GUIDE: Sådan bygger du din egen sandkasse

GUIDE: Sådan bygger du din egen sandkasse

Byg din egen sandkasse med FT Systemhegn

Byg en sandkasse i høj kvalitet med det smarte hegnssystem fra Frøslev Træ. Bygma har udarbejdet en guide til, hvordan du bygger en sandkasse med de smarte elementer fra FT Systemhegn. Sandkassen kan nemt tilpasses i dimensionerne, så den passer præcis til din have. 

FT Systemhegn er et smart byggesystem fra Frøslev Træ, som gør det nemt at være gør-det-selv. Modulerne passer sammen og kan kombineres til at skabe en masse flotte løsninger, som for eksempel hegn, højbede, renovationsskjulere og postkassestativer. 

Følg vores guide - sådan gør du

Grav ud til stolperne

Start med at måle op til, hvor din sandkasse skal placeres. En profil er 180cm og derfor må afstanden mellem de indfræsede spor i stolperne ikke være større end dette. Ønsker du at bevare muligheden for at renskære enderne, anbefaler vi at holde en stolpeafstand på 173 - 178 cm mellem stolperne. 

Da en sandkasse er en del lavere end fx et hegn, er vindpåvirkningen meget mindre. Det betyder også, at det i dette tilfælde ikke er nødvendigt at grave stolperne ned i den ellers normale frostfrie dybde på + 90cm. Du kan nøjes med at grave stolperne 25 - 30 cm ned. Det kan gøres ved enten at bruge et pælebor eller en tynd spade som fx en drænspade.

Fastgør profilerne

Du starter med at montere de nederste profiler med 2 skruer i begge ender. Sørg for at tjekke diagonalmål og om profilerne er i vater. Når det hele er afmålt og gennemtjekket, monterer du resten af profilerne, også med 2 skruer i alle ender. I denne guide har vi valgt at lave sandkassen 3 profiler i højden. Hjørnestolpen skal afkortes, således at den sidste profil stikker 15 mm over toppen af stolpen. 

 

Monter topprofilen

Når alle profilerne er monteret, er det tid til at montere topprofilen på sandkassen. Topprofilen skal skæres i 45 graders smig i hjørnerne. Har du ikke en kap-/geringssav, kan det nemt opmåles ved at bruge din håndssavs vinkelmåler eller ved at sætte et mærke ved det inderste hjørne, ligge topprofilens bredde til og slå en diagonal streg. Monter topprofilerne med 2 skruer i hver stolpe. Husk at forbore for at undgå, at profilen flækker. 

 

Nu er sandkassen færdig, og du er klar til at fylde sand i. Her kan vi anbefale at købe Weber strandsand 0-2mm 15l, eller hvis du har bygget en større sandkasse Strandsand 0-2mm 0,5m3 (big bag). Når imprægneringen af træet har fortaget sig (typisk 6 måneder), kan du give skraldespandsstativet en overhaling med en god træbeskyttelse.

Find materialelisten her

Bemærk, at materialelisten er vejlende og udarbejdet efter tegningerne vist i denne guide. Bygma tager ikke ansvar for fejlagtige længder. Udregn altid selv mængden af materialer ud til dit byggeprojekt. 

 

Profiler: 12 x FT2258 dobbeltklink

Hjørnestolper: 1 x FT 2661

Top-profil: 2 x FT 2552

Skruer til profiler: 1 x Bygma powerfast C5M spånskrue 4,0x60mm

Skruer til top-profil: 1 x Bygma powerfast C5M spånskrue 5,0x120mm