Selvom jobbet har været stort set det samme, kan Allan se tilbage på store arbejdsmæssige forandringer gennem årene. ”Dengang hed virksomheden H. Reimar Nielsen og butikken havde til huse i et gammelt hotel, som senere blev revet ned” siger han. ”I starten solgte vi mest søm og skruer til byens håndværkere og udover trælasten havde vi også en afdeling, der solgte køkkener.
Lige så populært som fodbold
Vi skrev ordrerne med blyant og kalkerpapir, og ”hulledamerne” på kontoret udfærdigede regningerne. Når vi holdt udsalg, kom folk fra nær og fjern og der var kø langt ned ad Østergade. Vi delte kaffe ud til de ventende, og det var stort set lige som, når der er fodbold på stadion. Men vi var også den eneste håndværkerbutik i byen og havde ingen konkurrenter.
Godt samspil med håndværkerne
Virksomheden flyttede senere til nye, moderne lokaler på Nørrevængetog blev indlemmet i Bygma Gruppen. I dag er Bygma Silkeborg et stort moderne byggecenter med tæt på 40 medarbejdere. ”Vi supplerer og hjælper hinanden i butikken” siger Allan Boysen videre. ” Mit arbejde foregår mest ved disken, og en god dag, er når man har været i stand til at hjælpe enten en kunde eller en kollega med en faglig udfordring – og dem er der mange af. Før var vi mere differentierede og passede hver vores”. Allan synes godt om Bygmas satsning på det professionelle segment og private der søger kvalitet og rigtige løsninger. ”Jeg har altid trivedes bedst i samspillet med håndværkskunderne” siger han.
Mange år endnu
Allan Boysen ser frem til mange flere gode år i Bygma Silkeborg. Privat bor han i Virklund lidt uden for Silkeborg med sin kone og 22-årige datter. I fritiden sejler han gerne en tur i motorbåd med naboen eller passer sin store have.
Der var reception i anledning af 40-års jubilæet den 30. juni kl. 11-14 hos Bygma Silkeborg på Nørrevænget 11.
Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.200 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer til både større og mindre byggerier. Bygma Gruppen havde i 2016 en omsætning på ca. 7,0 mia.