Søg
LOG IND
MDF er en forkortelse for Medium Density Fibreboard, der betegner en bestemt type spånplade, hvor findelte træfibre presses sammen med lim og bindemidler under fremstillingen. MDF ern alsidig alsidig og populære type træplade til både vægge, lofter, møbler og paneler, hvor de giver en glat og ensartet finish. De er lette at bearbejde og tilpasse, hvilket gør dem ideelle til mange indendørs byggeprojekter i hjemmet eller på kontoret.
Udover at du kan købe MDF plader i høj kvalitet hos Bygma, kan du dykke ned i MDF pladers mange anvendelsesmuligheder i forbindelse med konstruktion og dekoration af vægge, lofter, møbler og paneler. Du kan også læse om pladernes egenskaber, bearbejdning, fugtforhold og indeklima. Husk, at du altid kan få professionel vejledning i forbindelse med valg og køb af MDF i din lokale Bygma.
MDF plader kan anvendes til indvendige halvvægge, paneler og vægge. I modsætning til f.eks. OSB, er MDF pladens overflade glat og ensartet, hvilket gør den nem at male, tapetsere eller behandle på anden vis. Til indvendig beklædning bruges ofte MDF plader i tykkelser som 9, 12 eller 16 mm, der er lette at tilpasse i mål. MDF kan også bruges som del af hele vægkonstruktioner, hvis de kombineres brandhæmmende gips, som f.eks. A1 klassificerede Knauf gipsplader, men vær opmærksom på brandtekniske krav og hensyn i bygningsreglementet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at MDF ikke er en bærende plade, ligesom standard MDF ikke opfylder kravende til brandsikker konstruktion. Den må derfor IKKE stå alene som skillevæg eller bærende væg. Derudover har MDF'en sammensætning af træfibre og lim en begrænset modstandsdygtighed over for fugt. I rum med risiko for fugtpåvirkning eller krav til slagstyrke anbefaler vi i stedet fibergips eller krydsfinerplader.
Overvejer du at bygge møbler eller inventar som skabe, låger og hylder, kan du også overveje MDF som træplade, fordi den har en ensartet overflade og er let at både save, bore og fræse i. Til indvendig beklædning og inventar bruges ofte MDF plader i tykkelser som 12, 16 eller 19 mm, der er nemme at tilpasse. Efter byggeriet er pladerne egnede til efterbehandling såsom maling, lak og folie, ligesom du kan arbejde med detaljer og profiler. MDF er let at tilpasse og bruges derfor bredt i snedk- tømrererarbejde.
I forbindelse med snedkeri skal du være opmærksom på, at MDF, ligesom spånplader, ikke er skruefast i kanterne og vil optage fugt og vand, hvorfor du skal forholde dig til, hvor du bygger. Bruger du MDF til hylder, der skal tåle høj belastning, eller laver møbler til fugtige miljøer, bør du i stedet overveje fugtresistente krydsfinerplader eller bruge massivt træ.
Du skal være meget opmærksom på, at MDF plader ikke er fremstillet med henblik på at være en decideret loftsplade. Pladerne har meget begrænset fugt- og vægttolerance, ligesom de ikke opfylder kravene i bygningsreglementet til brandsikre konstruktioner. MDF kan bruges til dekorative formål i forbindelse med lofter, men skal kombineres med gips og fibergips, der både er egnede til vådrum og brandhæmmende lofter.
Til dekoration eller situationer, hvor du ikke skal overholde kravene i BR18, kan MDF plader i de letteste tykkelser som 9 eller 12 mm være værd at overveje som alternativ til gips. Altnerativt kan du overveje loftpaneler eller akustikpaneler, der er specifikt fremstillet i MDF, hvis du ønsker et trælook. Vær dog stadig opmærksom på de brand- og fugttekniske regler og forhold inden opsætning.
Du kan bruge MDF plader til vægpaneler, dekorative flader, sokler samt alternativ til færdiglavede trælister, hvor du vil få gavn af, at de er lette at arbejde med, så du får skarpe kanter, ensartet struktur og flot finish. Til indvendig beklædning og paneler bruges ofte MDF plader i tykkelser som 9, 12 eller 16 mm. MDF pladernes sammensætning gør, at du let kan fræse i dem og profilere dit byggeri, så du får præcis det visuelle udtryk, du ønsker, uanset om du sætter lister eller paneler.
Ligesom ved mange andre situationer skal du også i forbindelse med paneler, sokler og lister undgå fugtige miljøer, fordi MDF'en har tendens til at suge fugt og vand til sig. Sørg for at forsegle kanter og profiler grundigt for at reducere sandsynligheden for, at træet suger fugt til sig og tager skade.
Nej, du kan ikke bruge MDF plader som underlag for vinyl- eller laminatgulve. MDF plader har både for lav brudstyrke ligesom pladernes sammensætning af spåner og limer ikke tåler fugten, som pladerne kan blive udsat for, enten nedenfra eller fra gulvet. Selv mindre fugtpåvirkninger fra undergulv, rengøring eller indeklima kan give varige skader.
Skal du lægge underlag på gulvstrøer og efterfølgende vinylgulv eller laminatulgv, bør du i stedet lægge krydsfiner eller OSB-plader, som tåler de belastninger som et gulv bliver udsat for Både OSB og krydsfiner har en betydelig højere brudstyrke, større fugttolerance og større formstabilitet, så du får et mere holdbart og jævnt underlag til gulvbelægning.
Fordi du kan købe MDF plader i forskellige tykkelser og formater hos Bygma, kan du bruge dem til mange forskellige indendørs projekter, hvor det er vigtigt, at du får en flot finish og nem tilpasning til gulve, vægge og lofter. Pladernes fiberstruktur er med til at sikre, at alle plader har en glat overflade, som er er god til efterfølgende maling, lakering eller folier, hvor du slipper for gennemslag fra åretegninger eller knaster.
De tynde MDF plader i udvalget bliver ofte brugt til låger, skuffefronter og dekorative paneler, mens de tykkere plader er egnede som hylder, til byggeri af skabe eller anden inventar, hvor du har brug for en formstabil træplade. Til vægbeklædning sammen med f.eks. gips, gør MDF det let at få plane samlinger og et roligt, ensartet udtryk i tørre rum.
Hvis ikke du decideret vælger en MDF, der allerede har en fineret eller en fabriksmalet overflade, kan du opnå en flot finish med MDF plader. De har en tæt og ensartet overflade, hvor du undgår de knaster og åretegninger, som du kan opleve med krydsfiner, OSB eller massiv træ. Derfor er MDF meget velegnet til maling og lakering.
Inden du maler eller lakerer MDF skal du være grundig med trægrunderen, især omkring kanter og fræsede flader bør du bruge en decideret kantforsegler, da fugt og vand ellers let trænger ind i træet. Særligt fordi vi anbefaler du letsliber overfladerne, kan direkte fugt fra træmaling være nok til at ødelægge pladerne. Derfor skal du under selve behandlingen male i meget tynde lag og sikre gode tørringsforhold
MDF er velegnede til præcis skæring og fræsning, da den pladerne fiberstruktur gør det let at opnå rene snit og flotte, skarpe kanter uden flosning. Med bare lidt erfaring, er det let og forudsigeligt at tilpasse og forarbejde MDF, så du let tilpasser og bruger det til inventar, paneler og detaljerede profiler.
Skal du tilpasse MDF, skal dubruge enten rundsav eller dyksav mens en overfræser eller CNC-maskine er velegnet til dekorative projekter. Vær opmærksom på, at når du saver og fræser i MD skal du tage højde for fin MDF-støv, enten i form af effektiv udsugning, åndedrætsværn og god ventilation eller bruge værktøj der tilsluttes en H klasse støvsuger. Du kan læse mere om støvklasser her.
Selvom man i nogle sammenhænge bruger begrebet vandfaste MDF plader, skal du være opmærksom på at MDF primært fremstillet til indendørs byggeri, hvor der er varige tørre forhold. Langt størstedelen af MDF plader i de danske byggemarkeder har begrænset tolerance over for fugt, svulmer op og mister styrke hvis de udsættes for længere tid med høj luftfugtighed eller direkte vand.
Ifølge EN 622-5 opdeles MDF i forskellige klasser. MDF (standard) anvendes i tørre rum, mens MDF.H og MDF.HLS er fugtbestandige MDF plader med forbedret modstand mod fugt og belastning uden dog direkte at være vandfast MDF. Til rum med varierende fugtforhold anbefales det, at du overvejer alternativer i fibergips, vådrumsgips eller en krydsfiner der er mindst Klasse II og bærer EN 636-2 certificering afhængig af forholdene.
MDF-plader fremstilles med bindemidler, som kan afgive formaldehyd, og derfor er emissionsklassificering vigtig ved anvendelse indendørs. MDF-plader testes i henhold til DS/EN 717-1 til byggeri leveres typisk i E1‑klasse eller bedre, hvilket betyder lav formaldehydemission i henhold til de gældende europæiske grænseværdier for træbaserede plader.
I offentligt byggeri, institutioner og kontormiljøer kan der stilles skærpede krav til dokumentation og emission, hvor E1‑klassificeret MDF ofte anvendes som minimum, og der i nogle projekter efterspørges endnu lavere emissionsniveauer. En korrekt dokumenteret emissionsklasse bidrager til et sundere og tryggere indeklima i daglig brug.
Når du skal arbejde med MDF, er der flere former for håndværktøj og el-værktøj, der gør arbejdet lettere under tilpasning og montering. En god rundsav eller dyksav med fintandet klinge sikrer at du får skarpe snit i pladens, mens du skal bruge en overfræser for at lave til profiler, kanter og udsparinger. De mere basale værktøjer som skruemaskine, de rette bor og måleværktøj er desuden særlig nødvendig, hvis du skal lave og montere skabe, paneler og inventar med MDF.
MDF udvikler meget fint støv når du skærer eller fræser i pladerne, hvorfor du skal bruge sikkerhedstøj og værnemidler mens du arbejder. Støvmaske, sikkerhedsbriller og høreværn er klart at anbefale, ligesom en kraftig M eller H klasse støvsuger er nærmest uundværlig - både i forhold til sikkerhed og oprydning. Arbejdshandsker, arbejdsbuk, skruetvinger og spændebeslag gør det desuden lettere for dig, at arbejde præcist og sikkert med MDF.
Npr du bruger MDF og andre træbaserede byggeplader i byggeri skal du overholde Bygningsreglementet (BR18), særligt i forhold til brand. Træplader betragtes som brændbart materiale og må derfor kun anvendes i bestemte bygningsdele, afhængigt af bygningstype, etageantal og anvendelse.
Kravene i bygningsreglementet vedrører blandt andet overfladers brandklasse, antændelighed og bidrag til brandudvikling. I mange tilfælde skal du tage aktiv stilling krav om beklædningsklasser og brandhæmmende løsninger, især i flugtveje og offentligt byggeri. Her kan det være nødvendigt at kombinere MDF med brandklassificerede overflader eller vælge alternative pladetyper med dokumenterede brandegenskaber som f.eks. gips eller fibercement.
