Fyrer du for gråspurvene?

Er din bolig udstyret med ældre vinduer, siver varmen måske ud, det trækker, og du sidder og småfryser. Det kan du nemt gøre noget ved.



RIAS forsatsruder

  • RIAS forsatsruder i plexiglas er lette i vægt
  • Lyset trænger lige så godt igennem som ved almindeligt glas
  • Gulner ikke



Det kan være både dyrt og besværligt at skifte vinduerne ud. Løsningen kan derfor være at montere forsatsruder. RIAS forsatsruder er effektive, nemme at montere og de bevarer din boligs udtryk. Og så sparer du på både varmeregning og CO2-udslip.

Hvorfor skifte til RIAS forsatsruder?

RIAS forsatsruder er lavet af klar plexiglas, der kun vejer halvdelen af almindeligt glas i samme størrelse. Du kan sagtens kigge igennem dem, for der trænger lige så meget lys igennem som ved almindeligt glas (ca. 92%). Og de gulner ikke i sollys.

Hvordan monterer jeg mine forsatsruder?

Du kan enten montere forsatsruderne med Rodenas Magnetsystem eller Rodena Vridere, alt efter hvad du foretrækker.

Rodenas Magnetsystem

Rodenas Magnetsystem er selvklæbende og sikrer at plexiglas-forsatsruderne slutter helt tæt. Det består af stålbånd og magnetbånd forsynet med skumtape, der eliminerer eventuelle ujævnheder i karmene.

Med denne metode er det nemt at tage forsatsruden af, når du skal gøre vinduerne rene eller lufte ud. Du kan male stålbåndet i samme farve som karmen og det magnetiske tapesystem kan næsten ikke ses.

Rodena Vridere

Rodena Vridere bruges til at montere forsatsruderne på traditionel vis. Vriderne skrues i karmen og bruges til at holde forsatsruden tæt ind til karmen. En PVC U-kantliste på kanten af plexiglas-ruden sikrer at ruden også med denne metode, slutter helt tæt.

Kom ned i din lokale Bygma, så finder vi den løsning der passer bedst til dine vinduer.