse eller i skel til naboer.
De trykimprægnerede stolper er behandlet til at modstå fugt, og netop NTR-A tåler direkte jordkontakt. Det betyder, at du kan bruge stolperne, uanset om du skal grave eller støbe dem ned i jorden, eller have dem placeret tæt på jorden eller i det øverste jordlag med stolpespyd eller skruefundament.
Fordelene ved NTR-A hegnsstolper er, at de er:
Stålstolper til hegn er et oplagt valg, hvis du vil undgå løbende vedligehold og samtidig sikre en høj formstabilitet over tid. De bruges ofte til systemhegn, komposithegn og glashegn, hvor præcision og ensartethed er vigtigt.
Galvaniserede eller pulverlakerede stålstolper er modstandsdygtige over for rust og kræver ikke efterbehandling. Samtidig påvirkes de ikke af fugt og temperaturudsving på samme måde som træ.
Stålstolper vælges typisk, når:
Til gengæld kræver de ofte beslag eller systemtilbehør, så det er vigtigt at vælge stolper, der passer til den konkrete hegnstype.
I udvalget af hegnsstolper kan du finde mange forskellige dimensioner, der matcher forskellige konstruktioner – lige fra et lavt og flot stakit til massivt plankeværk.
De to mest udbredte valg falder mellem 75x75 mm kvadrat eller 100x100 mm kvadrat. Kvadratet på hegnsstolperne har direkte betydning for den stabilitet og styrke, som det endelige hegn får, og skal derfor matche både størrelsen og tykkelsen af dine hegnsbrædder samt afstanden mellem stolperne.
Til lave hegn i rolige omgivelser kan 75x75 mm være tilstrækkeligt, mens 90x90 mm eller 100x100 mm hegnsstolper er velegnede til
Jo højere og tættere du monterer dine hegnsbrædder, jo tykkere bør kvadratet på dine hegnsstolper være, fordi de udsættes for generelt højere vægt og vindbelastning.
Udover dimensionerne skal du også tænke på, hvordan du vil sikre dig, at hegnsstolperne forbliver stabile i jorden. Kombinationen af vand, blæst og frost påvirker også stolpernes stabilitet nede i jorden, hvorfor monteringen har stor betydning for hegnets endelige levetid og hvor meget tid du bruger på vedligehold.
NTR-A mærkede træstolper kan både graves direkte ned i jorden, støbes ned i jorden med stolpebeton, monteres med stolpespyd eller forankres med skruefundament. Når du skal vælge, skal du tænke på blandt andet
Når du nedgraver hegnsstolper, er det vigtigt, at du placerer dem i frostfri dybde på mindst 90 cm for at undgå, at jorden omkring stolperne fryser og skubber dem op. Benytter du stolpebeton, stolpespyd eller skruefundament, gælder der andre anbefalinger.
Der er flere situationer, hvor du i stedet kan eller ligefrem bør overveje enten at støbe stolperne ned i jorden eller bruge spyd, fundamentskruer eller stolpefødder.
Du bør overveje nedstøbning af hegnsstolper med stolpebeton, når du bygger høje, tætte eller tunge hegn samt plankeværk, fordi de har brug for stabilitet og styrke gennem årtier.
Nedstøbning er afgørende for holdbarheden ved større, vindudsatte hegn og plankeværk, eller hvis du skal være sikker på stabil placering i blød eller sandet jord. Særligt i blød og sandet jord kan stolperne rykke sig og give sig over tid, både som følge af vind, men også de stød og vibrationer, som hegn udsættes for.
Som alternativ til at støbe stolperne ned i jorden kan du overveje skruefundament. Ligesom beton tilbyder et skruefundament en stærk forankring, blot uden beton og med mindre opgravning.
Skruefundamentet gør det lettere at sætte hegnsstolper i jorden, når du har ensartede jordbundsforhold, og gør det let både at placere og montere stolperne præcist.
Skal du bygge mindre og lette hegn, kan du overveje de praktiske stolpespyd, der gør det let og hurtigt at montere hegnet omkring bede i haven eller på terrassen.
Til varige hegn kræver stolpespyd en fast og stabil jordbund, men til midlertidige eller lave hegn omkring bede kan de også anvendes, forudsat at dine krav til stabilitet og holdbarhed er mindre.
I visse konstruktioner kan det være en stor fordel at støbe stolpefødder ned i beton.
Udover at træstolperne løftes væk fra jorden og derved ofte holder betydeligt længere, er stolperne også lettere at udskifte, end hvis de er gravet eller sågar støbt ned i jorden.
Hvis du overvejer at bruge stolpefødder, må du ikke forveksle bjælkefødder og stolpefødder. Bjælkefødder er primært beregnet til at løfte terrasser og gulvkonstruktioner over jordlaget og fastgøre vandrette bjælker og ikke lodrette stolper.
Valget af stolper hænger tæt sammen med typen af hegn. Her er de mest typiske kombinationer:
Det er vigtigt, at du matcher dine hegnsstolper og hegnsbrædder både konstruktionsmæssigt og visuelt. Især ved systemhegn, komposithegn og glashegn skal du tage udgangspunkt i de stolper, som producenten fremstiller specifikt til formålet, for at sikre, at de tilhørende hegnsbrædder passer.
Præcis hvor lang tid du kan forvente, at dine hegnsstolper holder eller står stabilt, afhænger meget af, hvordan du tilpasser, behandler og monterer dem i jorden. Der er flere forhold, der påvirker, hvor længe dine stolper holder, herunder
Vær derfor opmærksom, både når du vælger, tilpasser og monterer dine hegnsstolper i jorden. Grundigt arbejde betyder, at dit hegn står stabilt og flot i længere tid og kræver mindre vedligehold.
Når du skal i gang med at bygge hegn, kan du altid få professionel vejledning og gode råd i din lokale Bygma. Her står vores faguddanede personale klar til, at hjælpe dig med alt fra valg af materialer til praktiske forhold, så du får det bedste resultat.
Vi har desuden samlet svar på de mest gængse spørgsmål om valg og montering af hegnsstolper, så du nemt kan komme videre med dit projekt.
Vælg trykimprægnerede træstolper til klassiske træhegn, plankeværk eller stakit, men vælg i stedet stålstolper hvis du skal lave et vedligeholdelsesfrit hegn med kompositbrædder eller glashegn.
Træstolper er det mest populære valg til mange typer hegn, fordi du nemt kan tilpasse og montere dem helt efter behov. Samtidig fås de i forskellige kvadrater, der matcher dit valg af hegnsbrædder, så dit hegn får et flot og roligt udseende, uanset om du laver et dekorativt hegn med diskrete 75x75 hegnstolper eller et robust plankeværk med 100x100 hegnsstolper.
Stålstolper er derimod udgangspunktet for de fleste moderne og vedligeholdelsesfri hegn, der bygges ved hjælp af kompositbrædder eller hegnsfag af glas. Stålstolperne er typisk fremstillet til at matche specifikke brædder og fag, hvorfor du skal være opmærksom når du køber de tilhørende elementer.
Hegnstolper på 70x70 mm eller 75x75 mm er først og fremmest velegnet til lave og lette hegn, mens du bør vælge 90x90 mm eller 100x100 mm til større hegn og plankeværk, der udsættes for vind eller std og belastninger fra offentlige stier og veje.
Skal du lave små og dekorative hegn eller stakit, er nedgravning af stolpen ofte tilstrækkeligt, mens du bør støbe stolperne i beton eller bruge skruefundament når du bygger mere traditionelle og større hegn eller plankeværk .
Til de fleste hegn og plankeværk, er er afstanden typisk mellem 180 og 240 cm. I sidste ende afhænger det dg meget af hvor hegnet skal placeres, krav til stabilitet og styrke og hegnets udseende.
Bruger du en kortere afstand mellem stolperne, får du et mere stabilt hegn, Det kan være en fordel ved læhegn eller ud mod udsatte områder, hvor du har brug for et tæt og tungt hegn eller plankeværk.
Ønsker du derimod et mere åben og let hegn, kan du øge afstanden. Her er det vigtigt at du både sikrer, at hegnsfag og hegnsbrædder passer til afstanden men også at stolperne står helt stabilt.
Længden af hegnstolperne afhænger af hvordan du monterer dem i jorden. Ved almindelig nedgravning skal du regne med, at mindst 90 cm af stolpen placeres under jorden. Bruger du beton eller skruefundament gælder der andre dybder.
Skal du bygge et hegn omkring terrassen, der skal være 150 cm højt, skal stolperne minimum være 240 cm., så du har tilstrækkelig med stolpe til at grave ned i jorden og lave en pæn afslutning i toppen med stolpehat.