Udendørs maling - Gennemgang af Yunik PRO by Flügger hos Bygma


Produktguide af Kenny Traving. online redaktør for Bygma.dk

Senest gennemgået og opdateret den

Yunik PRO by Flügger er en serie af maling, der omfatter udendørs maling til beskyttelse af træ- murværk, hvor du får den slidstærke beskyttelse til som professionelle malere har brug for til en attraktiv pris.

Yunik PRO by Flügger henvender sig både til professionelle og kvalitetsbevidste gør-det-selv håndværkere, som værdsætter maling med højt tørstofindhold, effektiv beskyttelse mod både UV, fugt, skimmel og mug. Samtidig bærer mange af produkterne miljøcertificeringen Svanemærket.

Hos Bygma finder du et stort udvalg af udendørs maling, herunder Yunik PRO by Flügger serien, der er udviklet til at beskytte træ, murværk og metal i de nordiske vejrforhold.  Du kan købe udendørs produkterne online på Bygma.dk eller i Bygmas landsdækkende butikker, hvor vi også tilbyder toning af maling.

Hurtigt overblik

Find den rette Yunik PRO
udendørs maling i tabellen

Hurtigt overblik

Find den rette Yunik PRO
udendørs maling i tabellen

Egenskab Yunik PRO Priming Oil trægrunder

Yunik PRO
Wood Priming Oil

Yunik PRO Wood Primer mellemmaling

Yunik PRO
Wood Primer

Yunik PRO Superdec Træbeskyttelse

Yunik PRO
Wood Superdec Halvmat

Yunik PRO Superdec Træbeskyttelse

Yunik PRO
Wood Superdec Halvblank

Yunik PRO Tramsåaremt Træbeskyttelse

Yunik PRO
Wood Transparent

Yunik PRO Multi Facademaling

Yunik PRO
Facade Multi

Yunik PRO Flex Facademaling

Yunik PRO
Facade Flex

Yunik PRO Sokkel- og tagmaling

Yunik PRO
Roof & Base

Yunik PRO Wood Window vinduesmaling

Yunik PRO
Wood Window

Funktion Grundingsolie til bart og sugende træ før videre behandling. Grund- og mellemmaling, der opbygger et jævnt og holdbart underlag. Fyldig dækkende træbeskyttelse med halvmat finish til udvendigt træværk. Fyldig dækkende træbeskyttelse med halvblank finish til udvendigt træværk. Transparent træbeskyttelse, der fremhæver træets struktur og beskytter overfladen. Diffusionsåben facademaling til mineralske og lettere porøse underlag. Alsidig facademaling til flere udvendige overflader med høj vejrbestandighed. Ekstra robust maling til sokler og egnede tagplader. Dækkende vinduesmaling til vinduer, døre og detaljer i udvendigt træværk.
Materiale Ubehandlet, bart eller afrenset træ, inkl. tryk- og vakuumimprægneret træ. Grundet eller tidligere behandlet træ. Udvendigt træværk som facader, gavle og udhæng. Udvendigt træværk som facader, gavle og udhæng. Udvendigt træværk, hvor træets struktur ønskes bevaret synlig. Mineralske facader som cementpuds, kalkcementpuds og tyndpudset tegl. Træ, puds, mur og tidligere malede udendørs overflader. Mursokler af beton/cementpuds samt egnede tagpladematerialer. Vinduer og døre samt øvrigt udvendigt træværk og rustbeskyttet metal.
Glans Farveløs Mat Halvmat Halvblank Halvmat / glans 10 Mat Mat / glans 5 Halvmat / glans 25 Halvmat
Gns. rækkevidde
8 m²/ltr 8 m²/ltr 8 m²/ltr 8 m²/ltr 8 m²/ltr 8 m²/ltr 8 m²/ltr 8 m²/ltr 8 m²/ltr
Minimum
arbejdstemperatur
+5°C +5°C +5°C +5°C +5°C +5°C +5°C +5°C +5°C
Overmalerbar
ved 20°C og 60% RF
6 timer 6 timer 2 timer 2 timer 4 timer 24 timer 2 timer 6 timer 4 timer
Læs mere . . . . . . . . .

6 hurtige spørgsmål og svar

Find Yunik Pro udendørs maling
ud fra almindelige spørgsmål

6 hurtige spørgsmål og svar

Find Yunik Pro udendørs maling
ud fra almindelige spørgsmål



Spørgsmål Hvilke typer udendørs maling anbefales til træværk? Hvad er forskellen på akryl- og alkydmaling? Hvornår skal jeg vælge diffusionsåben maling? Hvor kan jeg købe udendørs maling i Danmark? Er Yunik PRO vejrbestandig og miljøvenlig? Kan man male døre og vinduer udendørs?
Svar

Til udendørs maling af hegn, træbeklædning eller andet træværk anbefales kombinationen af trægrunderen Yunik PRO Wood Priming Oil og den heldækkende Yunik PRO Wood Superdec træbeskyttelse

Er træværket tidligere malet, kan du med fordel benytte Yunik PRO Wood Primer til at dække den eksisterende farve, så du hurtigere får en flot og heldækkende overflade med Yunik PRO Wood Superdec træbeskyttelse.

Akrylmaling til udendørs brug er vandbaseret, hurtigtørrende og mere miljøvenlig, samtidig med at den bevarer farve og glans over tid.

Alkydmaling er generelt oliebaseret, trænger dybere ind i underlaget og giver en ekstra robust overflade, men kan gulne og krakelere med tiden.

Akrylmaling er mere diffusionsåben og fleksibel, hvilket mindsker risikoen for afskalning. Alkydmaling er velegnet til områder med stor slidbelastning.

Valget afhænger af underlag, ønsket finish og vedligeholdelsesbehov.

Du skal vælge en diffusionsåben udendørs maling, når træet eller muren har behov for at kunne ånde og slippe fugt ud indefra.

Det mindsker risikoen for skimmel, råd og afskalning, da fugt ikke spærres inde.

Diffusionsåben maling er især velegnet til nyt, ubehandlet træ eller facader med træ eller mineralsk underlag.

Yunik PRO Facade Multi sikrer er en diffusionsåben olieemulsionsmaling, der er beregnet til udendørs maling af murværk, hvor du har brug for høj fugtbelastning og lav PAM værdi.

Bygma har over 60 landsdækkende butikker i hele Danmark, der alle sælger den særligt holdbare Yunik PRO by Flügger udendørs maling.

Yunik PRO har et højt tørstofindhold og er målrettet professionelle malere, der vil være sikre på, at deres arbejde er holdbart i det krævende danske klima.

I udvalget af Yunik PRO udendørs maling finder du alt fra trægrunder til hårdfør vinduesmaling.

Næsten alle typer Yunik PRO udendørs maling bærer Svanemærket, som er en af de strengeste miljøcertificeringer.

Samtidig er Yunik PRO by Flügger udendørs maling i professionel kvalitet med hårdfør og vejrbestandig overflade om du maler på træ, murværk, puds, metal og egnede tagplader.

Det gør Yunik PRO til et holdbart og miljøcertificeret valg, der er velegnet til professionel brug og langtidsholdbar overfladebehandling.

Ja, med Yunik PRO Wood Window kan du male døre og vinduer udendørs.

Når du vælger vinduesmaling, er det vigtigt at vælge en særlig hårdfør, men samtidig fleksibel træbeskyttelse, der er lavet specifikt til at male døre og vinduer udendørs.

Både døre og vinduer er særligt udsatte for temperaturudsving, store mængder regn og fugt samt UV-stråling, hvilket kræver en vinduesmaling, der både arbejder i takt med, at vinduernes træværk udvider og trækker sig sammen, samt beskytter ekstra meget.

Yunik PRO Trægrunder

Grundingsolie og grundmaling
til stærk vedhæftning af udendørs maling

Yunik PRO Trægrunder

Grundingsolie og grundmaling
til stærk vedhæftning af udendørs maling



Yunik PRO wood priming Oil - grundingsolie

Yunik PRO wood priming Oil er en farveløs grundingsolie, der er fremstillet til behandling af udendørs træ. Grundingsolien trænger dybt ind i træet og efterlader en overflade, hvor du er sikret optimal vedhæftning til efterfølgende behandling med træbeskyttelse.

Yunik PRO grundingsolie er beregnet til nyt, ubehandlet træ eller i forbindelse med istandsættelse af gammelt og udtørret træ efter grundig rengøring og reparation. Den er særligt velegnet til facadebeklædninger, hegn og carporte.

Efter behandling med Yunik Pro Priming Oil kan du forvente at opnå en ensartet og modstandsdygtig bund til din udendørs maling, der reducerer forbruget af efterfølgende træbeskyttelse og bidrager til, at træbeskyttelsen får en stærkere og mere ensartet overflade.



Yunik Pro Trægrunder mellemmaling

Yunik PRO wood primer grund- og mellemmaling

Yunik PRO wood primer er en grund- og mellemmaling til udendørs træ, der kan kombineres med grundingsolien for at forbedre dækkeevnen og øge holdbarheden af den efterfølgende træbeskyttelse.

Yunik PRO wood primer grund- og mellemmaling er beregnet til nyt, grundet eller tidligere behandlet træværk, hvor du gerne vil være sikker på, at efterfølgende udendørsmaling af træet dækker grundigt og får optimal vedhæftning.

Grundmalingen er især velegnet til facadebeklædning, vinduer og hegn, hvor den danner en ensartet overflade og beskytter mod fugt, samtidig med at den hæmmer mug- og skimmelvækst.



Yunik PRO Træbeskyttelse

Transparent og heldækkende
træbeskyttelse til sundt og flot træværk

Yunik PRO Træbeskyttelse

Transparent og heldækkende
træbeskyttelse til sundt og flot træværk



Yunik PRO wood superdec – heldækkende træbeskyttelse

Yunik PRO wood superdec er en heldækkende træbeskyttelse til udendørs træværk, som du kan købe i både en halvblank eller en halvmat udgave. I Yunik PRO by Flügger serien får du let og tynd men også stærk beskyttelse af træet, der har lang holdbarhed og beskytter træet mod sollys, regn samt skimmelsvamp.

Yunik PRO superdec bevarer en stabil farve og glans over tid, så træværket fremstår ensartet og beskyttet.

Yunik PRO wood superdec er målrettet grundet eller tidligere malet træ som facadebeklædning i træ, gavle, hegn, carporte og udhæng som er bygget i traditionelt trykimprægneret træ.



Yunik Pro Superdec Træbeskyttelse Halvblank

Yunik PRO wood transparent - klar træbeskyttelse

Yunik PRO wood transparent er en transparent og diffusionsåben træbeskyttelse, der fremhæver træets naturlige struktur, nuancer og åretegninger, samtidig med at overfladen beskyttes mod fugt og vejrpåvirkning.

PRO wood Transparent påføres efter trægrunder og giver en ensartet, transparent overflade, der er farvestabile mens den hæmmer mug- og skimmelvækst, så træet bevarer sit naturlige udtryk over tid.

Wood transparent er bedst egnet til behandling af nyt udendørs træværk, eller eller facadebeklædning, hegn og udhæng, hvor underlaget ikke tidligere har været malet med dækkende trægrunder eller dækkende træbeskyttelse.



Toning af Yunik træbeskyttelse i RAL og NCS farver

Både online på Bygma.dk og i Bygmas landsdækkende butikker kan du få tonet Yunik Pro træbeskyttelse, så træværket på dit hus, carport eller hegn får præcis den farve og det udtryk, som du synes matcher bygningens stil og husets omgivelser. 

Populære farver ligger ofte i varme og naturlige toner som teak og nøddebrun samt mere moderne nuancer som antracit – f.eks. NCS S 750-N eller RAL 7016. 

Besøg din lokale Bygma hvis du mangler inspiration til farver og få udleveret en brochure med tidens populære farver til træværk og få vejledning fra vores faguddannede medarbejdere.



Yunik PRO Facademaling

Hårdfør udendørs maling til
sokkel, facadebeklædning, murværk og tagplader

Yunik PRO Facademaling

Hårdfør udendørs maling til
sokkel, facadebeklædning, murværk og tagplader



Yunik PRO facade multi facademaling

Yunik PRO multi facademaling er en helmat olieemulsionsmaling, der efterlader en diffusionsåben og robust overflade, som du kan bruge på lodrette facader med puds og murværk. 

I modsætning til Yunik Pro Facade Flex, er Facade Multi kun beregnet til mineralske underlag, og må ikke benyttes på træværk. Du kan bruge Yunik PRO facade multi på både nye og tidligere behandlede overflader som cementpuds, kalkcementpuds eller sågar tegl, blot overfladerne er rengjort, tørre og fast. 

Inden du bruger mur- og facademaling, er det vigtigt at skader på facaderne repareres, overflader rengøres og er helt tørre for at malingen hæfter solidt til underlaget. 



Yunik Pro Facade Multi Facademaling

Yunik PRO facade flex facademaling

Yunik PRO facade flex facademaling er en mat udendørs maling til lodrette facader af træ og murværk. Den er fremstillet særligt med henblik på at afvise snavs samt hæmme mug samt skimmelvækst mens den tilbyder en flot, stærk og holdbar farve selv efter mange års UV.

I modsætning til Yunik PRO multi, kan du bruge Yunik Pro Flex til både facader af både træ og murværk, så længe underlaget er rengjort, indeholder under 15% fugt samt at reparationer er robuste.

Vær opmærksom på, at facade flex malingen ikke er egnet til overflader, hvor der kan være stående vand. 



Yunik PRO facade roof & base tag- og sokkelmaling

Yunik PRO facade roof & base er en halvmat og akrylbaseret sokkel- og tagmaling, der giver en vand- og smudsafvisende overflade med høj  slidstyrke og vejrbestandighed.

Yunik PRO facade roof & base er udviklet til at beskytte og forny særligt udsatte områder som sokler og tagflader, hvor den både afviser snavs, slag fra småsten samt reducerer skimmelvækst, mug og anden begroning.

Du kan bruge roof & base malingen på beton, cementpuds og egnede tagplader, hvor underlaget skal være rent, tørt og fast. Før behandling skal alle overflader rengøres for snavs, løstsiddende materialer og belægninger, og du skal grunde eventuelt tørt og sugende underlag for at malingen hæfter effektivt.



Yunik PRO Vinduesmaling

Ekstra vejrbestanding og fleksibel udendørs maling
til vinduesrammer og træværk

Yunik PRO Vinduesmaling

Ekstra vejrbestanding og fleksibel udendørs maling
til vinduesrammer og træværk



Yunik PRO wood window - vinduesmaling

Yunik PRO wood window er en halvmat og heldækkende vinduesmaling, der er fremstillet specifikt til at beskytte det udendørs træværk omkring vinduer. vinduer stilles der ekstra krav til finish og slidstyrke, og malingen hæmmer samtidig mug- og skimmelvækst.

Selvom vinduesmalingen er målrettet vinduer og døre, kan Yunik PRO wood window også bruges på andet udvendigt træværk eller som rustbeskyttende maling til jern og metal. 

Yunik PRO wood window efterlader en flot ensartet, robust men også fleksibel overflade. Vinduemalings er desuden er nem at arbejde med og sikrer et du let får fornyet rammerne og træværket på dine vinduer og døre.



Vælg den rigtige
Yunik PRO maling til dit projekt

Vælg den rigtige
Yunik PRO maling til dit projekt

Maling af nyt træværk

Yunik PRO priming oil + Yunik PRO Superdec

Når du skal male ubehandlede eller nyligt monterede træoverflader som facader, gavle, udhæng, sternbrædder, hegn, carporte og andre udendørs trækonstruktioner, har træet godt af både grunder og træbeskyttelse.

Selvom du bruger trykimprægneret træ, og derfor har en vis resistens over for vejr og fugt, har træet endnu ikke fået en beskyttende overfladebehandling og er derfor særligt modtageligt over for fugt, UV-stråling og nedbrydning fra vejret.

Hvis du ønsker en heldækkende og langtidsholdbar behandling, skal du overveje først at grunde træet med Yunik PRO Priming Oil. Grundingsolien trænger ind i træets overflade, tilføjer beskyttelse mod fugt og sikrer, at træet har et optimalt grundlag, inden du behandler med træbeskyttelse.

Som træbeskyttelse bør du overveje Yunik PRO Wood Superdec, der er en heldækkende træbeskyttelse udviklet til både nyt og gammelt udendørs træværk. Wood Superdec sikrer, at træværket får en stærk og vejrbestandig overflade, der beskytter mod sol, regn og temperatursvingninger, samtidig med at dit træværk får et ensartet og flot udseende.

Tidligere malet træværk

Yunik PRO wood primer + Yunik PRO Superdec

Skal du male tidligere malet træværk, som f.eks. facader, gavle, hegn eller carporte, skal du først og fremmest sikre dig, at malingen har god vedhæftning på den eksisterende overflade, inden du behandler med træbeskyttelse.

Derfor er det vigtigt, at du først rengør træværket grundigt, udbedrer eventuelle skader og sliber den løstsiddende maling væk. Forarbejdet har stor betydning for dit efterfølgende arbejde, fordi det påvirker både vedhæftning, finish og levetid.

Indledningsvis bør du behandle overfladen med Yunik PRO Wood Primer, som øger vedhæftningen yderligere og skaber det vigtige, ensartede underlag, så træet får en flot og ensartet overflade. Primeren efterlader en hvid overflade på træet, der udligner de forskelle, som det slidte og tidligere malede træ måtte have.

Efter du har grundet træet, kan du færdigbehandle med Yunik PRO Wood Superdec, der giver en heldækkende og stærk overflade med høj dækkeevne og lang holdbarhed.

Synlig træstruktur og åretegninger

Yunik PRO Superdec Transparent

Hvis du ønsker at bevare træets naturlige åretegninger og struktur, skal træværket som udgangspunkt være nyt, afrenset og nyslebet. På tidligere malede overflader vil træets årer oftest være helt eller delvist skjult af den tidligere maling, og det kræver, at du foretager en omfattende slibning og rensning for at genskabe træets oprindelige udseende.

For at bevare åretegninger og synlige træstruktur, anbefaler vi at du bruger Yunik PRO Wood Superdec Transparent. Den transparente træbeskyttelse fremhæver træets struktur og giver træværket farve og beskyttelse uden at skjule åretegningerne. Derfor er den velegnet til facader, hegn, udhæng og andet udendørs træværk, hvor det naturlige udseende ønskes bevaret.

Det er dog vigtigt at du er opmærksom på, at transparent træbeskyttelse generelt har en lavereUV-beskyttelse end den tilsvarende heldækkende træbeskyttelse. Derfor skal du være indstillet på at udføre hyppigere vedligehold for at sikre dig at træet forbliver beskyttet og flot.



Maling af nyt facader

Yunik PRO facade multi

Murede og pudsede facader stiller særlige krav til malingen, fordi overfladerne konstant udsættes for regn, frost, sollys og temperatursvingninger. Samtidig skal facaden kunne komme af med den fugt, der naturligt bevæger sig gennem murværket. Derfor er det vigtigt at du vælger en facademaling, der både beskytter overfladen og tillader muren at ånde.

Til maling af facader, er Yunik PRO Facade Multi et velegnet valg. Facademalingen er fremstillet til udendørs murværk, puds og beton med henblik på at efterlade en ekstra slidstærk og vejrbestandig overflade, hvor du også får en gennemført ensartet tone.

Yunik PRO facade multi er desuden diffusionsåben, så fugt kan trænge ud gennem facaden, så du reducerer risikoen for at malingen skaller samt undgår fugt- og frostskader.

Vær opmærksom på, at bør facaden altid bør rengøres grundigt for snavs, alger og løstsiddende materiale. Revner, huller og beskadiget puds bør repareres inden du maler, så du får den bedst mulige vedhæftning og undgår at fugt kan trænge ind gennem revner og skader på facaden.

Maling af træfacader

Yunik PRO facade flex

Skal du male træbeklædning på huse, gavle, sommerhuse eller andre større facadevendte træflader, hvor den synlige ydervæg er udført i træ, skal du overveje at vælge Yunik PRO Facade Flex. Ligesom øvrigt træværk udsættes træfacaderne året rundt for sol, regn, frost og store temperatursvingninger, hvilket stiller ekstra høje krav til både beskyttelse og fleksibilitet i overfladebehandlingen.

Yunik PRO Facade Flex er fremstillet specifikt med henblik på større facadepartier med træbeklædning. Facademalingen danner både en fleksibel og vejrstærk beskyttelse. Malingens elastiske overflade arbejder sammen med den udvidelse og sammentrækning, der naturligt opstår, når træet arbejder i kulde, varme og skiftende fugtpåvirkninger.

Sammenlignet med Yunik PRO Wood Superdec er Facade Flex udviklet som decideret facademaling, mens Wood Superdec er en klassisk heldækkende træbeskyttelse. Wood Superdec trænger længere ind i træets overflade og er særligt velegnet til generelt udvendigt træværk, mens Facade Flex er udviklet specifikt til større facader af træ, hvor du har brug for en ensartet, fleksibel og diffusionsåben overflade.

Maling af sokkel

Yunik PRO Roof & Base

Soklen er den nederste synlige del af huset mellem fundament og facade. Den er særligt udsat for fugt, regn, snavs, frostpåvirkning samt fysisk slitage fra sten i bede, haveredskaber og græsslåning. Derfor skal du sikre dig, at soklen har en overfladebehandling der er markant stærkere end resten af facaden.

Inden du maler soklen, er det vigtigt at reparere revner og afskalninger med f.eks. sokkelpuds eller reparationsmørtel. Maler du oven på en beskadiget sokkel, har fugt og slitage lettere ved at trænge ind bag malingen og kan føre til fugt- og frostskader på soklen.

Til maling af sokler er Yunik PRO Roof & Base et oplagt valg. Produktet er udviklet til både tage og sokler, hvor der kræves høj modstandsdygtighed over for fugt og vejrpåvirkning.

Sammenlignet med Yunik PRO Facade Multi, der primært er udviklet til murværk, puds og facadeflader, er Roof & Base målrettet de ekstra belastninger, som sokler udsættes for tæt på terræn. Det giver en robust og holdbar overflade, der er velegnet til soklen.

Udendørs maling tips

Få en bedre oplevelse med Yunik PRO

Udendørs maling tips

Få en bedre oplevelse med Yunik PRO

Undgå at male fugtigt træværk

Hvis du påfører grunder eller træbeskyttelse på fugtigt træ, risikerer du at indkapsle fugten i træet. Det kan føre til dårlig vedhæftning, afskalning, misfarvninger og i værste fald råd eller svampeangreb over tid.

Inden du behandler nyt eller eksisterende træværk, bør du derfor kontrollere træets fugtindhold med en fugtmåler. En tommelfinger regel er at fugten skal være under 15%, da det giver et rimeligt sikkert grundlag for at træet er klar til behandling.

Det er samtidig vigtigt at vælge en periode med varigt tørt vejr. Selvom overfladen virker tør, kan træet stadig indeholde fugt efter regn eller høj luftfugtighed. Ved at lade træet tørre grundigt og måle fugtindholdet inden behandling opnår du bedre vedhæftning, længere holdbarhed og et mere ensartet resultat med både grunder og træbeskyttelse.

Giv træet trægrunder før du maler

Hvis du vil være sikker på det bedst mulige resultat, når du benytter træbeskyttelse, opnår du et mere holdbart og ensartet resultat ved at grunde udendørs træværk, inden du maler. Udover at grunderen beskytter træet, reducerer den også, hvor meget træbeskyttelse træet suger, giver træbeskyttelsen bedre hæfteevne, og du får lettere ved at male pænt og jævnt med træbeskyttelsen.

Yunik PRO Priming Oil er fremstillet til grunding af nyt og ubehandlet træværk. Grundingsolien trænger dybt ind i træet og reducerer efterfølgende fugtoptagelse, samtidig med at den skaber et stabilt grundlag for den efterfølgende behandling.

Yunik PRO Wood Primer er derimod lavet til grunding af tidligere malet og nyslebet træværk, især når du vil male med en farve, der er markant anderledes end den eksisterende. Her fungerer den som et dækkende hvidt lag mellem den eksisterende overflade og den nye træbeskyttelse. Med Wood Primer får du en flottere og mere ensartet farve samt en stærkere beskyttelse.

Undgå at male udendørs ved lave temperaturer

Selvom mange produkter fra Yunik PRO kan anvendes ved temperaturer ned til 5 °C, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er en god idé. Ved lave temperaturer tørrer malingen langsommere, og hærdningen påvirkes af høj luftfugtighed, dug eller lave nattemperaturer.

Når malingen tørrer langsomt, øges risikoen for ujævn glans, dårligere vedhæftning og en overflade, der er mere følsom over for regn og kondens kort tid efter påføring. Det gælder især på facader, træværk og andre udendørs overflader med begrænset solpåvirkning.

Hvis du vil have det bedste resultat, skal du planlægge malerarbejdet til en periode med stabile temperaturer over 10 °C hele døgnet, lav risiko for nedbør, og hvor træværket desuden er tørt. Det giver træbeskyttelsen og facademalingen de rette betingelser for at tørre og hærde korrekt, så du både får en flot og holdbar overflade.



Undgå at male i for tykke lag

Det kan være fristende at give træværket et tykt lag træbeskyttelse for at spare tid, men det giver sjældent et godt resultat. Tykke lag træbeskyttelse tørrer langsommere og efterlader grimme løbere, ujævn glans, rynker og en overflade, der ikke hærder ordentligt.

Du får i stedet et meget bedre resultat, hvis du følger malingens estimerede rækkeevne og behandler overfladen i to jævne lag frem for ét meget tykt. Mal systematisk i mindre felter, sørg for at malingen fordeles jævnt, og efterstryg overfladen, så lagtykkelsen bliver ensartet.

Gode pensler og godt malerværktøj gør arbejdet væsentligt lettere. En kvalitetspensel optager og fordeler malingen mere jævnt, så du reducerer risikoen for at bruge for meget maling, hvilket gør det lettere for dig at opnå en flot finish.

Rengøring og reparation før du maler

Hvis du vil opnå det bedst mulige resultat, skal du huske starter længe før første lag grunder eller maling. Hvis overfladen er beskidt, nedbrudt eller beskadiget, får malingen vanskeligere ved at hæfte korrekt, og levetiden på behandlingen bliver ofte kortere.

På træværk bør du fjerne snavs, alger og løstsiddende maling samt udbedre revner, sprækker og mindre rådskader. Ellers risikerer du, at fugt trænger ind bag den nye behandling og skader træet yderligere.

På murværk og facader bør løstsiddende puds, afskalninger og revner repareres, inden der grundes og males. Samtidig skal overfladen rengøres for støv, alger og forurening. Når underlaget er rent, fast og stabilt, får grunderen bedre vedhæftning, malingen dækker mere ensartet, og resultatet holder markant længere.

Undgå at male udendørs i direkte sollys

Det kan være fristende at male, når solen skinner, og træværket er både tørt og klar til behandling. Mange vælger endda de varmeste og mest solrige dage til udendørs malerarbejde, fordi vejret er behageligt og umiddelbart virker ideelt, og fordi der er lav risiko for regn.

Direkte sollys får dog maling, grunder og træbeskyttelse til at tørre for hurtigt. Når malingen ikke får tid til at trænge ordentligt ind og flyde sammen, risikerer du, at resultatet bliver ujævnt med synlige overlap, penselstrøg og store variationer i glans.

Særligt tidligere malede mørke overflader bliver meget varme i solen. Her kan varmen endda reducere træbeskyttelsens evne til at hæfte eller føre til blæredannelse.

De bedste betingelser er ofte let overskyede dage, eller at du vælger at male de sider af bygningen, der ikke er udsat for direkte sol.

Ofte Stillede Spørgsmål

Generelt om brug af udendørs maling

Ofte Stillede Spørgsmål

Generelt om brug af udendørs maling

Hvad er forskellen på træbeskyttelse og traditionel maling?

Træbeskyttelse er fremstillet specifikt til at dække og beskytte udendørs træværk mod slid og belastning fra vejret, mens regulær maling primært er udviklet til at give farve, overflade og beskyttelse på indendørs overflader.

Maling er et bredere begreb, som mange hovedsageligt forbinder med indendørs vægge, lofter, døre og køkkener. Maling til disse typer opgaver danner ofte en mere lukket belægning end træbeskyttelse og er ikke velegnet til at beskytte træ og murværk mod udendørs belastninger.

Træbeskyttelse er udviklet til træets egenskaber, hvor det er vigtigt, at malingen trænger delvist ned i træet og samtidig kan tåle de bevægelser, der naturligt opstår, når træ udvider og trækker sig sammen, fordi temperaturen og luftfugtigheden hele tiden ændrer sig. Derfor anvendes træbeskyttelse typisk på facader, hegn, udhæng, carporte og andet udendørs træværk.

Giv træet trægrunder før du maler

Når du skal vælge farve til udendørs træværk eller mure som facader, carporte eller hegn, bør du tænke på mere end blot udseendet. Dit valg af farve har indflydelse på, hvor varm overfladen bliver, hvor synligt snavs fremstår, og hvor ofte du skal vedligeholde både træ, murværk og maling.

Mørke farver absorberer mere sollys, mens lyse farver reflekterer mere lys. Det betyder, at særligt træværk og sålbænke bliver meget varme på solrige dage, hvorfor osær mørkt træværk også arbejder og bevæger sig meget. Samtidig har meget mørke farver også tendens til at falme en smule hurtigere, fordi de er mere belastet af UV-strålerne, mens snavs og pollen på murværk og sålbænk også bliver hurtigt synlige.

Lyse farver reflekterer mere lys og holder generelt overfladen køligere. Til gengæld kan kraftigt sollys give mere genskær, særligt på større facader med glatte overflader. Derudover bliver snavs, alger og andre plamager hurtigere synlige på de lyse toner – særligt på nordsiden af boligen skal du forvente at rengøre træværket hyppigere, end hvis du vælger en mørk tone.

Ved valg af farve kan det være en fordel at overveje:

  • Mørke farver skjuler ofte snavs, men bliver varmere i solen.
  • Lyse farver holder sig køligere, men afslører lettere snavs og misfarvninger.
  • Mellemtoner som grå, jordfarver og dæmpede grønne nuancer skjuler ofte både støv og almindeligt snavs bedst.
  • Nordvendte facader kan være mere udsatte for mos, alger og fugtpåvirkning end solrige facader.
  • Meget lyse overflader gør ofte grønne alger og mørke belægninger mere synlige.
  • Meget mørke overflader kan fremhæve pollen, støv og kalkaflejringer.

Hvilke udendørs farvevalg er populære?

Klassiske farver er fortsat de mest populære valg til udendørs træværk, mure og facader. Hvide, sorte, grå og jordnære nuancer går igen på de mange danske parcel- og sommerhuse, fordi de passer til både traditionelle og moderne materialer og stilarter ligesom de oftest holder sig flotte gennem mange år.

Når du vælger farve, bør du ikke kun tage udgangspunkt i aktuelle trends. Du får i stedet et bedre resultat ved at vælge farver og toner, der passer med boligens arkitektur, byggestil og alder. Farver, der passer naturligt til huset, virker som regel mere tidløse og bidrager til et samlet og gennemført udtryk.

Til klassiske murermestervillaer og ældre træhuse vælges ofte:

  • Sort
  • Hvid
  • Knækket hvid
  • Svenskrød
  • Mørkegrøn ((umbra)
  • Mørkebrun (umbra)
  • Mørkeblå

Til nyere parcelhuse og moderne byggeri er disse nuancer særligt populære:

  • Antracitgrå
  • Sort
  • Koksgrå
  • Lys grå
  • Sand- og jordfarver

På træfacader vælger mange desuden transparente eller let tonede behandlinger, som fremhæver træets naturlige struktur og åretegninger.
Det vigtigste er dog, at farven spiller sammen med tag, vinduer, murværk og omgivelserne. En farve, som du synes ser flot ud på et farvekort eller på din nabos hus, giver ikke nødvendigvis det bedste resultat på netop din bolig.



Hvornår på året er det bedst at male udendørs?

Det bedste tidspunkt at male udendørs er typisk fra sent forår til tidligt efterår, når vejret er og har været stabilt et stykke tid og både overflader og materialet derfor er tørre. Det vigtigste er ikke kalenderen, men forholdene i dagene op til, under og efter.

Træværk og murværk skal være ordentligt tørt, og der bør være udsigt til flere dage uden regn. Undgå også perioder med høj luftfugtighed, nattefrost, direkte sol og meget lave temperaturer. Tørre overflader og stabile vejrforhold giver den bedste vedhæftning, finish og holdbarhed.

Hvilken maling er bedst til træfacader?

Den bedste maling til træfacader afhænger af træets tilstand, placering, type samt dine forventninger til holdbarhed og vedligeholdelse. Træfacader udsættes året rundt for sol, regn, frost og temperatursvingninger, hvorfor det rette valg kan have stor betydning på lang sigt.

Yunik PRO Facade Flex er et godt valg, hvis du skal male større træfacader af fyr eller gran, hvor det er særligt vigtigt med en fleksibel og vejrbestandig overflade, der arbejder sammen med træværket i skiftende temperaturer. Yunik PRO Facade Flex er specifikt lavet til at følge de naturlige bevægelser, der opstår i træet som følge af skiftende fugt- og temperaturforhold.

En af de største fordele ved Yunik PRO Facade Flex er, at du kan bruge samme maling til både træ og murværk. har du derfor gavl- og facade partier, der har både træ og pudset murværk, behøver du kun at bruge Facade Flex.

Yunik PRO Wood Superdec er også et godt valg, men er en mere klassisk heldækkende træbeskyttelse, der er velegnet til både træfacader, gavle, udhæng, hegn og andet udendørs træværk. Yunik PRO Wood Superdec er utrolig populær, fordi den tilbyder en høj dækkeevne og meget effektiv beskyttelse mod fugt og UV-påvirkning.

Er du i tvivl om, hvilket Yunik PRO produkt der passer bedst til netop din facade, kan du besøge din lokale Bygma og få vejledning af vores faguddannede personale, som kan hjælpe med valg af produkter og korrekt behandling af træværket.

Hvilken maling skal jeg vælge til et sommerhus?

Forudsat at sommerhuset er opført med klassisk træbeklædning i gran eller fyrretræ, skal du vælge en maling, der beskytter træet. Træværket udsættes året rundt for sol, regn, frost og store temperaturudsving, ligesom både saltholdigt klima og kraftig vind er ekstra hårdt ved træværket sammenlignet med træ i byområder.

For at give træet den bedst mulige beskyttelse og styrke er det en god idé at rengøre, slibe og grunde træet på sommerhuset med enten Yunik Pro Priming Oil eller Yunik Pro Wood Primer. På den måde opnår du optimal beskyttelse og det flotteste udseende.

Hvis du ønsker en ensartet farve over hele overfladen, bør du vælge en heldækkende træbeskyttelse som Yunik PRO Wood Superdec. Den giver effektiv beskyttelse mod fugt og UV-stråling, samtidig med at du får en ensartet og flot overflade, der er nem at vedligeholde.

Har træet ikke tidligere været malet, eller har du slebet det i bund, kan du også få et mere naturligt træudtryk, hvis du maler med transparent træbeskyttelse. Her forbliver både træets struktur og åretegninger synlige.



Hvad betyder diffusionsåben maling?

Diffusionsåben maling betyder, at vanddamp kan passere gennem overfladen, så fugt indefra konstruktionen lettere kan slippe ud, samtidig med at overfladen beskytter mod vejrpåvirkning udefra

Overflader med diffusionsåben maling har mindre risiko for fugtskader, blærer og afskalning end traditionel maling. Yunik PRO Facade Multi, Yunik PRO Facade Flex og Yunik PRO Roof & Base har diffusionsåbne egenskaber, der – afhængigt af materiale og overflade – bidrager til at sikre, at fugt kan afledes.

Hvorfor er tørstofindholdet i en maling vigtigt?

Tørstofindholdet er en vigtig indikator for, hvor meget af malingen der bliver tilbage som overflade, når vand og opløsningsmidler er fordampet. Det vil sige, at tørstofindholdet har direkte betydning for malingens dækkeevne, filmdannelse og lagtykkelse samt for, hvor meget malingen svinder under tørring.

Derfor betyder tørstofindhold noget

  • Højt tørstofindhold betyder en tykkere tør film pr. påført liter, så malingen efterlader mere "materiale" på overfladen.
  • Højt tørstofindhold giver bedre slidstyrke og rengøringsbestandighed, fordi malingen binder og hæfter bedre.
  • Lavt tørstofindhold kan gøre det svært at bedømme, hvor tykt laget reelt bliver, så du måske skal male flere gange, eller endnu værre, stedvist male efter.

Vær opmærksom på kvaliteten

Et højt tørstofindhold er ikke alene indikator for høj kvalitet. En billig / dårlig maling kan have et højt tørstofindhold, hvor tørstoffet primært består af fyldstoffer frem for f.eks. bindemiddel og pigment, så du stadig får et dårligere resultat. Derfor er det vigtigt, at du sammenholder tørstofindholdet med malingens indhold af bindemidler og pigmenter.

Hvilken glansgrad skal jeg vælge udendørs?

Valget af glansgrad har betydning for både udseendet og vedligeholdelsen af træværk og murværk. Derfor bør du nøje overveje, hvilken glans der passer bedst til bygningens stil, overfladernes tilstand samt dine forventninger til vedligehold.

Til træværk kan du købe Yunik PRO Wood Superdec både som halvmat og halvblank.

En halvmat overflade giver et mere afdæmpet og moderne udtryk, samtidig med at den skjuler mindre ujævnheder og slidspor bedre. Til gengæld kan overfladen være lidt mere modtagelig over for snavs og være sværere at rengøre.

En halvblank overflade reflekterer mere lys og fremstår ofte mere rengøringsvenlig og robust. Til gengæld bliver ujævnheder, samlinger og penselstrøg typisk mere synlige.

Til facader og murværk kan du vælge mellem Yunik PRO Facade Flex og Yunik PRO Facade Multi, der begge har ca. glans 5. Begge efterlader et roligt og ensartet udtryk uden generende genskin, og den lave glansgrad hjælper samtidig med at skjule mindre ujævnheder i murværket.

Om denne guide

Produktguiden til Yunik PRO udendørs maling er udarbejdet af Kenny Traving, online redaktør og content manager for Bygma.dk, i samarbejde med Flügger Danmark. Kenny kommer med erfaring fra bygherrerådgivere, arkitekter samt gulv- og malerbranchen., og har de seneste 8 år arbejdet med at fremstille produktguides og artikler til private og professionelle om havemaskiner, el-værktøj, maling, gulve, profilbeklædning og gængse byggematerialer.

Guiden er baseret på:

  • Produktspecifikationer fra Flügger
  • Erfaringer fra og samarbejde med Flügger
  • Spørgsmål fra kunder om brug af udendørs maling
  • Salgstendenser fra Bygma.dk