Bygma udvider med endnu en forretning - denne gang i Nordsjælland, på K.A. Larssensgade i Frederiksværk, hvor vi pr.1. oktober 2016 overtager Halsnæs Trælast, der i dag beskæftiger 11 medarbejdere.
Arbejdet med at omstille forretningen til Bygmas professionelle koncept vil ske de næste måneder, og vi forventer at slå dørene op til en flot og moderne proff-forretning – Bygma Frederiksværk - til foråret 2017.
* * *
Bygma A/S er en landsdækkende kæde med 54 udsalgssteder, som beskæftiger godt 1.300 ansatte. Bygma A/S er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, der beskæftiger ca. 2.100 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælast, bygnings- og byggemarkedsprodukter til både det professionelle og det private marked. Med en samlet omsætning på mere end 6,4 mia. DKK hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.