GUIDE: Opsætning af hegnsfag

GUIDE: Opsætning af hegnsfag

Opsæt nemt et hegn med stolper og fag - Se vores guide

Hos Bygma finder du et stort udvalg af forskellige typer hegn. Vi har både lamelhegn, læhegn, tæthegn og havehegn. Find færdige hegnsmoduler i både træ, komposit og stål. 

Montering af fagene er nemmere end du tror. Følg blot vores guide her. 

Se hele vores udvalg af hegn her

Før du går i gang med dit hegn

Det vil være en fordel at være 2 personer til montering af hegnet. Før du går i gang med at montere, skal du finde værktøjet frem. Du får brug for pælebor, spade, skruemaskine, vaterpas, sav, vinkel, tommestok, blyant, murersnor og en hammer. Se vores store udvalg af værktøj og maskiner her.

 

Efterbehandling af hegnet

Imprægneret træ skal stå ubehandlet i cirka 6 måneder. Monterer du dit hegn i fx forårsmånederne, vil det derfor være en fordel at behandle hegnet med træbeskyttelse i efterårsmånederne. Se vores store udvalg af træbeskyttelse her.

 

Sådan gør du

1. Montering af stolper

Start med at finde ud af, hvor den første stolpe skal være. Herefter borer eller graver du det første hul. Det skal være 90 cm dybt, for at stolpen kan stå stabilt og frostsikkert. For ekstra styrke, kan du vælge at støbe stolpen fast med Bygma stolpebeton. Vælger du ikke at støbe, stampes jorden blot hårdt omkring stolpen. Mål højden på hegnet og læg 10 cm ekstra til. Dette er luften fra hegnet og ned til jorden. Sørg hele tiden for, at stolpen står i vater, mens der fyldes jord i hullet og stampes omkring stolpen. 

2. Monter resten af stolperne

Sæt et søm i stolpen 5 cm over jorden. Herfra skal du trække en snor over til pinden, der står i samme retning som hegnet skal monteres. Brug et snorvaterpas, og sørg for at snoren er i vater. Mål nu bredden på hegnsfaget inklusive beslag. Dette er afstanden, du skal have mellem stolperne. Lav med fordel en afstandspind, du kan bruge til at måle afstand mellem stolperne.

3. Monter dine hegnsfag

Mål 25 cm fra både top og bund i hver side af faget. Her skal du skrue dine hegnsbeslag fast. Monter faget på stolperne og sørg for at holde lidt afstand til toppen. Brug et vaterpas for at sikre, at faget er lige. Fortsæt på denne måde, indtil du har fået monteret alle dine hegnsfag. Er toppen af dine stolper afskåret horisontalt, anbefaler vi, at du monterer en stolpehat på toppen

Se vores udvalg af hegnsfag

Dette får du også brug for