Ifølge Arbejdstilsynet skal "Sikkerhedssko skal bruges, hvor der er risiko for klemning, eller hvor der er risiko for fodskade fra faldende genstand" samt “hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges og udføres forsvarligt ved brug af almindeligt, hensigtsmæssigt fodtøj.” (Læs mere hos arbejdstilsynet)
Det er arbejdsgiveren der foretager vurderingen, hvornår og hvilken type arbejdssko med sikkerhedsklasse du skal bruge, men implicit er de et krav i mange brancher lige fra auto- og maskinværksteder til arbejdende i de mange forskellige fag på byggepladserne rundt om i Danmark.
I bygge- og anlægsbranchen er arbejdssko i klasse S3 afgørende for at beskytte mod tabte materialer og værktøj, ligesom en tømrer, elektriker og murer har brug for arbejdssko med skridsikker sål, når de arbejder på glat eller meget varierende underlag.
Der findes også specielle klasser, der sikrer at arbejdssko imødekommer skærpede forhold i andre fag, hvori der indgår kemi eller varm asfalt.
Det er som udgangspunkt arbejdsgiverens ansvar at sørge for passende sikkerhedssko til medarbejderne, hvis arbejdet indebærer risiko for fødderne.
Du kan ikke kræve, at din arbejdsgiver skal betale for et bestemt mærke eller en bestemt model, men udstyret skal selvfølgelig være sikkerhedsmæssigt godkendt. Derfor skal du selv betale en evt. merpris og kan aftale med din arbejdsgiver, at du får et tilskud. Det betyder, at arbejdsgiveren både skal udlevere skoene og sikre, at de passer til de specifikke forhold på arbejdspladsen.
Ifølge Arbejdstilsynets regler er det dog tilladt for arbejdsgivere at indgå aftaler med sine medarbejdere om at dele udgifterne til anskaffelse og vedligeholdelse af sikkerhedssko. I de fleste tilfælde er aftalen om udgifterne til sikkerhedssko skrevet ind i din overenskomst.
En arbejdssko til byggebranchen er fremstillet af materialer af særlig høj kvalitet, der modstår hårdt arbejdsmiljø og sikrer skoens holdbarhed i forskelligt vejr.
Ydersålen er ofte fremstillet af TPU eller gummi der er skridhæmmende samt modstandsdygtighed mod olie og varme. Inden i skoen ligger et sømværn – typisk i stål eller komposit – der beskytter din fod mod spidse genstande nedefra.
Mellemsålen har ofte ekstra stødabsorbering, som aflaster knæ og ryg gennem en lang arbejdsdag på forskelligt underlag. Hælen er forstærket for at sikre stabilitet og absorbere slag, mens næseområdet indeholder tåværn, som beskytter tæerne mod faldende byggematerialer og værktøj.
Tåværnet kan være af stål, aluminium eller komposit afhængigt af krav til vægt og komfort.
Indersiden af er lige så vigtig som ydersiden, når det gælder fodens beskyttelse og din sikkerhed.
Indlægssålen i sikkerhedssko er ofte ergonomisk formet og fugttransporterende for at gøre skoene komfortable på de lange arbejdsdage. Såvel New Balance og Airtox har allerede paterende teknologier, der sikrer at dine fødder forbliver tørre og temperaturen i skoen holdes nede - også selvom skoen er vandtæt. Hælkappen stabiliserer foden og hjælper med at fastholde pasformen over tid.
Overdelen består typisk af læder, mikrofiber eller tekstil med vandafvisende egenskaber og slidstyrke. En god pasform reducerer risikoen for skader og øger arbejdskomforten, især ved stillestående arbejde eller mange skridt. Ventilationen sker via åndbare materialer eller systemer som Airtox’ PowerBreeze®, som fremmer luftcirkulation og holder fødderne tørre og tempererede.
Sømværnet er placeret i sålen af din arbejdssko og forhindrer gennemtrængning fra søm, skruer og andre skarpe genstande.
Tåværn beskytter tæerne, hvis du taber tunge materialer og værktøj på foden.
Tåværn formes typisk af stål, aluminium og komposit, og alle tre materialer bliver brugt i de forskellige modeller arbejdssko du finder i udvalget af sikkerhedssko på Bygma.dk
På mange byggeplader, vil du have behov for skridhæmmende arbejdssko, der tager højde for fugtige eller våde træplader og stilladser, ujævnt underlag eller områder med oliespild. Her giver SR-godkendte ydersåler dig en afgørende sikkerhed.
I el-fag og produktion med elektronik er ESD-godkendte sikkerhedssko et must. De leder statisk elektricitet væk gennem sålen og forhindrer skader på følsomt elektronik og IT-udstyr.
OBS: ESD-godkendelsen gælder hele skoen – skift ikke indlægssål eller brug uldstrømper, da det svækker funktionen. Brug hellere ESD-strømper sammen med ESD-sko .
Det er vigtigt at vælge de sko, der passer til dit arbejde. Dermed minimerer du risikoen for skader omkring fødderne og anklerne. Undgå samtidig ømme fødder ved at bruge fodtøj med stødabsorberende såler og vælge fodtøj, der sidder godt fast på foden. Og husk, at indlægssåler med svangstøtte skal passe til din fod, ligesom at sko ikke skal gås til, men passe fra starten.
Når der skal vælges sikkerhedsfodtøj, er det vigtigt at tage udgangspunkt i de ricisi, der er forbundet med det arbejde, der udføres. Det kræver en specifik vurdering af arbejdssituationen, arbejdsmiljøet og ikke mindst af personen, der skal bruge fodtøjet.
Dét gør det vanskeligt at opstille generelle regler for, om den rigtige løsning er sikkerhedssko eller sikkerhedsstøvletter. Valget er op til den enkelte!
• Højere skaft, der kan snørres ind og justeres til
• Større stabilitet omkring anklerne og mindre risiko for vridskader
• Bedre beskyttelse af anklerne mod slag og stød
• Støvletter er et godt valg, hvis du arbejder på ujævne underlag
* I tvivlstilfælde kan du finde yderligere vejledning i Arbejdspladsvurderingen (APV) for din arbejdsplads.
Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring er 23,2 % af anmeldte arbejdsulykker direkte relaterede til skader på fødder, tæer og ben.
Arbejdsfodtøj der er godkendt efter EN ISO 20345:2011 har som minimum tåværn, der beskytter mod faldende objekter på 200J og mod sammenpresning (15kN). Det er en grundlæggende godkendelse, som også bliver kaldt SB. Der kan yderligere tilføjes beskyttelse til arbejdsfodtøjet, hvor de mest almindelige kombinationer er:
